Klapjagten har traditioner langt tilbage i tiden, helt tilbage til den gang, hvor jagt primært var forbeholdt godser, herregårde og slotte. I dag afholdes klapjagter på vildtrige terræner, hovedsageligt på øerne.

Klapjagt foregår ved at vildtet klappes (drives) frem mod de i forvejen posterede skytter.

Dagen på en typisk klapjagt begynder med at jagtlederen byder velkommen og fortæller samtidig, hvilket vildt der må skydes, som normalt kan være ræv, hare, hjortevildt, fasaner, skovsnepper, duer, ænder og råvildt. Jagten er dog overvejende rettet mod opdrættede fasaner.

Jagtformen foregår ved at klappere og hunde driver vildtet frem til skytterne, som står for. Det er typisk en remise, såt, skovstykke eller lignende der drives. Skytterne står for enden af stykket der drives og typisk vil der også være sat skytter af langs med siderne, så vildt der trækker til siderne kan skydes.

Antallet af skytter kan variere meget men den mere traditionelle klapjagt består af 10-12 skytter, omkring 30 klappere, som går med 5-7 meters mellemrum og dertil et passende antal apportører. Normalt bruges apportørernes hunde ikke i selve drevet.

Klapper

Klapperne går stille og roligt frem mens der slås på kvasbunker, træer og lign. med en kæp eller et klaptræ, hvilket får de “trykkende” fasaner på vingerne. Som belønning for dagens klapjagt, kan det være betaling til børnene og folk med jagttegn inviteres typisk til en eller to slyngeljagter i december måned, hvilket er attraktivt.

Skytter

10-12 skytter er normalt passende til en klapjagt. Skytterne placeres derfor med passende mellemrum på posterne, hvilket dels mindsker antallet af sammenskydninger og generelt skydes bedre, når der en god afstand til naboskytten.

Apportører

Jagthundene skal være veldresserer og komme når der kaldes samt apportere både skudt og anskudt vildt. Apportørerne følger generelt skytterne, så vildt kan samles op og eventuelt anskudte fugle kan eftersøges hurtigt.

Dagen efter klapjagten bør der foretages en generel eftersøgning i og omkring såterne efter anskudt vildt, som ikke viste skudtegn. Dette bør være en eller to hunde, får ikke at lave for meget støj.

Jagtparolen

Alle inviterede gæster skal være klar til parole mindst 5 minutter før det aftalte tidspunkt. En jæger kommer ikke forsent!

Jagtlederen byder velkommen giver parolen, og her oplyses op det vildt der må skydes, hvornår der må skydes, sikkerhedsregler, hvornår posten må forlades, melding om skudt vildt og skudtegn. Til sidst kontrolleres jagttegn og gyldig billedelegitimation.

Jagtens gennemførelse

Jagtlederen sætter skytterne af med passende afstand, så både side- og forposter dækkes.  Skytterne orientere sig om terrænet og hilser på naboposterne, så alle mand er klar over, hvor de ande jægere står.

Når skytten for anvist sin post af jagtlederen, takker denne ved at løfte på sin hat.

Når alle skytter er kommet på plads gives et signal i form af et skud, jagthornssignal eller lignende, som tegn til at klapperne kan begynde. Det gælder så om for klapperne at gå frem med passende mellemrum, så trykkende fugle drives op. Det er vigtigt at klapperne holder gelædet/linien, og typisk gøres der holdt ved stier, spor, linier osv., hvor kæden rettes op, så alle kommer på linie igen. Kæden skal gerne komme frem til skytterne samtidig.

Klapperne kan hjælpe skytterne ved at råbe “Tiro“, som betyder at flyvende vildt er på vej i en given retning og råbes der “Varto” er der tale om løbende vildt.

Vildtparade

Dagen afsluttes med en vildtparade. Jagtledern og jagthornsblæseren står foran paraden (retning mod paraden og skytterne), skytterne står bagved vildtet (retning mod paraden og jagtlederen) og klapperne bag skytterne. Deltager blotter alle deres hoveder (tager hatten af) og lytter koncentreret til det som jagtlederen fortæller, hvor der aflægges rapport om dagens resultat og takker alle for en god dag.

Til slut blæses “jagt forbi” på jagthorn, som en sidste rspekt for det nedlagte vildt.