Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Grise Jagt med masser af grise

Det begyndte at blive lidt køligt op af eftermiddagen. Jeg havde derfor på fornemmelsen, at det var en god aften til en grise jagt med buen. Chris havde snakket om, at der var en masse grise der kom op til hans kadaver hul, og at jeg sikkert ville kunne skyde en gris der med jagtbuen. Jeg ville derfor prøve netop dette sted.

Jeg kørte omkring kl 19. På vejen ville jeg tale med Chris, for at høre om han havde set noget i løbet af dagen. Han fortalte at grisene var rykket videre til en anden mark, og at vinden ville være rigtig god til dette sted, så jeg tog en hurtig beslutning om at følge hans anvisninger. Da jeg kom op på plateuet, var det et syn for guder der mødte mig, 22 grise gik og rodede på denne mark. Da jeg havde siddet og kigget lidt på dem fra bilen kunne jeg se, at den store keiler vi nu har jaget i over 10 måneder også var der. Foruden den var der fire andre gode keilere, og en kaptain cook, der var større end den vi har jaget så længe.

Jeg havde nu opgivet håbet om at komme tæt nok på med min bue. Der skulle andre metoder i brug, da disse keilere er meget årvågne, og når der var så mange ville det bedst at få mere end bare en gris.

Jeg ringede til Chris, og fortalte ham hvad jeg sad og kiggede på. Han svarede ”jeg er der om 2 min”. På vejen op til mig, havde han samlet naboen Elistor op, da vi så kunne forfølge grisene på hans jord, hvis de skulle løbe der ind. Da Chris og Elistor ankommer, har de to største keilere dog anet uråd, og har forladt resten af flokken.
Vi kan se resten af flokken begynder at trække væk, så nu skulle det gå stærkt. Jeg springer bag på bilen, og vi kører ned mod grisene mens jeg står på ladet, klar til at skyde, hvis chancen til en af de større grise skulle vise sig. Grisene når desværre at forsvinde ind i det tække skrub. Jeg tænker på hvordan jeg nogensinde får den store gris, og om det overhovedet er muligt.
Imens jeg står i mine egne tanker fortsætter Chris med at køre, da ham og Elistor mener det måske er muligt, at nå grisene på den anden side af den kløft de er løbet ned i. Jeg bliver sat af på rygningen, og de to kører længere op langs kløften.

Det var en helt rigtig beslutning! Pludselig kommer en mellem stor keiler ud mellem Chris og Elistor, og de skyder den.
Jeg står på rygningen længere nede, da de råber ”Be ready Rasmus!”. Jeg holder mig mere klar end nogensinde før, jeg kan mærke hvordan hvert hjerteslag flytter blodet rundt i kroppen. En rimelig stor gris kommer luntende i det høje græs, jeg følger den i riffelkikkerten, til den er på vej op af den næste rygning blot 50 meter henne, jeg skyder den med et velplaceret nakke skud, og den går ned i skudet. Jeg repeterer hurtigt og jeg har nu set endnu en gris, den er dog lidt mindre, men jeg får den på kornet, og skyder den, det var også en god kugle! Jeg repeterer nu igen, og får den næste gris i kikkerten, men nu er der grise alle steder, så jeg kan ikke få et forsvarligt skud til nogen af dem.

Pludselig ser jeg, en af de andre mellem store keilere ud af øjenkrogen. Han kommer i det tætte buskads på ca 100 meters afstand, jeg følger ham, han vil passere et åbent spor på ca 5 meter når han kommer længere frem. BANG! min kugle går lige foran ham, og væk var han. Jeg ville meget gerne ned og se om det var et forbiskud, men det måtte vente, der var stadig grise i området.

Chris og Elistor har nu samlet bilen op, og kommer kørende ned til mig, jeg springer på ladet af bilen. Vi kører ned for enden af skoven, derfra kan vi se nogle af grisene længere væk, så vi skyder en genvej og kommer rundt om dem. Da vi kommer forand grisene springer jeg af bilen, og gør mig klar, grisene passerer mig perfekt, og jeg skyder den største i flokken med et godt skud lige bag øret, grisen går ned i skuddet.
Der bliver ved med at komme grise, men vi vælger at lade en so som er rimelig tynd passere. Alle grise der er på omkring 40 pund får ligeledes lov til at gå fri, der var nok 15 af disse. Vi står og nyder synet lidt.

Jeg har nu fået kroppen i ro, og skal op og se om jeg har lavet en anskydning, imens påbegyndte de andre at brække, og indsamlet de 4 grise vi har skudt. Der var ikke nogen tegn på anskydning, og jeg var lettet.
Vi er godt tilfredse med at have taget de bedste grise, og derved måske reddet den sidste halvdel af marken, så Chris kun behøver at så halvdelen af den mark om.
Det blev ikke til en gris med buen i dag, men måske jeg er så heldig at få en på et andet tidspunkt. Endnu en dag i det fantastiske NZ.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.