Min første bukkejagt nogensinde

Jeg har ikke selv noget jagt, men min onkel havde lovet mig, at jeg måtte komme til at sidde på et af hans stykker. Jeg havde sat vækkeuret til at vække mig kl 03.30. Solen skulle stå op kl 05.02, havde jeg læst mig til. Jeg havde næsten ikke lukket et øje om natten, så spændt var jeg. Men jeg kom da op, og fik mit jagttøj på, lavet morgenmad og ellers få gjort mig "jagt-klar".

Jeg kørte da klokken blev 04.00, for jeg ville gerne være derude i god tid, så der ikke var stress på, når jeg skulle ned mod skydestigen. Jeg ankom til min onkels stykke jagt 04.20. Der var fantastisk flot, man kunne se at regnen fra dagen før havde gjort bøgebladene lidt grønnere, end de var før. Jeg parkerede bilen på en grusvej som lå op til det stykke jagt, jeg skulle begive mig ud på. Jeg sad lige et par minutter inde i bilen og nødt den gode varme, mens jeg spejdede med min Swarovski 8.5x42 kikkert, som jeg havde lånt af min onkel, om der nu skulle stå et dyr ude på marken. Jeg kunne umiddelbart ikke se noget, så jeg begyndte at gå ud mod jagtstigen.

Jeg gik langs et læhegn, for at lave så lidt ravage som overhovedet muligt. Jeg stoppede op mange gange på min vej mod skydestigen, da jeg umiddelbart syntes, at jeg fik øje på et rådyr. Men det var for det meste bare ren indbildning. Da jeg var kommet op og sidde i min skydestige, satte jeg lige min jagtriffel Sauer 202 fra mig et øjeblik, for lige at nyde den dejlige stilhed og utrolige smukke natur der var. Jeg spejdede op og ned langs den lange kornmark, som der var blevet lidt fugtig takket være den ordentlige mængde regn der havde været dagen før. Jeg fik øje på en lille hare, som hoppede lige så pænt af sted forbi mig.
Da jeg havde holdt øje med haren i et minuts tid, kunne jeg pludselig se i øjenkrogen, en gaffelbuk komme hen imod mig langs et læhegn. Klokken var på det her tidspunkt kun halv fem, så jeg kunne bare håbe på at min debutbuk ville blive på marken en halv times tid længere. Bukken kom nærmere og nærmere, og det virkede helt ideelt, at denne buk skulle blive min første. Da klokken blev 04.55 valgte bukken at gå ind i skoven igen. ØV, tænkte jeg, og blev på en måde lidt bedrøvet, når jeg nu havde håbet sådan, at denne buk skulle blive min debutbuk.

Men…. Kl 05.04 kommer han ud igen, endnu tættere på mig end før, og han gik faktisk lige imod mig, men han stoppede op en gang i mellem, for lige at tjekke hvad det nu var der sad derover og pustede sådan. Ja, en uerfaren jæger har det jo med at sidde lidt uroligt, når man bliver nervøs. Samtidigt var min puls ved at koge over, og mit åndedræt galoperede af sted. Men jeg fik bedre styr på det, kunne jeg mærke, for bukken kom stadig tættere og tættere på mig. Jeg kunne se ham gennem min riffelkikkert Astro Eagle Eye 2,5-10x42, han var ikke en stor buk, men han var dælme flot. Da han kom ind på en 50-60 meter, blev han mere og mere nervøs, og jeg vidste, at tiden var inde. Så jeg slog lige foden mod et af skydestigens trin, så det gav en lyd. Bukken strækkede halsen i vejret, jeg skød efter hjertet, og bukken faldt i skuddet, ligesom jeg havde drømt om, det skulle være. Jeg ved ikke om jeg rystede mest før skud øjeblikket, eller efter :)

Knæk og bræk

Frederik Kristensen