Kragejagt og jagt på husskader

Både husskader og krager er kragefugle i ordenen af spurvefugle. De jages bedst, når de enten trækker fra eller tilbage til nattesædet – det vil sige ved solopgang og sidst på eftermiddagen.

Morgentrækket kan vare en del timer op ad formiddagen, mens aftentrækket er mere koncentreret. Nogle steder – fx ved lossepladser og møddinger, hvor krager og husskader ofte holder til – kan jagten foregå hele dagen.

Hvordan får du husskader og krager på skudhold?

Husskader og krager er sky fugle, og det er derfor nødvendigt at bygge et kunstigt skjul og gøre brug af lokkefugle for at få dem på skudhold. Et permanent skjul er godt – eksempelvis en kragehytte – men det kræver selvfølgelig, at du råder over en lokalitet, hvor kragerne har fast trækrute.

Råder man ikke over sådan en lokalitet, må man bygge et flytbart skjul. Fordelen ved et flytbart skjul er, at det hurtigt kan flyttes, hvis fuglene ændrer trækvaner. Ud over et skjul kan du gøre brug af lokkefugle – enten lokkekrager eller krageugler – og evt. supplere med lokkekald.

Byg en kragehytte

Kragehyttens skelet kan bygges af halmballer, brædder, lægter, granrafter m.v., som overdækkes med sække, plastic, grene eller andet. Skelettet skal camoufleres så godt som muligt.

Når du bygger hytten, er det vigtigt, at du bygger den så stor, at du kan stå oprejst inde i den og afgive hurtige skud – det vil sige, der skal være bevægelsesfrihed og gerne flere skydehuller. Hytten skal selvfølgelig placeres et sted, hvor du ved, at kragerne eller husskaderne passerer.

Byg et flytbart skjul

Der er to oplagte muligheder for at lave et flytbart skjul:

1) Brug et metal- eller træskelet, som du camouflerer med sløringsnet (camouflagenet).

2) Brug den naturlige vegetation på stedet.

Også det flytbare skjul skal være rummeligt og med stor bevægelsesfrihed, så der er rig mulighed for, at skud hurtigt kan afgives – og gerne med flere skydehuller.

Uanset om du står i et flytbart eller stationært skjul, er camouflagetøj vigtigt – også camouflagehat, -handsker, -maske m.v. Og det er vigtigt, at skjulet er bygget i så god tid, at fuglene har vænnet sig til det.

Brug lokkekrager eller lokkeskader

Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at bruge lokkefugle – under alle omstændigheder er det altid en god ide at sætte lokkekrager og lokkeskader op. Det er bedst, hvis de er udstoppede, da plastik-lokkere kan reflektere sollyset og ikke har fjer, som ellers ville bevæge sig i vinden. Fuglene behøver ikke være særlig naturtro, så man kan sagtens forsøge sig med at lave nogle selv.

Brug krageugler

En anden mulighed er at bruge en kunstig ugle – en krageugle – da både krager og husskader af natur hader større rovfugle. Fuglene vil kredse skrigende omkring krageuglen, men vil sjældent flyve tæt på den, hvorfor den skal anbringes et stykke fra dit skjul, så skudafgivelsen ikke bliver vanskeliggjort af, at kragerne eller husskaderne passerer lige over eller bag om dit skjul.

Det er forbudt at anvende levende rovfugle eller ugler til jagt, så du må derfor nøjes med at anvende en udstoppet eller en kunstig, som kan laves ved brug af skind, der påsættes vinger fra fx en havmåge. Sætter du snoretræk i vingerne, kan du tiltrække kragernes og husskadernes opmærksomhed ved at baske med krageuglens vinger.

Har du ikke mulighed for at fremstille eller fremskaffe en krageugle, kan du i stedet bruge en udstoppet ræv eller et ræveskind, hvor du lægger en død krage og/eller nogle kragefjer rundt om.

Brug lokkekald (som supplement)

Lokkekald kan være et godt supplement til at tiltrække kragernes og husskadernes opmærksomhed. Du kan købe lokkekald, hvis du ikke selv kan frembringe dem.

Kaldene skal bruges til at tiltrække opmærksomheden, så det er vigtigt at stoppe med at kalde i det øjeblik, fuglene har hørt kaldet, da det ellers vil have den modsatte effekt. Husk, at det er forbudt at bruge båndoptagelser med lokkekald.

Fakta om jagt og regulering af husskader og krager

*Regulering kræver altid forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen. Læs hele artiklen om regulering af skadevoldende vildt.

Hvad er din erfaring med jagt på krager og husskader?

I jagtåret 2009/2010 blev vildtudbyttet af krager og husskader inkl. fældefangst hhv. 85.700 og 32.900 stk. Forestil dig at alle jægere i Danmark tager aktivt på krage- og husskadejagt mindst 1 gang i løbet af jagtsæsonen, hvad ville der så ikke ske med det øvrige fuglevildt?

Fortæl gerne om din erfaring med jagt på krager og husskader i kommentar feltet herunder.