Jagtrejser er populære hos de danske jægere. Både elgjagt i Sverige, drivjagt på hjortevildt og vildsvin i Polen, bjørnejagt i Canada og storvildtsjagt på den afrikanske savanne får årligt flere hundrede danske jægere til at krydse landegrænserne. Mulighederne er mange, og oplevelsen er uanset destinationen ofte en oplevelse for livet.
Jagtrejser udbydes imidlertid i mange forskellige prisniveauer, så hvad skal man vælge? Og hvad er rimeligt at betale for jagtrejsen? Vi ved alle, at pris og kvalitet som ofte følges ad, og det gælder naturligvis også jagtrejser. Vi vil alligevel altid anbefale dig at undersøge dine muligheder nøje og se dig godt for. Her kan du læse om de forskellige jagtrejseselskaber og deres destinationer, så du lettere kan træffe det rigtige valg.
Nyhedsbrev
Få nyheder fra Jægernes Magasin direkte i din inbox. Bliv opdateret med seneste film og aktuelle jagtnyheder.
Seneste kommentarer