Register
A password will be e-mailed to you.

I juli måned er næsten 5.000 mink blevet lukket ud af bure ved to forskellige minkfarme i Jylland.

Først ved Ølgod, hvor ca. 800 mink blev sluppet fri, og små 14 dage senere ved Horne, hvor 4.000 mink blev lukket ud. Begge steder var der skrevet ”ARF” på en væg. Det kan være forkortelsen for ”Animal Rights Foundation”, som på deres hjemmeside skriver, at de er dedikeret til at hjælpe alle dyr gennem en strengere dyrelovgivning.

Det præcise tal på antallet af mink som er undsluppet til naturen er ukendt.

Videoen viser, hvordan en minkejer forsøger at indfange mink. Videoen er fra 2007.

Dyreværnsaktivist eller aktivist

Den grundlæggende ide hos dyreværnsaktivister, er at alle dyr har ret til at leve deres eget liv samt at dyrene ikke skal lide. (Taylor 2009, Rowlands 1998).

En aktivist bestræber sig på at fremme, hæmme eller direkte påvirke sociale, politiske, økonomiske eller miljømæssige forandringer. En aktivist er en fredelig form for konflikt.

Dyrenes Beskyttelse

Vi synes, at det er rigtig ærgerligt. Det er synd for de mink, der lukkes ud, og det belaster den natur, de lukkes ud i. Derudover fjerner det debatten fra det essentielle, når vi snakker mink – nemlig om det er i orden, at vi holder mink på den måde, vi gør, i 2014” siger Tina Engberg, kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse til b.dk.

Dansk Ornitologisk Forening

I DOF er vi inderligt imod, at nogen slipper minkene ud. Det er meningsløst, fordi dyrene får det ikke bedre af at blive lukket ud, og mange af dem overlever heller ikke særlig længe“, siger Biolog Knud Flensted til ritzau

Naturstyrelsen

Det er brandærgerligt. For det første har de fritsatte mink meget dårlige chancer for at overleve i det fri. De er født i fangenskab og har aldrig været vant til at skulle skaffe føde selv. De er forvirrede og i chok, og i virkeligheden ser man dem ofte forsøge at komme tilbage til deres bure. Endnu flere vil blive kørt over på nærtliggende veje eller dræbt af ræve, hunde eller store rovfugle. Så den noget romantiske forestilling om, at man gør minkene en tjeneste, giver jeg ikke meget for. For det andet så kan de enkelte mink, der alligevel overlever, gøre stor skade i naturen. For mink går hverken af vejen for at tømme en fuglerede for æg og unger eller jage fisk, frøer, tudser, firben og salamandre. Så det er en rigtig dårlig idé, at et rovdyr som minken bliver sluppet ud i den fri natur“, siger Biolog Hans Erik Svart på Naturstyrelsens hjemmeside.

Videoen viser hvor effektiv en dræber minken er.

Jagt

Minken må jages året rundt uden forudgående tilladelse, idet den betragtes som en invasiv art.

Minkindustrien i Danmark

Danmark er verdens anden største producent af minkskind med en årlig produktion på 17,2 millioner skind. Minkskind udgør 1/3 af den samlede danske eksport til Kina/Hong Kong. I 2012/13 omsatte branchen for mere end 13 mia. kr.
6.000 mennesker er direkte beskæftiget med minkavl i Danmark.

Alle med viden om mink er enig om, at det er at gøre minken og den omgivende natur til minkfarmen, en bjørnetjeneste ved at slippe mink fri. Ud fra definitionerne, bør det ikke være hverken dyreværnsaktivister eller aktivister i almindelighed, som lukker mink ud. Det er nok snarere uvidende hærværksfolk, som tror de hjælper dyrene.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj