Min nabo ringede den anden og spurgte om jeg kunne tænke mig at komme med på gravjagt efter ræv. Svaret behøvede jeg ikke overveje to gange og en fridag fra handelsskolen var også ved at være tiltrænkt. 🙂

Vi ville være min nabo, en af hans jagtvenner og mig samt begge hans hunde (jack russell og ruhåret gravhund). Jeg havde ikke prøvet gravjagt før, så vi mødtes til en kop kaffe kl. 8 og her fik jeg en instruktion i, hvordan gravjagt foregår.

1. Vi skulle være stille på vej mod graven og gå imod vinden.
2. Vi skulle placere os bag ved indgangene/udgangene (ovenpå rørene).
3. Lykkes det ikke for hunden at jage ræven ud af graven indenfor ca. ½-1 time, så ville vi tage hunden fra graven.
4. Mig og jagtvennen (Ole) skulle stadig blive ved indgangene i ca. 20 min.
5. Skete der heller ingen ting ved dette, ville vi sætte hundene på igen.
6. Og kom ræven heller ikke ud af det, ville vi prøve graven en anden dag.

De gjorde meget ud af at fortælle mig, at når ræven springer fra graven, så kommer den ud med lynets hastighed, og her er det vigtigt at vente til den er ude på 5-10 m med at skyde, så man er sikker på, hvor og hvilken retning der skal skydes i. Og ikke mindst at det ikke er hunden.
Og ellers blev det gjort meget klart, at jeg ikke måtte skyde, hvis hunden var tæt på ræven!

Da jeg havde fået fortalt “spillereglerne” og de begge havde suppleret med deres mange rævejagt historier, var det tid til at se til de 3 rævegrave.

Vi kørte ud til skoven og gik stille til den første grav, men der var ingen tegn af ræv overhovedet og hundene viste slet ikke interesse. Vi gik tilbage til bilen og kørte ud til den anden rævegrav. Heller ikke her viste hundene den mindste interesse, så jeg begyndte at blive lidt vemodig. Det var jo min første rævejagt. Igen gik vi tilbage til bilen og fik en tår at drikke inden vi kørte ud til den sidste grav.

Her begyndte hundene allerede på vej mod graven at vise interesse og man kunne lugte rævepis. Det overraskede mig meget, at jeg faktisk kunne lugte det, uden at skulle have næsen ned i jorden.

Per (som min nabo hedder) satte os af ved hver indgang og lukkede den ene hund ned i graven. Vi kunne høre en masse forskellige lyder dernede fra og der var ingen tvivl om, at her var ræv. Efter ca. 20-30 min. tog vi hunden ud og satte den anden hund på. Jeg stod over røret ved den ene udgang og var så spændt og fuld af adrenelin hele tiden, at jeg ikke troede det var muligt. Da den anden hund havde arbejdet i ca. 15-20 min. kom ræven farene ud af røret lige under mig. Jeg nåede næsten ikke at opfatte det, så hurtigt gik det.
I løbet af et sekund kunne jeg registrere at hunden ikke var i røven af ræven og jeg afgav første skud, meget selvsikker på at ræven ville falde, men skuddet sad i jorden et stykke bagved. Andet skud sad samme sted (for langt bagved) og ræven fortsætte ind i skoven uden at være blevet ramt.

Hold da op de ræve kan løbe hurtigt 🙂 Og jeg behøves ikke fortælle at både Ole og Per fandt hele episoden meget morsomt: “Hvad sagde vi om ræve og hastighed”.

Vi fik ingen ræve, men jeg havde en rigtig god dag og jeg syntes rævejagt er spændende. Håber på at komme med en anden dag.