I perioden efter jeg havde fået jagttegn, var jeg med på en jagt om året sammen med min far. Det var det jeg lige kunne overskue med studiet og det faktum at jeg skulle rejse fra København til Fyn for at gå på jagt.

Det ændrede sig dog, da jeg på et tidspunkt faldt over kragejagt.dk. Jagten på krager fascinerede mig og jeg var meget spændt på at komme ud og få skudt en masse krager. Jeg lavede 2 skjul af halmballer i efteråret og havde indkøbt ansigtsmaske og camouflagehandsker – så nu kunne de krager bare komme an!

Den efterårsferie sad jeg i skjulet time ud og time ind og kaldte på krager eller ventede på at de skulle komme. Der skete dog det samme hver gang, jeg så en krage, den opdagede mig inden jeg kunne nå at afgive skud. Til sidst var jeg ved at miste modet. Jeg havde virkelig brugt mange timer i skjulet og selvom det var dejligt at sidde og kigge på efterårs farverne og rådyrene som essede lige ved siden af – så var det jo krager, jeg var ude efter.
I den sidste time inden solnedgang tænkte jeg, nu kan det sku’ også være ligemeget – jeg går ud og pürscher efter krager. Som sagt, så gjort. Jeg listede mig ned i skovkanten, hvor kragerne plejer at flyve forbi, når de skal lande for natten. Der skete det så – endelig kom kragerne flyvende til spidsskud – og jeg var klar! Jeg skød og kragen faldt – det var en stor forløsning efter alle anstrengelserne. Kragen blev selvfølgelig vist frem til alle i familien, som var stolte og glade på mine vegne.