Register
A password will be e-mailed to you.

Trampejagt er den mest almindelige form for jagt på harer. Andre jagtformer som også anvendes til harejagt er støverjagt og kedeljagt, men disse er ikke længere så udbredte i Danmark.

Trampejagt

Trampejagt kan også udøves efter fuglevildt, men almindeligvis er det efter harer på markarealer. Som ordet siger, så ”tramper” jægerne terrænet af og forsøger at rejse haren fra sædet indenfor forsvarligt skudhold og der afgives skud når haren springer fra sædet.
Det er uetisk at skyde haren i sædet. Ser du en hare side, så gå lidt ud til siden (giver bedre skudmuligheder) og ellers fortsæt fremad og vær klar til at afgive skud, når haren springer fra sædet.

Haren har mange navne og den kaldes bl.a. skrædderen eller Morten. Hunnen kaldes for ”sætter” idet hun sætter sine killinger og hannen kaldes for ”ramler” da han i parringstiden ramler. Ramle stammer fra tysk ”rammeln” som betyder at ”parre sig”. Hvis du er heldig er muligt at se to hanner ”bokse” i denne periode.

Jagten kan udøves af få jægere eller flere som går på række og på den måde trykker haren til at springe fra sædet. Det er vigtigt at jagthundene enten er koblet eller går hinter, hvis den ikke er hareren. En hareren hund ignorer harerne når de springer fra sædet, og forhindrer derfor ikke jægeren i at skyde eller i værste fald løbe efter haren og dermed jage resten af markens harer op langt uden for skudhold.

Jagtens udførelse

Er det en eller få jægere går de stille og rolig frem og skyder på de harer, som springer fra sædet. Alternativt kan der afsættes en skytte i den modsatte ende af såten eller der, hvor haren erfaringsmæssigt løber hen.

Er der flere jægere stiller de sig op på række og holder linjen når såten drives. Er marken større end antallet af jægere kan dække, så er det en god ide at krydse og på den måde er det muligt at afsøge et større terræn. Afstanden mellem jægerne bør være 20-30 meter.

Det er bedst at jægerne går mod vinden, da haren i sædet sidder med næsen mod vinden og forløbene fremme og klar til at springe når der fornemmes fare. Går jægerne ikke i modvind vil haren hurtig få færten og springe fra sædet langt uden for skudhold. Er det ikke muligt, så kan sidevind anvendes, men det er ikke optimalt. Hundene får bedre fært, hvis de søger i mod vinden.

Hvor sidder haren?

Det er naturligvis et umuligt spørgsmål at svare på, men et par tommelfingerregler kan måske hjælpe lidt.

  • Haren placerer sædet, hvor der er læ og tørt og aldrig på et bart, vindblæst eller fugtigt stykke
  • Haren sætter sig ikke i nypløjet jord før jorden har ”sat” sig eller det har regnet mindst en gang
  • I grønjord sidder den typisk i de højere ”totter” og i læ i lavningerne
  • I roemarker sidder den typisk i 3-7 række

Harejagt vejr

Vejr og vind påvirker harens opførsel.
I regnvejr er haren svær at få til at springe fra sædet og er det klart og flot vejr er den svær at få til at trykke og springer oftest meget tidligt og uden for skudhold.

Ligeledes kan barfrost jord få dem til at springe tidligt, idet lyden fra fodtøjet på den frosne jord kan høres langt væk. I sådan et vejr kan der med fordel afsættes skytter på de steder, hvor haren erfaringsmæssigt søger hen, som typisk er langs med levende hegn, hjørnerne af marken eller langs med grøfter.

Starter dagen med fint vejr og det senere klare op, så kan haren have nemt ved at springe fra sædet – men er det tale om dårligt vejr om formiddagen og efterfølgende fint vejr, så kan haren holde holdt og være svær at få til at springe fra sædet.

Lave skud

Trampejagt medfører lave skud, så det er vigtigt at holde linjen samt være opmærksom på eventuelt posterede skytter. Er jorden frossen er det vigtigt ikke at afgive skud i en retning på 45 grader i forhold linjen af skytter, da der vil være større risiko for rigchoserende hagl og er du det mindste i tvivl, så undlad at skyde.

Patroner til harejagt

Patroner med haglstørrelse 3-4 er passende.
Den maksimale anbefalede skudafstand til hare i sideskud og i bevægelse er 30 meter. I andre situationer skal skudafstanden være kortere.

Aflivning af hare

En anskudt hare aflives mest humant ved at holde den i bagløbene og slå den kraftigt i nakken eller på halsen med håndkanten fra en udstrakt hånd. Dermed går halshvirvlen af led og haren aflives øjeblikkeligt.

Aflivning af anskudt hare

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

3 Responses

  1. Jakob H

    Hold da op for en kameraføring (eller mangel på samme). Gode intentioner, men det bliver altså lidt for frustrerende at se jagtfilm på den måde. Jeg må ind og se en professionel film nu 🙂

    Svar
  2. Bainz

    God film. Desvære dårlig moral der er i den film og skud pr stk vildt det er dårligt, og så er det meget forkert at server øl midt i en jagt det er ikke i orden.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj