Kronvildtjægere får alt for lidt ud af de danske kronvildtbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse. Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande – på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland.

Bæredygtig krondyrforvaltning

Rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning” peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.

”Løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,” siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde.

Det skriver Nationalt center for miljø og energi på deres hjemmeside.

Rapporten blev udgivet i september 2014, og selvom der aldrig har været flere kronhjorte i Danmark i nyere tid, end som vi ser i disse år, er der langt mellem den gamle kronhjort.

”I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige ”mellemhjorte” som teenagesløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.”

Hvad kan man gøre?

Blandt andet på baggrund af rapporten, havde hjortevildt Djursland indkaldt til fællesmøde i december, for at finde ud af, om man af frivillighedens vej, kunne nå en bestand med flere krondyr over otte år gamle. Af de 80 personer der var mødt op, mente halvdelen ja og den anden halvdel nej.

Formandet for den regionale hjortevildgruppe, Per Therkildsen, sagde på mødet:
”Der en meget lille accept eller forståelse blandt jægerne i forhold til den strategi som lokalt er lagt for at nå Vildtforvaltningsrådets mål. Umiddelbart er enhver sig selv nærmest – og motivationen for at engagere sig i den lokale forvaltning stort set fraværende – eller i hvert fald meget lille.”

Det skriver Adresseavisen Ebeltoft.

Men det er nu man skal i gang, hvis jægere vil have indflydelse på en national forvaltningsplan, kronvildtet skal forvaltes lokalt, og ikke bare skydes.

Formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, Lars Jensen udtrykte det således:

”Ved siden af den nationale plan er det nødvendigt med en værktøjskasse, hvor man kan forvalte bestandene lokalt, realiteten er, at vi forstyrrer for meget og skyder for mange hjorte. Så i stedet for at presse dyrene, skal vi presse jægerne. Det er vigtigt, at de regionale grupper og krondyrlaugene træder i karakter og engagerer sig i arbejder – og er med til at pege på brugbare løsninger og værktøjer”.

Hvis ikke vi jægere i lokalsamfundene kan finde ud af at forvalte bestanden af krondyr. Så findes der organisationer, som vil lave regler for kronvildtjagten, og måske uden skelen til, hvad jægerne mener om emnet. Og hvem burde være bedre til at forvalte kronvildtet end os jægere?