Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Kronvildtjægere får alt for lidt ud af de danske kronvildtbestande i form af store trofæer, fordi langt de fleste hjorte nedlægges længe før de når at udvikle fuld krops- og gevirstørrelse. Det viser en rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om en undersøgelse af aldersstrukturen i to danske krondyrbestande – på Oksbøl Kronvildtreservat og på Djursland.

Bæredygtig krondyrforvaltning

Rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning” peger på, at et højt jagttryk på unge hjorte dels fører til, at næsten ingen hjorte bliver gamle nok til at opnå fuldt udviklede gevirer til ophængning over kaminen eller beskuelse i landskabet, dels indebærer en reel risiko for, at kronhjorte i et evolutionært perspektiv vil udvikle tidligere kønsmodenhed og mindre kropsstørrelse i fremtiden.

Løsningen kan være at frede unge hjorte, indtil de har opnået den ønskede krops- og gevirstørrelse,” siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Peter Sunde.

Det skriver Nationalt center for miljø og energi på deres hjemmeside.

Rapporten blev udgivet i september 2014, og selvom der aldrig har været flere kronhjorte i Danmark i nyere tid, end som vi ser i disse år, er der langt mellem den gamle kronhjort.

I stedet myldrer det med små og mellemstore hjorte med tynde kroppe og små spinkle gevirer. Fra naturens side er disse 2-5-årige ”mellemhjorte” som teenagesløse at regne. Først i 8-10-års alderen har en kronhjort nået sin fulde kampvægt og ditto gevir og kan melde sig som en seriøs bejler til hindernes gunst. Problemet er bare, at næsten ingen hjorte når denne alder i de danske skove.

Hvad kan man gøre?

Blandt andet på baggrund af rapporten, havde hjortevildt Djursland indkaldt til fællesmøde i december, for at finde ud af, om man af frivillighedens vej, kunne nå en bestand med flere krondyr over otte år gamle. Af de 80 personer der var mødt op, mente halvdelen ja og den anden halvdel nej.

Formandet for den regionale hjortevildgruppe, Per Therkildsen, sagde på mødet:
Der en meget lille accept eller forståelse blandt jægerne i forhold til den strategi som lokalt er lagt for at nå Vildtforvaltningsrådets mål. Umiddelbart er enhver sig selv nærmest – og motivationen for at engagere sig i den lokale forvaltning stort set fraværende – eller i hvert fald meget lille.

Det skriver Adresseavisen Ebeltoft.

Men det er nu man skal i gang, hvis jægere vil have indflydelse på en national forvaltningsplan, kronvildtet skal forvaltes lokalt, og ikke bare skydes.

Formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, Lars Jensen udtrykte det således:

Ved siden af den nationale plan er det nødvendigt med en værktøjskasse, hvor man kan forvalte bestandene lokalt, realiteten er, at vi forstyrrer for meget og skyder for mange hjorte. Så i stedet for at presse dyrene, skal vi presse jægerne. Det er vigtigt, at de regionale grupper og krondyrlaugene træder i karakter og engagerer sig i arbejder – og er med til at pege på brugbare løsninger og værktøjer”.

Hvis ikke vi jægere i lokalsamfundene kan finde ud af at forvalte bestanden af krondyr. Så findes der organisationer, som vil lave regler for kronvildtjagten, og måske uden skelen til, hvad jægerne mener om emnet. Og hvem burde være bedre til at forvalte kronvildtet end os jægere?

 

3 Responses

  1. Stig Jensen

    Jeg var med til mødet i Vivild vedrørende krondyrforvaltningen på Djursland. Med de forskellige meningstilkendegivelser er jeg ikke i tvivl om at der kommer Lovgivning på området, jægerne kan simpelthen ikke blive enige. Min personlige mening er at udsætte jagttider til 15 oktober, til brunsten er næsten slut. Det vil gøre at en del af de ældre hjorte deltager i akten. Måske skal man frede mellemhjortene i en periode. Men der er et prekært område da det vil tage muligheden fra de fleste jægere for at nedlægge en Hjort hvis man både flytter jagttiden og samtidig laver restriktioner med Eks minimum 10endere. Mange jægere her på Djursland betaler alt for mange penge for hjortejagten, nogle steder op mod 1000 kr pr tdr land, det gør jo også at jægerne vil have noget for “pengene”.
    Så det er jo et emne med mange vinkler
    Godt nytår og husk hjorten er fredet på Djursland i Januar

    Svar
    • Henning Holm

      Jeg var desværre ikke selv til mødet, men jeg tror desværre du har ret Stig. En jagtleje i det prisniveau medfører at hjorten skal nedlægges inden naboen gør det.
      Det er desværre bare en fallit erklæring, at vi jægere ikke selv er i stand til at forvalte hjortevildtet og kan blive enige “internt” i jægerkredsene. Lovgives der på området vil det ikke hjælpe os, tværdigmod.

      Restriktioner burde også være medvirkende til at jagtlejen kom ned i et mere normalt leje end 1000 kr./tdr.

      Godt nytår

      Henning

      Svar
  2. Ole Mikkelsen

    Vildtforvaltningsrådet har vist jægerne den tillid at vi godt kan forvalte kronvildtet selv. Det må ikke ske, at de mindre jagtvenlige organisationer skal forsøge at forvalte det. Det blive ikke godt for jagten og slet ikke for landmændene.

    @Alex Christensen Due:
    Kronvildtet er i det meste af Danmark, men bestandene står mere lokalt. Derfor tror jeg man skal forsøge at beholde det på lokalforvaltning, og ikke en national, som sikkert i mange tilfælde ikke vil passe til lokale forhold.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.