Register
A password will be e-mailed to you.

Minister vil tillade, at man lægger tag på skydetårne. Det øger sikkerheden, holdbarheden – og komforten i dårligt vejr.

Til næste år vil jægere kunne stå og sidde mere sikkert – og i tørvejr, når de jager fra skydetårne.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har besluttet at ændre reglerne om skydetårne, så det fremover bliver lovligt at lægge tag på. Det vil forhindre, at tårnenes gulve bliver glatte, og at jægeren bliver våd, når det sner eller regner.

Borgere har henvendt sig til mig angående forbuddet, fordi de mener, det er et overflødigt forbud. For hvorfor må man ikke lægge et tag på et skydetårn – det kan ikke genere nogen? Det kan ovenikøbet øge sikkerheden. Derfor har jeg bedt om at få reglen ændret“, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

I 1983 blev det forbudt at overdække skydetårne, fordi de udviklede sig til mindre beboelser og blev dominerende i landskabet. Men uden tag bliver gulvet i tårnene glatte som følge af alge- og mosbelægning – og det går ud over sikkerheden, når jægeren skal skyde. Tag øger også holdbarheden af tårnene. Endelig vil det blive lidt mere behageligt for jægerne i regnvejr.

Forslaget vil blive sendt i høring, så en ny bekendtgørelse kan træde i kraft i foråret 2017, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

One Response

  1. Kurt Madsen

    blev overdækning af eksisterende skydetårne også forbudt i 1983, eller måtte man fortsat bevare disse overdækninger?????

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj