Register
A password will be e-mailed to you.

Vejr og vind medfører at ræve søger gravene mere end tidligere, hvor de sagtens kan ligge tørt over jorden. I slutningen af december begynder rævene så små at ”rolle”, og derfor kan det ofte hænde, at der sidder både 2 og 3 ræve i samme grav.

Ligesom med andre jagtformer er gravjagt et samarbejde mellem jæger og hund, men i modsætning til flere andre jagtformer, er der behov for hunde, som kan arbejde selvstændigt uden kontakt til deres fører. Der anvendes enten gravhunde eller terriere.

Velfungeret kunstgrav

For at holde kunstgraven velfungerende er det vigtigt, at den anlægges og plejes korrekt. Rørene pakkes godt ind i plastic, så der ikke kan komme jord ned i gangene eller kedlen. Det vigtigste i den sammenhæng er at få lukket graven, når jagtsæsonen er slut. Det gøres for at sikre, at graven ikke anvendes i parringstiden, da ræve helst undgår at gå i grav, der har været brugt til at opfostre et kuld rævehvalpe i. Det sviner helt vildt, og rævene renser ikke selv graven. Dertil kommer det, at du kan rense gravsystemet eksempelvis med en sæk eller lignende, der trækkes igennem rørene, og kedlen ved hjælp af eksempelvis et rensebånd.

Vellykket gravjagt handler om beliggenhed

En af nøglerne til vellykkes gravjagt handler om beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed. En grav, som aldrig giver noget kan du ligeså godt grave op og flytte. Graven skal anlægges, så der ikke kommer træk eller vand i den, og en afsides beliggenhed langs en naturlig ledelinje er ofte at foretrække. Som gravjæger skal du påregne, at der kan forekomme lange, våde og kolde dage uden udbytte.

Om du som jæger kun lader din hund komme i kunstgrave eller og du også lader den komme i naturgrave, er en temperamentssag, men husk at tage med i betragtningen at der er fare for sammenstyrtninger i naturgrave.

Undgå grævling

Hunden bør ikke sættes i en grav, hvor der er grævling. Dels er grævlingen fredet, og dels har grævlingen en adfærd, som gør den til et potentielt farligt bekendtskab. Hunden kan komme slemt til skade (hvilket også er en risiko med ræv) ved slåskampe, og grævlingen vil i nogle tilfælde også begynde at grave for at komme væk. Hvis hunde også begynder at grave kan den komme til at lukke sig selv inde. I egne med skab bør jagthunden ALTID vaskes efter en tur i grav.

Kilde: “Nyt om markvildt” fra Markvildt.dk

About The Author

Markvildt.dk en portal for viden om markvildt. Danmarks Jægerforbund står bag et projekt, der skal få markvildtet tilbage på marken. Markvildt er det vildt, der har sit primære levested i agerlandet. Særligt er der i disse år fokus på hare og agerhøne. Der er brug for en indsats, og Danmarks Jægerforbund har i samarbejde med en lang række andre grønne organisationer igangsat et projekt, der skal skabe bedre vilkår for markvildtet gennem etablering af et landsdækkende net af markvildtslav. Indsatsten bygger på forvaltningsplanerne for hare og agerhøne, som er udgivet af Naturstyrelsen. Læs mere på markvildt.dk eller læs hvordan du kan være med til at starte et markvildtlav: http://markvildt.dk/media/Markvildtslav_2013.pdf Artikler og billeder fra markvildt.dk, bringes med Deres tilladelse på Jægeres Magasin-

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj