Register
A password will be e-mailed to you.
michele buk

Min første buk, skudt i Lindeballe med min Blaser R8 professional med sigtekikkert Zeiss duralyt 3-12×50

Jeg var på en meget våd og kold jagt d. 16 Maj, både om morgenen og om aftenen hvor jeg så 5 dyr der gik ovre på naboens stykke, men det eneste der kom over på mit stykke var 3 harer og en ræv.

Jeg tog på jagt igen om eftermiddagen d. 17 inden jeg skulle på arbejde, hvor jeg så en buk gå sammen med 3 råer ovre ved naboen,  men så løb de ind i skoven, og jeg blev nød til at gå fordi jeg skulle på arbejde.

Da jeg var færdig med at arbejde ved 18 tiden, tog jeg min riffel og gik ned mod stigen, da jeg var nået ned til der hvor jeg skulle igennem læbæltet for at komme over til stigen kunne jeg se at der gik 2 dyr ovre ved naboen.

Jeg listede stille over til stigen så de ikke fik øje på mig, og ventede til de ikke kiggede på mig og kravlede op i stigen, da jeg var kommet oppe, kunne jeg se at det var 1 stor rå og en meget lille rå.

Da de havde gået der i over en halv times tid kunne jeg se at bukken fra om eftermiddagen kom ud fra skoven og gik hen til de to råer, da de havde gået sammen i en times tid, kunne jeg se at der kom en stor forårs rød buk ud af skoven ovre ved naboen og begyndte at jagte den anden buk væk, og det eneste jeg så til dem igen, var da de lige var ude at vende ovre i en stub mark ca. 700 meter væk, men de løb igen.

Og da der var ca. 10 minutter tilbage inden solen gik ned sad jeg og tænkte på at jeg snart ville til at gå ned fra stigen, der var nu ca. 5 minutter tilbage og jeg kunne se at der kom 2 dyr løbende ud fra skoven lige overfor stigen, og kunne se at det var den lille rå, fra tidligere.

Så troede jeg at det var den rå jeg havde set den sammen med, men da jeg kiggede i min kikkert kunne jeg se at det var den buk jeg så som blev jagtet væk, og da den var 70-80 meter fra mig, fløjtede jeg efter den og den stoppede op, og jeg fandt det punkt hvor jeg ville skyde, og jeg skød den, og i det jeg ramte den sprang den op i luften og spjættede med benene og løb ned af en skråning hvor jeg ikke kunne se den mere, så jeg skyndte mig at ringe til min far fordi jeg ville vide hvad jeg skulle gøre, da jeg aldrig havde skudt et dyr før, men han sagde at jeg bare skulle gå hen til der hvor jeg havde skudt den og se om der var noget blod og om jeg kunne se at den.

Så jeg gik ned fra stigen og gik der over hvor jeg havde skudt den, og kunne set at der var masser af blod, og at bukken lå sten død ca. 15 meter neden for den lille skrænt.

Skrevet af:

Michele Trip Lassen 18 år

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj