Register
A password will be e-mailed to you.

D. 9/11 2008.

Efter en god fællesjagt på konsortiet, hvor der på paraden lå et rålam og 27 fugle fordelt imellem gråænder og fasaner, spiste vi frokost i hytten. Vi havde en del marker og skel som ikke blev drevet på selve fællesjagterne, for på de godt tyve mand vi var, lå alderen fordelt fra midt i tyverne til alderspræsidenten på 90 år, så der var nogle der “havde gået deres ture” på markerne, som de selv udtrykte det… Os der stadigvæk har en masse marktramp “i støvlerne” tog så marker og skel imens “de gamle” tog hjem for at vile sig (ofte sad de alligevel stadigvæk i hytten og fortalte “løgnehistorier” når vi vendte tilbage 🙂

Vi var idag 6 mand, og to hunde, min fætters korthårede hønsehund og min Jack-Russel. Vi startede med et levende hegn, tre mand på hver side med os to med hundene inderst og så to mand skråt fremad på hver side, der blev hurtigt lettet et par fasaner men de gik lavt bagud med et hus som baggrund, så det blev ikke til skudchance.

Længere fremme var der et “hul” i hegnet på 50 meter, med et “mosehul” på omkring 20 meter i diameter på den ene side, og en remise på 30 x 50 meter på den anden, lige før hullet letter hundene en sneppe som der blev skudt et skud forbi til før den satte sig i remisen, som planen havde været fra start, da der tit var fasaner og af og til råvildt, “ringede” vi remisen og satte hundene ind, der skete intet men da vi kaldte dem ud igen stoppede Victor (min Jack-Russel) lige i kanten og fo’r ind i en hyben… ud kom sneppen, som denne gang faldt, for kammeratens skud.

Resten af hegnet gav 4 fasaner. Så kom turen til åen som samtdigt ville føre os tilbage til bilerne, på begge sider var der masser af skræpper, og på den side jeg gik var der også lange stræk med træer og buske som nærmest var groet sammen, så tæt var det. Der blev ret hurtigt leveret en fasan-kok, og imens jeg lige nød synet af hønsehundens apportering i den strømmende å, fik Victor lige pludseligt “ild i rumpetten” og strøg frem i det tætte, længere fremme sprang et rådyr (en rå) ud, hun så nok de to ude på marken og valgte at løbe direkte forbi mig 10-15 meter ude, hunden var efter, så først da hun paserede mig kunne jeg afgive skud (der var hunden jo på den anden side af mig) skuddet sad hvor det skulle men hun faldt mærkeligt nok ikke, stoppede bare op og stod og vaklede på benene, nu var Victor fremme, og som om han var trænet til det, hoppede han lige på halsen, jeg knækkede bøssen og løb derud, min stik-kniv lå “smart” nok i skjortelommen under sweater og jakke, jeg fik puffet hende omkuld med foden, og trak den almindelige jagt-kniv og affangede på bladet… Da jeg brækkede, var det tydeligt at se at skuddet ikke kunne have siddet bedre. Jeg forstår ikke hvordan hun kunne blive på benene.

(jeg skød med 3’er hagl 32 gr. stål)

En stor oplevelse, ikke mindst pga. det hunden på 7 kg. udførte.

10 Responses

  1. J.A.Jensen

    Hej Gitte, jeg kan godt sætte mig ind i din holdning, men et haglskud er meget effektivt det har jeg set utallige eksempler på og har kun set det ene rådyr jeg selv skød på ret kort afstand blive på benene selvom skuddet sad lige på bladet.

    Jeg syntes det er fedt at der kommer meninger både for og imod, da det skaber lidt tanker om emnet 🙂

    Knæk og bræk.

    Svar
  2. Gitte Larsen

    Jeg syntes simpelhen at råvildt er for stort et dyr at skyde med hagl. Jeg ville aldrig skyde til et stykke råvildt med hagl uanset haglstørrelse og haglmateriale (stål, bismuth, mv.).

    Svar
  3. J.A.Jensen

    Det er også min erfaring at bismuth, "afleverer" mere energi end stål, jeg har skudt en hel del harer, og dem i skoven (med bismuth) har helt klart "taget skuddet" bedre end dem på markerne (med stål) som dog også forender, men der er ligesom lidt mere spjæt i dem lige efter skuddet.

    Tak for kommentaren 🙂 Knæk og bræk.

    Svar
  4. OleK

    Jeg prøver for så vidt muligt at skyde råvildt med "skovpatroner" / bismuth, da jeg syntes råvildtet "reagerer" bedre på skuddet og faldet i knaldet.

    Jeg har også skudt råvildt med stålhagl, både hvor de er gået langt (flere hundrede meter) og faldet i skuddet men min erfaring er at bismuth har meget samme egenskaber som blyhaglene.   

    Svar
  5. J.A.Jensen

    Alle de stykker råvildt jeg har set blive skudt med hagl er også gået ned i skuddet. Det at de med et lunge-skud kan gå 300 meter, beviser jo bare vigtigheden i at lave en eftersøgning, selvom man tror der er skudt forbi.

    Tak for kommentaren 🙂  Knæk og bræk.

    Svar
  6. HNC24

    Jeg er 29 år og har skudt masser af råvildt med hagl, skyder med 3er hagl har nok ca skudt 30-40 stykker råvildt med hagl på alle afstande. Men de har alle faldet iskuddet, fornær en som faktis også er den der er skudt på kortes afstand ca 3 meter skyder den lige mellem forbenene, men den løber alligevel ca 300 meter før den lagde sig med et godt lungeskud. Mit allerførste stykke vildt som 16 årige var på morgen jagt med hagl et stykke råvildt som faldt i skuddet. Skal siges jeg også skyder med riffel, og kombi våben. Men har sjovt nok, bare skudt mere råvildt med hagl end med riffel. Mine skud med hagl til råvildt er på halsen som regl. dette har vist sig og gå godt med det de ligger sig i hverfald. Forsat god jagt alle sammen 😀

    Svar
  7. J.A.Jensen

    Hvis det var en jagt direkte efter råvildt, ville jeg også bruge 1'er hagl, og nok bruge min pump-gun i kal. 12-89 med fuld trangboring, men hagl helt ned til str, 4 skulle jo være fint nok til råvildt.

    Det er "spændene" at høre at andre har oplevet det samme, og så endda to gange på samme dag. Stort tillykke med dit første stykke råvildt med hagl.

    Jeg fik jagttegn kort efter at bly var blevet forbudt, men det har jo helt sikkert været mere effektivt.

    Oplevelsen har ikke gjort at jeg ikke skyder til råvildt med hagl igen hvis en lignene situation opstår, og skuddet sad som sagt godt, både hjerte og lunger var tydeligt ramt af kerneskuddet, så råen var jo ligesom ved en hjertekugle fra riflen, hvor de kan gå op til 100 meter, "forendt uden at vide det", jeg har haft rigtigt mange oplagte chancer til råvildt, men kun to har jeg afgivet skud til, da jeg kun de to gange har "følt" det rigtigt… første gang drejede dyret dog af i skudøjeblikket, der skød jeg med den fuldt trangborede pump-gun på 7 meters afstand, jeg ringede efter sweiss-hund, og der blev ikke fundet nogen tegn på anskydning, men i mine øjne bør man altid få en sweiss-hund ud når der er skudt til råvildt med hagl, selvom det ligner et forbiskud, og de er altid glade for at komme ud, koster ikke andet en transportomkostningerne, og man har det så meget bedre ved at få vished.

    Tak for jeres kommentarer, jeg syntes det er en vigtig ting at dele erfaringer om.

    Mvh. J.A.Jensen… Knæk og bræk. 

    Svar
  8. Kristian

    Jeg skød også mit første rådyr med hagl her i weekenden, og det rådyr fik 2 skud  – et af skuddene ramte bladet, og vi kunne tydeligt se, da vi parterede dyret, at det havde fået 2 skud, men rådyret var stadig ikke helt død efter de to skud, og det samme med et andet dyr vi skød – begge skulle aflives efterfølgende. 

    Svar
  9. Kenneth Jensen

    10-15 meter er ellers en fin afstand af skyde til råvildt med hagl på vil jeg mene. Jeg prøver at skyde ud til max 10 meter og der falder de i skuddet. Dit skud afgives ud over åben mark, så der er intet der "opsluger" haglsværmen og tager energien fra den. 

    Jeg har ikke noget bud på, hvorfor den ikke faldt i skuddet.

    Jeg anvender selv 1'er hagl til jagt på råvildt.

    Men godt det hele endte som det gjorde og stort stykke arbejde af den lille "russel".

     

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.