Register
A password will be e-mailed to you.

Jeg er den lykkelige lejer af en lille jagt tæt på hjemmet. Jagten blev overtaget sidste år oktober.

Jagtterrænet

De tidlige jagtlejere havde ikke gjort noget som helst for at få noget godt ud af det, så det bliver noget af en opgave at gøre det bedre.
Hele vinteren er der fodret med hvede, men der er ikke brugt meget, måske tegn på at der ikke er så meget dyreliv? Jagten er delt op i fire stykker, overvejende dyrkede marker, med en lidt krat så hist og pist rund omkring, lille smule skov, og det er så det. Hver stykke grænser op til naboer, hvilket betyder at man næsten er nødt til at bruge bilen for at komme til den næste såt, alt i alt 65 ha.

Oprydning

Så her er det nødvendigt at foretage sig noget. Efter vinterens storme er der taget hånd på oprydning af væltede træer, hvilket med det samme giver lidt lys og plads. Her til foråret er der lavet slåede striber gennem brakmarken, og de bliver naturligvis vedligeholdt hele vækstsæsonen, det giver friske skud til dyrene, plads til at tørre sig og nogle lede tråde gennem terrænet.

Næste skridt er vildtplantning, planterne har jeg liggende, nu er det bare landmanden der skal finde ud af mht. reglerne.

Fodertør og tønder

Sommeren bliver brugt til at lave foderør/tønder, så de er klar til efteråret igen. Rørene bliver lavet i et større antal og placeret med 50 til 75 meter mellemrum i læhegnene, med håbet om at der lokkes nogle agerhøns til, at fasanerne kommer og/eller bliver. Der bliver ikke sat noget ud. Endnu.
Der er naturlige forekomster af fasaner og harer, de sidste ret mange faktisk, og en lidt rådyr.

Markvildtslav

Som en af de mere store tiltag med hensyn til forbedring af levesteder for vildtet, er jeg i gang med at oprette et markvildtslav, så de forskellige tiltag kan udføres på et større areal, til nytte og gavn for mange forskellige grupper der bruger naturen i deres fritid. På nuværende tidspunkt har jeg så lagt mærke til at nogle af mine direkte naboer heller ikke foretage sig noget aktivt, bortset fra skyde til det der er. Så her kunne det gavne meget at slå sig samme, og foretage sig endnu mere, for eksempel fælles regulering af ræv og sorte fugle.

Dermed ikke sagt at jeg er utilfreds med det jeg har, tværtimod. Mange hyggelige timer med arbejde, observere og bare nyde hele året. En gang imellem noget til gryden og fællesskab med nogle jagtkammerater.

Statens regler, hjælp eller hindring?

En af de ting jeg har fundet ud af i min korte jægerkarriere er, at staten kommer med mange gode ideer, de kan bare ikke gennemføres pga. deres egne regler.
Men mon ikke at mine slåede striber, rydning i skoven, placering af rigelige foderpladser til fuglevildt og tilplantning af nogle remiser giver bonus om et stykke tid? Hvis ikke, så har jeg alligevel hygget mig og lært en hel masse. Forhåbentlig opbygget gode relationer til mine naboer så der kan laves en ordentlig afskydningspolitik, igen til gavn for os alle.

Hmm, når jeg så læser dette her igennem, synes jeg nok at jeg er et meget socialt menneske, det gør ikke noget hvis andre plukker frugterne af det jeg laver, måske er det der jeg udskiller mig fra mange andre jægere. Change the world, start with yourself, og så bare håbe og arbejde på at andre følger, her så med at gøre verden et bedre sted at være for dyrene. Landmændene er med det, nu jægere.

Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj