Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Agerhønen og haren har det svært i Danmark, da de store ensartede marker gør deres levevilkår i det danske landskab dårlige. Derfor giver miljøminister Kirsten Brosbøl fire mio. kroner i 2014 til rådgivning af frivillige landmænd, lodsejere, jægere og andre naturinteresserede, der vil arbejde for at forbedre forholdene for agerhøns og harer.

Nu kan vi få sat gang i endnu flere tiltag, der vil have stor betydning for antallet af dyr og planter på de danske marker. Når agerhønen og haren får bedre levevilkår, så er der mange andre plante- og dyrearter, der også får det bedre. Hele arbejdet bygger på en stor grad af frivillighed og forhåbentlig masser af motivation hos lodsejere, der gerne vil have mere natur på deres landbrugsjord”, siger Kirsten Brosbøl.

Der skal frivillige til

Med de fire mio. kroner fortsættes det arbejde, der blev begyndt i et pilotprojekt sidste år med en bevilling på 2,1 mio. kroner, der dannede omkring 20 lokale markvildtslav. Et markvildtslav er en sammenslutning af frivillige lodsejere, landmænd, jægere, biavlere, og ornitologer og andre naturinteresserede, der samarbejder om natur- og vildpleje.

En del af pengene fra Miljøministeriet går til, at markvildtslavene kan få hjælp af Danmarks Jægerforbunds markvildtrådgivere, som sikrer, at der sker en effektiv og målrettet indsats i de enkelte sammenslutninger.

Ifølge formand for Jægerforbundet Claus Lind Christensen vil det øgede samarbejde skabe naturforbedringer.
Jeg ser særligt frem til at realisere ideen om, at et utraditionelt og frivilligt samarbejde på tværs af ejendomsskel kan skabe naturforbedringer i det åbne land i fremtiden. Indsatsen kan nu sættes i system i en større skala, og jeg er stolt og glad over, at vi nu for alvor kan sætte handling bag ordene om at gøre en særlig indsats for markvildtet“, siger Claus Lind Christensen.

Samtidig med, at miljøminister Kirsten Brosbøl nu afsætter yderligere fire mio. kroner i 2014 til projektet, vil Danmarks Jægerforbund sideløbende tiltrække bevillinger til indsatsen fra private fonde.

Fakta om et markvildtlav

Et markvildtlav er et veldefineret landareal på 1.000 – 1.500 hektar med flere lodsejere, der samarbejder på tværs af naboskel og interesser om natur- og vildtpleje for hare og agerhøne samt for naturhensyn i det hele taget.

Markvildtlavet kan arbejde sammen om optælling af vildtet, fælles planlægning af vildt- og naturpleje
og få viden om vildtets udvikling i området. Lavet giver endvidere mulighed mulighed for fælles drift af initiativer, jagtaktiviteter, samarbejde med andre naturinteresserede i dit lokalområde.

Markvildtslavets arbejde har til formål at skabe bedre livsbetingelser for markvildtet og højere biodiversitet på arealerne i det åbne land samt integrere vildtplejetiltag i landbrugsdriften.

Der deltager typisk 5-30 lodsejere i et markvildtlav, og indsatsen bygger på lokale behov, frivillighed og fleksibilitet.

Læs mere ”Dan et markvildtlav og få haren og agerhønen tilbage

Forvaltningsplaner for hare og agerhøns

Forvaltningsplan agerhøneForvaltningsplan hare

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.