Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.
Ulveangreb

Ved nakken på vædderlammet ses hullerne efter de store hjørnetænder. Der er efterfølgende spist af ryggen. Foto: Mette Buck Jensen/DTU Veterinærinstituttet

Tre af de første angrebne får fra Midtjylland er blevet undersøgt ved DTU Veterinærinstituttet. Obduktionen peger på, at en ulv står bag.

Tre får blev indleveret til nærmere undersøgelse, efter at en fåreholder i Midtjylland rapportede om angreb tre nætter træk. Det er en ulv, som mistænkes for at stå bag. ”Obduktionen af fårene viste, at de alle tre var blevet bidt i nakken med stor kraft, og der var tydelige aftryk af nogle store hjørnetænder, så alt tyder på, at det er et meget stort rovdyr som en ulv, der har angrebet dem. Vi har taget prøver fra sårene på alle tre får i håb om at finde spyt fra rovdyret, så det ved hjælp af DNA-analyser kan bekræftes, at der er tale om en ulv,” fortæller seniorforsker ved DTU Veterinærinstituttet Tim Kåre Jensen, der foretog obduktionerne af fårene.

På vædderlammet fra det første angreb var der klare tegn på, at det angribende dyr efterfølgende har spist af ryggen på lammet. På de to andre får, der var fra de næste angreb, blev der desuden fundet tegn på, at ræve og måske andre dyr efterfølgende har spist af de døde eller døende får.

Der forventes svar på DNA-analyserne inden for en måneds tid.

Svensk vurdering

Flere svenske kollegaer fra Länsstyrelsen Skåne deltog ved obduktionen, da de har stor erfaring med ulve og ulve angreb. Og de var ikke i tvivl. ”De dybe kraftfulde bid i nakken samt det, at fårene ser ud til at være blevet rystet, tyder på, at det er en ulv, der står bag angrebene her. Der var heller ingen lave bid på fårenes ben, som vi ofte ser ved hundeangreb,” siger rovdyrsansvarlig Nils Carlsson fra Länsstyrelsen Skåne, der dog understreger, at kun en DNA-analyse kan give et helt eksakt svar.

DTU Veterinærinstituttet obducerede ligeledes ulven, der blev fundet død i Hanstholm Reservatet i Thy i november 2012.

Ingen erstatning ved ulve angreb

Vildtet betragtes som sit eget og derfor vil der ikke være erstatning ved ulve angreb slår Miljøministeren fast.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.