D. 12/10 2008.

Mine to store-brødre og to fætre havde i et par år haft en jagt i Björsmäla i Sverige, hvor jeg ofte blev inviteret med, denne gang var der elg-jagt og vi måtte skyde en kalv, og alt andet jagtbart, Min ene fætter skulle på arbejde så vi var kun fire der skulle afsted. Min ældste bror kom efter arbejde og hentede mig og efter vi havde afleveret min Jack-Russel terrier hos vores forældre hvor han skulle passes, kørte vi til min fætter hvor også min anden bror stødte til “selskabet”, vi fik pakket bilerne med vores grej og to store sække æbler som skulle ud på fodderpladserne deroppe, jeg kørte med min fætter og det var jo rart da der måtte ryges i bilen.

Et stykke inde i Sverige holdt vi en pause, og fik strukket benene og snakken kørte om gamle jagt-oplevelser sammen, og om dem vi nu skulle have. Fremme ved huset, fik vi hurtigt pakket ud, og kørte så til første fodderplads med æbler, her holdt vi en velfortjent drikke-pause, hvor vi samtidigt trak lod om pladserne til næste morgen, jeg trak et tårn i skoven som jeg ikke kendte, så imens brødrene kørte ud med de sidste æbler, viste min fætter mig frem til tårnet, jeg vidste at det ville være MEGET mørkt når vi skulle ud, så min hånd-holdte GPS kom i brug. Tilbage i huset fik vi kylling i karry så det nærmest stod ud af ørene på os, og hygge-snakken kørte på højt plan, pludseligt var der “et klogt hoved” der spurgte om vi ikke hellere måtte komme i seng, det er før sket at vi kun har fået et par timers søvn pga. at vi glemte tiden, så vi gik til køjs.

Om morgenen gik vi efter lidt mad ud til pladserne, det var meget tidligt og MEGET mørkt, så jeg var glad for GPS’en. Fremme i tårnet fik jeg hurtigt “indrettet” mig, vi havde alle fire radioer med ud så vi kunne få kontakt til hinanden. Da det begyndte at lysne, hørte jeg noget gå igennem noget tæt bevoksning ca 60 meter fra mig… det var større end råvildt efter larmen at dømme, og havde retning imod det store åbne stykke som min yngste bror og fætter sad i hver sin ende af, jeg så ikke hvad det var men pulsen kom op i omdrejninger.

Et kvarters tid efter lød der et skud derudefra, og jeg ventede spændt på en melding i radioen, men intet skete og efter lidt tid prøvede jeg selv at kalde op uden held, der var simpelthen for dårlig kontakt fra hvor jeg sad, en times tid senere var der pludseligt kontakt, min yngste bror var gået helt op til stien udfor mig før det lykkedes ham at få forbindelse, han fortalte at han havde skudt et vildsvin og spurgte om jeg ville komme ned og hjælpe med at slæbe, jeg troede at han laved fis, da vi aldrig havde set det mindste tegn på vildsvin i området, men gik ud til ham og på vej ned mod hans tårn, fortalte han at fætter var gået op for at låne en traktor, jeg syntes måske at det var lidt overdrevet, lige indtil vi kom frem… her lå en orne, som vi senere fik vejet til 120 kg. stemningen kørte helt op, og vi var som små børn juleaften. Udover vildsvinet havde de også haft en 8-takker elgtyr for, så de havde da oplevet en del. Efter vi havde fået brækket kørte vi til laden hvor vi måtte bygge et stativ til at hænge vildsvinet på, bonden som ejer jorden kom ud til os, og han var nærmest chokkeret, han har boet på gården hele sit liv og i de 56 år havde han aldrig set vildsvin.

Om aftenen var vi ude igen, men der skete intet. Tilbage i huset trak vi igen lod om pladserne til næste morgen, jeg trak det tårn vildsvinet var blevet skudt fra og min ældste bror tårnet i den anden ende af det store åbne stykke, min anden bror og fætter ville tage over i den modsatte ende af reviret, og senere komme tilbage og trykke skoven af ned imod os, med min fætters korthårede hønsehund. Om morgenen tog vi igen afsted MEGET tidligt, grus-stien der førte til min plads var dækket af visne blade og det var umuligt at være lydløs, så jeg valgte at gå og rømme mig, fløjte lidt og skrabe lidt ekstra i bladene med fødderne, da det er min overbevisning at det er bedre at vildtet hører en på den måde når man nu alligevel ikke kan være lydløs, når der så igen bliver ro, har vildtet ikke følt sig jaget men blot forstyrret, og vil med større sansynlighed vende tibage til hvad de nu forretog sig, men det er bare min teori.

Da jeg havde pakket ud i tårnet og alt var klart, var det jo bare at vente på at det blev lyst, pludseligt kom en stor ugle svævende igennem disen, jeg kunne ikke nå at artsbestemme den, men det var et flot syn. Det blev lysere og disen forsvandt delvis, den hang nu bare i bevoksningen som danner skel til naboen 75 meter foran mig, og DER… lidt skråt til venstre for mig i bevoksningen var der pludseligt noget der mindede om hovedet af et vildsvin… “jaja du gamle” tænkte jeg imens jeg tog kikkerten op “nu løber fantasien da af med dig” jeg fik det i kikkerten, men det var svært at se om det bare var nogle grene eller hvad, indtil det pludseligt bevægede sig og kom ud i det åbne… endnu et vildsvin i god størrelse… Kikkerten blev sat, og imens riflen kom op, kom feberen, jeg prøvede flere gange at få hold på bladet, men krydset kørte rundt, jeg havde ikke før prøvet rysteture før skuddet, men får det altid bagefter… jeg lukkede øjnene og trak vejret dybt imens jeg begyndte at tænke på alt det man nu skal huske… skudsted, skudtegn osv. det gik også op for mig at det var bedst hvis den kom længere ud i det åbne så jeg i tilfælde af at det blev nødvendigt, kunne nå et skud mere, for et anskudt vildsvin i tæt bevoksning på nabogrunden var bestemt ikke på min ønskeseddel… hele tiden kunne jeg høre vildsvinet øffe og rode i jorden og den kom vidst også nærmere… om det tog 2 eller 20 minutter før min puls var under kontrol aner jeg ikke, men da jeg havde styr på det åbnede jeg øjnene, og der… blot 40 meter fra tårnet stod den.. en lille smule diagonalt men bestemt til et godt skud, så altså… krydset lidt frem, lidt højt som jeg har hørt skulle øge chancen for at den lagde sig på stedet, og så lige 5 cm yderligere op pga den korte afstand, jeg var nu så fokuseret på selve skuddet at alle rystelser var væk… nu var det bare at klemme stille og roligt… Den væltede om i knaldet, og benene kørte som på en galop-hest, jeg repeterede og overvejede et øjeblik om jeg skulle skyde igen, men efter ti sekunder gik tempoet ned og et halvt minut senere lå den helt stille… forendt…

Så kom rysteturen for alvor, jeg troede på et tidspunkt at tårnet ville gå fra hinanden… en øl og en del smøger senere kunne jeg få taget lidt billeder og film fra tårnet, havde også fået fortalt over radioen til de andre hvad der var sket, og de var på vej, i den halve time der gik før de nåede frem havde jeg sjusset mig frem til at den nok vejede 60-70 kg. men nede på jorden kunne jeg godt se at det var lidt underdrevet, vægten røg da også op på lige godt 100 kg. en drøm var udlevet… at skyde en stor vildsvine-orne… dagen før havde der ikke været den mindste misundelse i mit sind, blot glæde på min brors vejne.. men det havde da tændt lysten endnu mere, og nu lå den der… to store orner fra samme tårn, med et døgns mellemrum, på et revir hvor selv bonden ikke anede at der var vildsvin… det var ikke til at fatte…

Vi fik brækket, og kørt den til laden hvor vi måtte forstærke stativet og da de to store “drenge” hang side om side, kom bonden igen ud, han rystede bare smilende på hovedet og gik uden et ord, og fem minutter efter vendte han tilbage med hele famillien, kameraer og en pose med guld-tuborg og dåse-colaer, for det her skulle altså fejres med en god pilsner mente han, selvom der var koldt i laden hyggede vi et par timer derude, konen var endda oppe efter kaffe og hjemmebagt brød med fedt og hjemmelavet spegepølse… Om aftenen var vi ude og sidde i et par timer, uden noget kom for, og næste morgen gik min ældste bror og fætter ud imens vi fik flået, udskåret og pakket alt køddet… og kæberne blev skåret af så vi senere kunne få ordnet trofæerne… Der blev heller ikke set noget fra tårnene den morgen, og efter frokkost vendte vi snuden mod Danmark… med nok den bedste tur sammen (indtil nu) i “rygsækken”. Vi manglede bare lige den anden fætter, og han ærgede sig da også ekstra da han hørte om turen.

Det var ikke kæmpe-trofæer… min brors måler 15 cm. og mine 12 cm.  Men et trofæ for mig har ikke noget at gøre med størrelse, det er pga mindet at det hænger på væggen.