Register
A password will be e-mailed to you.

Klokken er 5 om morgenen og vi kører hastigt østpå, det er stadigt mørkt. Forventningerne er store for denne dag kunne blive den perfekte afslutning på en rundrejse i Australien. Turen går fra Darwin til Point Stewart i det nordligste Australien hvor en bekendt har et pænt stykke jord. Vi skal ud at jage asiatisk vandbøffel og chancerne er gode, den eftertragtede tyr er set og jaget dagen forinden, uden held. Vi ankommer til vores kontaktpersons gård hvorefter vi efter en kort briefing går en hurtig tur ud bagved og sikrer os at riflen skyder som den skal. Vi jager med en 375. Holland & Holland og jeg får at vide at der typisk skal 3-4 skud til for at nedlægge vandbøffel. Derudover bliver jeg informeret om at man ikke forsøger at afgive en hjerte/lunge kugle men derimod at brække skuldrene på tyren for derefter at afgive et fangstskud på rygraden. Jeg er relativ uerfaren hvad praktisk riffeljagt angår, da jeg blot har et par sommerbukke på bagen, men jeg skyder ganske fortrinligt på både riffel og hjortebanen så jeg føler mig både godt forberedt og sikker i mine skud. Efter testskydningen og den korte briefing kører vi klokken 8:30 det sidste stykke ud i outback’en og bevæger os herfra til fods. Terrænet varierer imellem åbne sletter, tæt skov og sumplignende områder. Guiden oplyser på vejen at mindst én gang om året oplever han et ”dræb-eller-bliv-dræbt” angreb fra specielt de yngre tyrer eller hundyr med kalve, så det er altid godt at vide hvor det nærmeste træ er, så man kan gemme sig eller kravle op i hvis det bliver nødvendigt.

Efter halvanden times søgen ser vi et par spredte tyre på åben slette mellem 600-900 meter væk. Vi pürscher os et par hundrede meter tættere med vinden skråt i ryggen på os men heldigvis væk fra tyrene. I kikkerten kan vi se at tyren foran os er den rigtige tyr og vi pürscher os stille og roligt tættere og tættere på. På omkring 300 meters afstand kan man tydeligt se på tyren, at han ved der er noget i gærde men det lykkedes med tålmodighed at snige os ind på omkring 80 meter. Idet jeg lægger an til skud skifter vinden så den nu står direkte i retning til tyren og han stopper straks med at esse, rejser hovedet og kigger i vores retning. Her lyder det første brag og tyren vender om at sætter i løb, 3 sekunder efter lyder det næste skud og tyren stivner i luften og falder til jorden. Han prøver at rejse sig op og jeg sender et tredje skud i nakkeregionen hvorefter han ligger sig helt ned. Vi sikrer os at ingen af de andre tyre har i sinde at undersøge bragene, nærmer os herefter tyren og giver på et par meters afstand et såkaldt forsikringsskud. Dette skud er et skud direkte på rygraden der sikrer at den tilsyneladende døde tyr ikke rejser sig og angriber idet man slapper af og aflader. Efter blot halvanden times søgen og en halv times pürsch ligger han der altså, min tyr. Han er både krops- og trofæmæssigt større en hvad jeg havde forventet og er et imponerende stykke australsk vildt. Vi giver os tid til at tage billeder, gennemgå jagten og de afgive skud. Kæmpe succes, guiden såvel som jeg selv er ovenud tilfreds med dagens jagt. Vi sikrer herefter et par kilos mørbrad og naturligvis trofæet. Herfra er det blot en god gåtur til bilen og at nyde resten af denne helt særlige dag.

 

6 Responses

  1. Jacob

    Ej hvor lyder det bare fantastisk! Hold kæft jeg gad godt at det var mig! Det må virkelig have været en oplevelse for livet!

    Svar
    • kenneth.nyborg.3

      Det var en kæmpe oplevelse, er tilbøjelig til at sige min største jagtoplevelse. Var sågar så heldig at min kæreste optog det på film 🙂

      Men kan generelt anbefale Australien hvis man vil have sig en på opleveren, ikke mindst jagtligt

      Svar
  2. Nikolaj Brandt

    Tak, Tak.
    Det var en stor oplevelse for mig. Det var mit første forsøg med storvildt og første forsøg til løbende vildt og hvilken succés! Jeg var selv på rundrejse knap et halvt år med min kæreste og jeg må indrømme at jeg konsekvent søgte jagtmuligheder.
    Til det kan jeg kun knytte at der er rigeligt med jagtmuligheder dernede også til billige penge. Jeg skød selv en lille håndfuld arter dernede og havde muglighed for meget andet hvis tiden havde været til det. Jeg er efterfølgende kommet til at fungere som agent for jagt guiden dernede, så er der nogle der kunne være interesserede i jagt på bøffel, vildt kvæg, vildsvin, banteng, vilde heste, vilde æsler, gæs, kameler, geder eller hvad Australien nu ellers har at byde på er i mere end velkomne til at kontakte mig så kan vi sikkert finde ud af noget 🙂
    – Kenneth Nyborg

    Svar
  3. Nikolaj Brandt

    Tillykke med tyren.
    Det må have noget af en jagtoplevelse. Har selv – for flere år siden – rejst med rygsækken langs ruten fra Sidney til Cains og nød Australien, men tænkte faktisk aldrig på at undersøge muligheden for jagt 🙂
    Har du haft mulighed for at jage andet vildt i Australien?
    MVH
    Nikolaj

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj