Klokken er 3.40 og vækkeuret ringer. Jeg er vågen. I dag starter bukkejagten og vi er netop blevet færdige med vores skydetårne. Madpakken er smurt og kaffen skal bare hældes på termoflasken. I våbenskabet tager jeg min Sauer 202, Jaguar Custom riffel og montere kikkertsigtet, et Schmidt & Bender Klassik 2,5-10×56 med svingmontage.
I ammunitionsskabet tager jeg nogle Norma jagt patroner 6,5×55 8,3gr. Som jeg netop har brugt til indskydning på 50, 180 og 200 meter.  Jeg pakkede skydestokken og stolen i går så jeg er klar og kører til jagten, hvor vi er to fra jagtkonsortiet, der har aftalt at mødes klokken halv fem. Der er solopgang klokken 5.08.

Vi har aftalt at vi ikke vil skyde spidsbukke i dag, da vi har set både gaffel og seksender på området. Der er 20 minutter til solen står op da jeg sidder på min plads. En nabojæger går langs hegnet 150 meter fra mig og jeg blinker til ham med min LED Laser lygte. Han letter på hatten og går videre. En rå kommer ud fra hegnet og løber over marken.

Jeg sidder ikke særlig godt og prøver at sætte mig bedre til rette, da jeg hører en buk gø. Ude på marken, udfor hvor naboen sidder, kommer en seksender. Han larmer mens han lunter ned af marken langs hegnet i min retning. Jeg tager sigte, 200 meter, 180, 160, 150… Han stopper. Klokken er 5. Jeg kan mærke nervøsiteten. Jeg skal bukke mig for meget, prøver stadig at komme til at sidde bedre, men er bange for at larme for meget. Bukken ser sig om og går tættere på hegnet og begynder at græsse i en lille gryde.

Uret siger 5.08 der må skydes, men jeg er ikke tilfreds med skydestillingen. Jeg får skydestokken frem og lagt an. Stadig ikke optimalt. Jeg stikker snellen og sigter igen. Jeg lader skuddet gå. Jeg mister bukken af syne, det klør i panden – hvor blev bukken af? Jeg er sikker på at den er ramt, men er den sprunget ind til naboen eller ligger den forrettet på stedet. Naboen bevæger sig ned mod skudstedet. Jeg kravler selv ned af stigen, finder ud af at jeg bløder i panden. Sigtet havde selvfølgelig ramt mig, hvilket var grunden til at jeg mistede bukken af syne. Jeg går de 150 meter over marken og finder bukken liggende præcis, hvor den blev skudt. Det var et perfekt bladskud. Naboen kommer til og ønsker tillykke med bukken, som han nu ”mente i al venskabelighed” var hans for den havde jo stået inde hos ham og gøet af ham før solen stod op. Vi snakkede lidt om bukken og opsatsen og kom frem til at den er 3-4 år. Opsatsen er ca. 24 cm og meget jævn.
Da jeg brækker bukken, ser jeg at hjertet er skudt til ukendelighed. Bukken opdagede aldrig hvad der skete. En fantastisk oplevelse og et prægtigt dyr at få riffel premiere med.

Jagtoplevelsen er skrevet af Peter Fisker Lassen