Register
A password will be e-mailed to you.

stemmegaffelbuk skudt af morten knudsenDagen var gået lidt sløvt, og jeg var faktisk meget i tvivl om jeg kom afsted på jagt. Der er altid så meget, som lige skal gå op i en større enhed, med resten af familien osv.
Men klokken lidt i 18 kom jeg da blæsende ud af døren, for så at køre direkte ind i pinsetrafikken, som trak et laangt spor fra København til Køge. Det betød, at jeg først nåede frem til jagten, som den allersidste klokken 10 minutter over 19. Så alle de gode skydetårne var taget, og jeg tog det som lå midt i skoven.
Vinden var ude fra marken og ind i skoven, så jeg havde optimal vind, da jeg gik ind til skydetårnet, som ligger i en rydning op af mosen. Da jeg sad der d. 16, var der en knopbuk, som var helt ligeglad, og gik rundt og nærmest skubbede med tårnet.
Den var der sørme igen, og gik rundt, mens jeg fik mig selv op til tårnet, hvorefter den lagde sig ned 40 meter væk.
Jeg var på plads, og 3 minutter efter kom der 3 høje brøl fra mosen. Så – er det med at være klar – og lige efter kom bukken i fint tempo frem til højre for tårnet, hvor den gik på tværs. Den var skudbar – og der var netop åbnet for gaffelbukke d. 21 maj, så da den kom fri fløjtede jeg. Den stoppede – vejrede – og skuddet gik 19.37. Bukken gik ned, rejste sig, og tumlede ind i mosen igen.

Jeg havde kun været på jagt i 15 minutter, og så var det slut!
Meget mystisk – når nu man er vant til at være derude i laang tid.
Efter at have ventet i 15 minutter gik jeg ned og han lå 25 meter fra skudstedet i en grøft.
En ret speciel opsats, med en nærmest “stemmegaffel” på den ene side.
En dejlig aften, som bare viser hvor hurtigt tingene kan gå, når man kommer stille og i den rigtige vind.

Jagtriffel fra Schultz & Larsen kal. 308, ammunition Laupa 12 gram og sigtekikkert fra Carl Zeiss Classic 1-12 x56.

Jagthistorie skrevet af Morten Knudsen

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj