Register
A password will be e-mailed to you.

Udover jagttøj har jægeren brug for en lang række andet jagtudstyr.

Jagt- og Patrontasker

Jagttasken kan være en mere traditionel taske med flere rum, hvormed der er plads til meget af det øvrige jagttilbehør. Hvis du benytter en jakke med mange og store lommer, kan du med fordel købe en jagttaske med ét rum og kun benytte den til at opbevare patroner i.
Jagttasken er typisk forsynet med fuglegalger (en læder snor med en løkke i enden) og et harenet.

Det er nemt at få fat i patroner fra en jagttaske fremfor at have patronerne i et bælte om livet. Et patronbælte kan typisk indeholde 25 stk. patroner og har som regel plads til både galger og jagtkniv.

Hvis du fx. skal på duejagt og sider og venter, er det mere praktisk at anvende en rygsæk med indbygget jagtstol. Disse jagt rygsække kan indeholde alt du skal have med og samtidig har du en behagelig stol. Du kan endda transportere din gravhund i rygsækken.

Geværkuffert

Transport af jagtvåben, om det er haglgevær eller jagtriffel, så bør dette altid ske i en geværkuffert eller geværfutteral. Dette beskytter dit våben mod slag, stød, regn og fugt. HUSK altid at tage dit våben ud, når du kommer hjem, da garvesyren fra et læderfutteral kan påvirke dit våben og danne rust.

Jagtstol

Anstandsjagt, hvor du nemt kan være det samme sted i lang tid, så er det rart at have en jagtstol. Disse findes også i mange forskellige udformninger. Stolen kan være en integreret del af jagtrygsækken, en treben stol  der skal foldes ud, et enkelt ben med foldeud sæde eller en kombineret jagtstok med jagtstol.

Jagtknive

Jagtkniven kan ikke undværes og kan benyttes til mange forskellige formål. Køb ikke en for billig jagtkniv, da kvaliten bør være i orden, du vil virkelig få meget glæde ved at have en god jagtkniv. Kniven skal have en god klinge med et godt skær, så du kan anvende den til opbrækning, flåning og forlægning af vildtet.

Lokkefugle og Lokkekald

Hvis du dyrker forskellige former for jagt på trækfugle, så kan du med fordel anvende lokkefugle. Du kan få lokkefugle til alle former for trækjagt – ænder, duer, gæs, krager og flere.

Lokkefuglenes funktion er at tiltrække fuglene og få dem til at “slå på lokkerne” og dermed få fuglene på skudhold.
Du kan med fordel benytte nogen af de mange forskellige lokkekald der er på markedet og dermed få mulighed for at få fuglenes opmærksomhed. Du kan se en video, hvordan et gåselokkekald fungere i praksis.

Hundeklokke

Et godt råd er altid at sørge for at din hund har en hundeklokke. Dermed kan alle jægere hurtigt afgøre at det er en hund og ikke et stykke vildt der kommer løbende.

Kig her og find mange og gode forretninger med billigt jagtudstyr!

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj