Register
A password will be e-mailed to you.

Opbevaring af våben i våbenskabe

våbenskabHvad er reglerne for opbevaring af jagtvåben?

Bekendgørelsen om våben og ammunition mv. nr. 449 af 09/06/2005, foreskriver i paragrafferne §20 til §24, hvordan opbevaring af jagtvåben sker korrekt.

Bekendtgørelsen er ikke en vejledning, men et sæt regler som SKAL overholdes og det kan have store konsekvenser ikke at følge reglerne. Fx. kan manglende overholdelse af reglerne betyde at forsikringsselskabet ikke dækker i tilfælde af tyveri, risiko for en bøde for overtrædelse af våbenloven eller i værste fald frakendelse af jagttegnet.

Så det er yderst vigtigt at ens jagtvåben opbevares korrekt.

For det første skal våbene være opbevaret i et sikringsskab, som skal være godkendt efter reglerne i EN1143-1 grade 0. Kontroller at det våbenskab du gerne vil købe også er godkendt efter denne europæiske standard.  Sikringsskabet skal endvidere være monteret korrekt og i henhold til forskrifterne. Dette betyder at hvis skabet vejer under 1 tons, skal det fastgøres ved hjælp af bolte i væg, gulv eller lignende i mindst 4 punkter. Boltene skal være mindst 10 mm i diameter og være indboret mindst 10 cm i bygningsdelen.

Husk at nøglerne til skabet skal opbevares et forsvarligt sted, som er utilgængeligt for fremmede personer.

Det kan anbefales at købe våbenskabet lidt større end man umiddelbart har brug for. Dette er dels en fremtidssikring, så der er plads i tilfælde af, at der anskaffes flere våben. Der vil derudover være plads til patroner, ammunition, rensegrej, jagtkniv samt andre slags jagttilbehør.

Når våbnene opbevares i et våbenskab i længere perioder, skal du være opmærksom på “inde” klimaet i skabet. Læs mere her om vedligeholdelse af våben i våbenskabe.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

29 Responses

  1. Torkild

    Jeg bor i lejlighed, må man gerne montere skabet i et aflåst kælderrum, hvor der er betongulv og væg hvor det kan monteres fast efter foreskrifterne.
    Der er aflåst på hoveddør og selve rummet

    Svar
  2. Jesper

    Hejsa,om sommeren bor jeg i min kolonihave,så jeg så godt købe et godkendt våbenskab og ligge mine pistoler deri,så jeg ikke skal hjem hver gang og hente dem i lejligheden når jeg skal ud af skyde?
    Mvh jesper

    Svar
  3. cs.

    Hej.
    hvor og hvordan får jeg et våbenskab godkendt. og kan man overhovedet det?
    min morfars 30 år gamle våbenskab er håndskåret i massivt egetræ. Der er glaslåger i og Ruko låse. Det er til at bolte fast i væggen. Et rigtig smukt møbel. Kan det overhovedet lade sig gøre?
    Mvh cs

    Svar
    • Jacob

      Hej du kan ikke få et træ skab godkendt i skafor blå som er minimums krav til våben, da det skal være lavet af massiv stål, desværre…

      Svar
  4. Ninge

    Hvordan gør man bedst et våbenskab til væggen når man bor i et hus hvor indervæggene er lecablokke?
    Man kan jo ikke engang hænge en gardinstang op i dem.
    Og hvad med gulvet?
    Der er trægulv og betondæk til min kælder, skal boltene helt ned i betondækket?
    På forhånd tak for svar.

    Svar
  5. jens.c.husted

    Hej

     

    Hvor kan man læse, at det er lovligt at opbevare sin rifle i våbenskab uden bundstykke ?

    Står det i en bekendtgørelse et sted?

     

    Med venlig hilsen

    Jens Christian Husted

    Svar
  6. martinkyneb

    Jeg kunne så godt tænke mig at vide hvor der står at boltene SKAL være 10 mm tykke og SKAL være boret 10 cm i gulv eller væg… Hvad jeg ser står der bare at skabet skal være "forsvarligt" fastgjort…

     

     

    Svar
  7. Spand

    Kunne godt tænke mig at vide hvor der i loven står skabet skal være fast gjort mindst 4 steder?

    Mig bekendt hedder det sig at skabet skal fastgøres forsvarligt. Hvilket jo er et vidt begreb. Men ret mig endelig :o)

     

    Torben

    Svar
  8. Vildtplejerådgiver

    Hej Kim

    Godt spørgsmål! Hvis du læser loven, tolker jeg det som om der står væg eller gulv, men de bruger blot et komma,,,,,,,,, Se her under:

    "Sikringsskabe med en vægt under 1.000 kg skal være forsvarligt fastboltet til gulv, væg eller lignende."

    Min egen erfaring er at hvis du "kun" vælger væg eller gulv, er det forholdvis let at brække skabet fri med et koben, hvor imod at hvis du har bolte 2 steder, er det meget vanskeligt at brække det fri.

    Hvis du vælger væg alene, skal du tænke på at gips, lega og andre "bløde" vægge, er det næsten umuligt at få boltene til at sidde god fast.

    Et godt råd er at når du har boret for til plugsne, så tag noget 2 komponent lim og fyld i hullet, inden du sætter plugs i, lad limen tørre før du spænder boltene, så sætter de meget fast.

    Hilsen 

    John

     

    Svar
  9. kimp1

    Hej.

     

    Skal et våbenskab både været boltet fast i gulv og væg. eller er 4 punkter i en væg i orden?

    Hvis det er i både væg og gulv, kan man så lægge det vandret og bolte det fast i 2 vægge tilsvarende gulv og væg?

     

    Jeg ser frem til at hører fra jer.

     

    Mvh.

     

    Kim Pedersen

    Svar
  10. Poul Jacobsen

    Nu er jeg lidt nysgerrig. Jeg har et våbenskab til 5 våben pt. men har ikke plads til det længere, da vi flytter til en anden adresse med et mindre hus. jeg har tænkt mig et købe et til 3 våben som jeg har plads til og jeg har 3 våben så det er ok. Men hvor skal jeg gøre af ammunitionen?. Må jeg sætte det gamle skab ud i udhuset og hermed fylde det med patroner? eller er det de samme regler for våben og ammu.

    Svar
    • Per-Ole

      Du må gerne opbevare de 3 våben du har, sammen med den ammunition du også har. Der er sikkert plads til det hele i det nye våbenskab, hvor der som regel er en hylde, eller bunden af skabet, som du kan bruge.
      Husk at skabet skal boltes forsvarligt i gulv og væg.

      Mit råd er: Sælg det gamle skab.

      Vil du alligevel anvende det gamle skab til patroner, skal du først tale med dit forsikringsselskab, om de kan godkende skuret som en del af din bolig. (Der bliver nok lidt med låse og sikring iøvrigt). Hvis forsikringsselskabet akcepterer, skal det gamle skab ligeledes boltes forsvarligt, og så ville jeg meddele dit våbenkontor at du opbevarer ammunition i skuret, under sikrede og forsvarlige forhold.

      Men jeg kan altså ikke rigtig få øje på fidusen i at have ammunitionen anbragt for sig i dit skur.

      Med jægerhilsen,
      Per-Ole Larsson
      Våbenkursuslærer

      Svar
  11. Per-Ole

    Svar til Mads Bjerregaard.

    Du kan godt have dit våben anbragt i et godkendt våbenskab hos din familie på landet.
    Det skal være forskiftmæssigt installeret m. bolte i gulv og bagvæg.
    Ingen i familien må have adgang til skabet. Hvis de har, skal de også have tilladelse til de pgl. våben.
    Hvis det er en stationær forteelse skal såvel dit stedlige våbenkontor (Politiet) som dit forsikrinsselskab underrettes om antal, serie no., osv.
    Med jægerhilsen,
    Per-Ole Larsson

    Svar
    • Mads Bjerregaard

      Tusind tak for svare Per-Ole.

      Det har været rigtig svært at finde information om emnet.

      vh mads

      Svar
  12. Thomas

    Hej!

    Der står “ikke i udhus eller garage”. Vil det sige at jeg ikke må montere mit våbenskab i mit “værksted” som ligger ca 3 meter fra vores villa. Det er bygget “som alm bolig” dvs med normal dør med alm rukolås, termoruder og opvarmet.

    På forhånd tak.

    Svar
    • Per-Ole

      Dit værksted, placeret 3 meter fra din beboelse, vil være at betragte som et “udhus”.
      Skal dette ændres i forholdet til dit våbenskab med indhold, skal du have en godkendelse fra Politiet og fra dit forsikringsselskab.
      – og det får du sikker ikke!

      Per-Ole Larsson

      Svar
      • Thomas

        1000 tak for svaret ( selvom det ikke var det svar jeg havde håbet på :-))

        Thomas… som nu må nøjes med et lille skab i soveværelset….

  13. kurt kamp

    Hej, kan jeg have en jagt bøsse opbevaret i naboens godkendte våbenskab, sammen med naboens egne bøsser som han har tilladelse til?

    Svar
  14. Konsulent Per-Ole Larsson

    Det er tilladt at opbevare våben, bundstykker og ammunition i samme (godkendte skafor blå) våbenskab.
    Faktisk må et våben stå ladt m. bundstykke isat, patroner ladt, osv. i våbenskabet. Selvom det selvfølgelig er en uskik.
    Frijsenvang Jagttegnskurser
    Konsulent Per-Ole Larsson

    Svar
  15. Per Hansen

    Hej må våben og bundstykker/ammunition være i samme skab eller skal de opbevares i hver sit skab og hver sit rum
    MVH. Per.

    Svar
  16. Per-Ole

    Det er et mere kompliceret spørgsmål end du tror.

    Punkt 1: Naboen må ikke have adgang til et jagtvåben (altså dit) som han ikke har tilladelse til.
    Punkt 2: Dvs at han skal sørge for at registrere haglbøssen (det er formodentlig det vi taler om) som værende til stede på hans adresse. og dermed have et medejerskab til denne. Dette kræver blot en registrering hos politiet.
    Punkt 3: Du må ikke have nøgle eller adgang til naboens våbenskab, da det jo indeholder våben og ammunition, som du ikke har tilladelse til. For at omgå det skal du have et medejerskab til hans haglbøsser og en tilsvarende riffeltilladelse til hans evt. jagtriffel og ammunition, og det sidste koster som bekendt afgift.
    Punkt 4: Anskaf dig dog dit egen våbenskab, så er du ude af en masse problemer.

    Svar
  17. thomas

    jeg bor i et sommer hus jeg har leget men jeg har ikke min adr der. den har jeg hos noget familie. må jeg have mine våben i våbenskab hos mig eller skal de stå der hvor jeg har min folkeregister adr.

    Svar
    • Konsulent Per-Ole Larsson

      Uanset hvor du opbevarer dine våben, skal de opbevares i et godkendt (Skafor Blå) våbenskab, fastboltet og under lås i den private bolig. Ikke udhus eller garage.

      Hvis våbnene skal være mere eller mindre permanent på din midlertidige adresse (sommerhuset), så skal politiet underrettes, dvs. at du meddeler politiet, at du midlertidigt har taget fast ophold et andet sted end din folkeregisteradresse. Det er en formel sag, som kan klares med et brev til dit våbenkontor hos Politiet.

      Omvendt er der jo ikke noget i vejen for at dine våben forbliver på din “rigtige” adresse, når du blot sikrer dig at ingen har nøgler eller adgang til våbenskabet, hvor de opbevares.

      Svar
  18. Ole Bune Juul

    Hej

    Da vi sandsynligvis er flere der har en bolig hvor der ganske enkelt ikke er plads til et våbenskab, er det så tilstrækkeligt at opbevare bundstykker med videre adskilt geografisk???

    Mange hilsner
    Ole Bune

    Svar
    • Konsulent Per-Ole Larsson

      Nej det er det ikke. Alle våben og våbendele skal opbevares i godkendt Skafor Blå våbenskab.

      Men du kan godt have en våbenskab stående hos familie, f.eks. far, mor, søskende. De må bare ikke have adgang til våbenskabet (nøgle eller kode) – uansent hvad der ligger af våben, ammunition og våbendele i skabet.
      Ps. Husk at gøre dit forsikringsselskab opmærksom på forholdet.

      Svar
      • Mads Bjerregaard

        Hej Per-Ole

        Er det rigtigt at man kan have sit våbenskab til at stå hos sin familie?
        Jeg har lige taget jagttegn og vil gerne have mit våbenskab til at stå hjemme på mine forældres gård i vestjylland hvor jeg skal gå på jagt og jeg bor selv i svendborg, så det ville være perfekt hvis jeg ikke skulle have det med i toget hver gang.

        vh mads

  19. Christian Juul

    er der nogen som kan fortælle mig navnet på det viste våbenskab?

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj