Register
A password will be e-mailed to you.

Det er ikke hver dag man kan læse om nyuddannede bøssemagere, og normalt uddannes der kun én om året, da det heller ikke er nemt at få en læreplads til den eftertragtede uddannelse, men i 2015 er de tre der uddannes.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

En af de snart uddannede bøssemagere er Johan Maagard Frimor fra Lemvigh. Han har i snart fire år pendlet dagligt mellem hjemmet og lærepladsen i Bjerringbro, og har for nylig været til svendeprøve som Bøssemager. Han skulle lave en sidelås til et jagtgevær, og det gjorde han så godt, at han fik 12 for indsatsen.

Svært at få en læreplads

Det var dog ikke nemt at komme i lære som bøssemager, Johan Maagard Frimor udtaler til Dagbladet: “Mange bøssemagere er små, enkeltmandsejede værksteder, som ikke tager lærlinge“. Han besøgte flere virksomheder, mens han studerede på jagt- og fiskeriskolen i Aalestrup, og Bøssemageren i Bjerringbro ville egentlig heller ikke have en lærling, så der måtte improviseres.

Johan Maagard Frimor tilbød sin arbejdskraft gratis i fire uger, og så måtte Bøssemageren vurdere det efterfølgende. Efter to uger fik han tilbudt en kontrakt, og når han er færdig til august 2015 er han tilbudt fast arbejde.

Altid været jæger

Det er dog ikke det med at skyde, der har gjort Johan Maagard Frimor til bøssemager: “Det handler om hele mekanikken og teknikken bag at skyde. Og om at vedligeholde eget udstyr,” fortæller han til Dagbladet.
Arbejdspladsen i Bjerringbro giver ham mange forskellige opgaver, som tilretninger af skæftet, så det passer perfekt til en jæger. En ny riffelpibe der skal monteres.

I princippet kan vi bygge en riffel eller et gevær fra bunden, men vi gør det ikke, da det kræver særlige tilladelser fra myndighederne. Men vi laver ofte tilretninger af våben,” siger Johan Maagaard Frimor.

Fra 1. august er han udlært bøssemager, og med fast job i Bjerringbro, men de tre timer i bil hver dag regner han ikke med at skulle køre længere, da han regner med at flytte til Bjerringbro og være tæt på arbejdspladsen.

Kilde: Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj