Register
A password will be e-mailed to you.

Jeg var afsted den 16. som sig hør’ og bør! Jeg var så heldig gennem min jagtforening at have fået bukkejagten i en lille 14 ha skov på Nordsjælland på premieredagen. Men kun denne ene dag. Derfor var det tidligt op, kl. 1.20, var det vist. Afsted med S-toget ti over to, og så seks km, på havelågen med riffel på nakken og skydestok over styret!
Jeg var på plads kl. halv fire, og havde så halvanden times tid til solopgang. Heldigvis regnede det ikke som så mange andre steder i landet. Jeg havde kun lige rejst mig efter solopgang for at udøve lidt pürschjagt, (en fornøjelse jeg ikke jo ikke har på markerne i Vestjylland), inden der kom et dybt rungende, BØV BØV, nogle få meter inde fra skoven. Og det kan nok være jeg følte mig som en bøv. Vinden var noget drilsk, og trods utallige opfordringer ville den ikke blæse i den retning jeg gerne ville, og desuden vendte den som vinden blæser!

Jeg listede videre, 25 m, og fik øjenkontakt med en “smuk ung dame” i rød sommerpels. Vi legede den kendte leg med at stirre hinanden i øjnene, indtil jeg triumferende kunne se hende dreje hovedet og forsvinde efter BØV-fyren fra før. Lidt længere fremme var målet for min pürsch, en lysning, hvor jeg tidligere havde set fejninger. Og ganske rigtig, -eller det tror jeg da, så stod bukken der da jeg nåede frem, når jeg skriver tror, er det fordi jeg kun så en stor hvid bagdel lunte ind i skoven, netop som jeg kunne se ud i lysningen. Han må have anet uråd!
Resten af morgenen som i øvrig blev lang, bød ikke på flere oplevelser med råvildtet. I stedet fik jeg hilst på nabojægeren, en velernæret ældre herre, der med sine 150 bukke på samvittigheden, nok kunne lære mig et eller andet om at jage op mod vinden. Rart med en læremester! Jeg fik også nogle gode samtaler med kondiløbere og hundeluftere om jagtetik og sikkerhed inden jeg besluttede mig for at sadle om til civilt,og overlade skoven til søndagsgæster. Jeg var selvfølgelig ude om aftenen igen, hvor jeg fik bedre styr på vind og vejr, men desværre måtte nøjes med den underholdning som 4 andrikker i lysningen kunne give!
Jeg havde som altid min Sako/Berretta-riffel kal. 308 Win. med og Normas 11,7 g Vulkan-kugler i kammeret. Sigtekikkerten er en billig erstatning for en den ødelagte kikkert der har siddet på.

Knæk og bræk
Rasmus Rabjerg

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.