Register
A password will be e-mailed to you.

Jagttegnet giver dig tilladelse til at gå på jagt med glatløbede skydevåben. For at gå på jagt med riffel, skal du først bestå en riffelprøve. Når denne er bestået påføres det automatisk på dit jagttegn, at du lovligt må gå på jagt med riffel.

Sammen med jagttegnet skal du også have en gyldig våbentilladelse, som dokumenterer at du lovligt må bære/være i besiddelse af jagtriflen. Våbentilladelsen ansøges der om hos politiet, som ligeledes er den myndighed der udsteder våbentilladelsen.

1. april 1994 blev det lovpligtigt for jægere, der gerne vil gå på riffeljagt i Danmark, at have bestået riffelprøven.

Før du møder op til riffelprøven

Før du møder op til riffelprøven skal du sikre dig at din jagtriffel er indskudt og funktionsdygtig. Det vil være nødvendigt at have godt kendskab og være fortrolig med riflen inden riffelprøven. Brug derfor noget tid på skydebanen.

  • Du skal have tilmeldt og indbetalt prøvegebyret til Naturstyrelsen, som sker via “Mit jagttegn” på Naturstyrelsens hjemmeside.
  • Husk at medbringe kvittering til riffelprøven.
  • Det er ikke muligt at betale prøvegebyret ved prøvestedet.
  • Du skal sikre dig at våbentilladelsen er i overensstemmelse med det nummer der står på riflen.

Hvad skal jeg medbringe til riffelprøven?

På prøvestedet skal der fremvises gyldigt jagttegn, fotolegitimation og kvittering på indbetalt prøvegebyr.

Våben med gyldig våbentilladelse samt nødvendig ammunition og eventuelle hjælpemidler.

Lovkrav til ammunition til riffelprøven:

Ammunitionen du medbringer skal opfylde gældende jagtlov om jagt på råvildt. Krav til kuglevægt og anslagsenergi på råvildt skal være opfyldt, dog behøves ammunitionen ikke være blødnæset. Det betyder at fuldkappet ammunition, som opfylder minimumskravene til jagt på råvildt, må anvendes til riffelprøven.

Hvordan foregår riffelprøven?

Riffelprøven har to formål;

1. At sikre træfsikkerheden (minimere anskydning af vildtet)
2. At sikre våbenhåndteringen foregår forsvarligt og sikkert

Skydestillingen er fri og du må samtidig benytte dig af alle de hjælpemidler til riffelprøven, som du normalt ville medbringe på riffeljagt, fx jagtstol, skydestok, rygsæk, kikkert og lignende. Skydningen foregår på 100 meters afstand og du har 5 minutter til at afgive 6 skud, hvoraf de 5 skal ramme indenfor et område op 20 cm i diameter.

Før foråret 2009 var skiven til riffelprøven en buk med en hvid cirkel, hvor skudende skulle side indenfor. Riffelskiven er siden ændret, således at området der skal rammes ikke længere er market af hvid cirkel. Det er fortsat muligt at se området på bukkeskiven, hvis der er monteret en sigtekikkert med kraftigt zoom.

Indenfor den afsatte skydetid, skal ladning, fyldning af magasin samt udbedring af funktionsfejl (fx klikkere) foregå.

Fremgangsmåde for våbenhåndtering og det som prøvedeltageren vurderes på er følgende;

  1. Våbnet er åbent eller uden lås, når du begynder ved skydelinien
  2. Der ses gennem løbet før der lades første gang
  3. Låsen på våbnet er åben, når/hvis der skiftes skydestilling undervejs
  4. Ved funktionsfejl undervejs, fx i form af klikkere, rettes der straks henvendelse til prøvesagkyndig, før låsen åbnes.
  5. Kammer og magasin efterses efter endt skydning
  6. Skydelinien forlades igen med åben eller uden lås i våbenet.
  7. HUSK – at våbnet ikke må holdes vandret (medmindre du naturligvis sigter på skiven)

Den prøvesagkyndige vurderer din våbenhåndtering ud fra et helheds indtryk. Prøvedeltageren må ikke på noget tidspunkt udvise tvivl om at våbnet ikke kan håndteres forsvarligt, da vil riffelprøven være dumpet.

Bestås riffelprøven ikke, må aspiranten tage riffelprøven om næste gang der afholdes riffelprøve. Riffelprøven kan ikke tages om samme dag.

Skydeskive til riffelprøven er magen til billedet herunder. Skydeskiven vil være opstillet i skydeområdet, så prøvedeltageren kan fornemme området, hvor skiven skal rammes.

Skydeskive riffelprøve 2009

Danmarks Jægerforbund varetager gennemførelse af landets riffelprøver på vegne af Naturstyrelsen.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

41 Responses

  1. Andreas

    hej nogle der har en ide til hvordan man skal få patronerne i kameret når de er helt nede på jorden og jeg skal stå op med min skydestok og skyde. nogle der har en ide ?.

    Svar
  2. Mark

    Jeg har en uplomberet halvautomatisk riffel på våbentilladelse til jagt. Må jeg benytte denne til riffelprøven?

    Svar
    • sstdk

      Hej Nikolaj,

      Jeg ved ikke om mit svar kom igennem i sin tid. Jeg bor i Dragør og er villig til at køre på sjælland og Fyn hvis nødvendigt. Leder stadig efter et sted at tage riffelprøven i Februar/Marts.

      Mvh Søren

      Svar
  3. Søren Steenberg Jensen

    Hejsa,

    Jeg skal ud og købe mig en riffel så jeg er klar til sæsonen (har haft alm. jagttegn siden 1989). Er der nogen som ved hvor man kan komme til riffelprøve i Januar/Februar 2017?

    På forhånd tak!
    Mvh Søren

    Svar
  4. Jacob

    Hej.
    Er der noget krav til hvor høje støttebenene der er fastmonteret på riflen som minimum skal være?
    Må de f.eks være 20 cm så mand bruge dem i liggende stilling?
    På forhånd tak

    Svar
    • Nikolaj Brandt

      Hej Christopher,

      En klikker er når fænghætten i patronen ikke tænder krudtladningen og sender projektilet af sted. Dvs. der sker ingenting. Du klemmer aftrækkeren og det eneste der sker er et “klik” i stedet for et skud.

      Mvh.
      Nikolaj

      Svar
  5. Emil

    Hej
    Hvordan ville det mest forsvarlige være når du bærer rifflen, med piben op ad eller nedad.
    Hilsen Emil.

    Svar
  6. kasper

    Hej
    Lige et spørgsmål til
    er det “lovligt” at vise sin kvittering på mobil, computer eller Ipad?
    har lidt knas med en printeren
    Hilsen Kasper

    Svar
  7. kasper

    hej
    jeg har bare et spørgsmål ang. brug af magasin til prøven.
    er der nogle krav om hvad den maks må indeholde og om man i det hele taget må bruge den.
    Mvh Kasper knudsen

    Svar
    • Mikael Olesen

      Yep, det må du gerne. Ladning af magasinet skal dog ske inden for den afsatte skydetid, altså inden for de 5 minutter. Men det er rigelig med tid, så tag det ganske roligt.
      HUSK at magasinet skal efterses når skydningen er afsluttet. Det er dumpegrund ikke at gøre det.

      Knæk og bræk

      Svar
  8. Tip

    Skydestilling, jeg har støtteben på riflen og plejer at skyde med venstre arm som støtte i armhulen istedet for at holde på forskæftet. Når der står fri skydestilling må dette vel være ok, eller skal den ene hånd være på forreste skæfte ?

    Svar
    • Ole Frederiksen

      Det vil jeg mene er hel ok. Fri skydestilling er fri skydestilling, så længe al det sikkerhedsmæssige er overholdt kan jeg ikke se nogen problemer i det.

      Svar
  9. Niels-Ole Ravn

    Tak for svar. Jeg har også spurgt Lars Thune Andersen i DJ – og her er svaret, at det må jeg godt.

    Svar
  10. Niels-Ole Ravn

    Hej

    Må man anvende lyddæmper til riffelprøven?

    Venlig hilsen

    Niels-Ole Ravn

    Svar
    • Nikolaj Brandt

      Hej Niels-Ole,

      Nej ikke på nuværende tidspunkt.
      Lyddæmpere er på nuværende tidspunkt ikke godkendt til jagt og derfor må de ikke anvendes til riffelprøven.
      Der er forlydende om at lyddæmpere bliver lovlige 1. maj 2014.
      God weekend.

      Svar
  11. Bjarne Dahlsgaard

    Hejsa,

    Jeg skal snart op til riffelprøven og er pludselig blevet i tvivl om jeg må anvende fuldkappet / spidsskarp ammunition til selve prøven?
    Jeg har indskudt min riffel med spidsskarp, så jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig?

    Mvh.
    Bjarne

    Svar
    • Nikolaj Brandt

      Hej Bjarne, Du må gerne anvende spidsskarp eller fuldkappet ammunition til riffelprøven. Læs mere her http://www.jaegerforbundet.dk/media/riffelprver_2009_-_til_vildtinformation.pdf (Lige over billedet til venstre på side 1). Husk at ammunitionen skal opfylde kravene i jagtloven mht. kuglevægt og anslagsenergi.

      Læs mere her; http://jaegernesmagasin.dk/artikler/bukkejagt-nyttige-informationer

      under afsnittet om “jagtloven”. Jeg håber det kan hjælpe og held og lykke med riffelprøven. Mvh. Nikolaj

      Svar
      • Erik Gaden Jensen

        Bare lige for at bringe en enkelt ting på plads: Ammunitionen der også må anvendes til riffelprøven hedder fuldkappet. Det gør den fordi kappen omkring kernen er hel/fuld.
        På jagtammunition, er kappen som regel brudt i spidsen, for at den kan ekspanderer ved anslag.

        Jeg kan se, at der også står karpet i artiklen, men en karpe, er altså en fisk, så drop r når vi taler ammunition 🙂

  12. Jan Klyver

    Riffelprøve

    Så må jeg også gå på jagt med riffel, da jeg har været til riffelprøve idag.

    jeg kan dog ikke forstå at man værken skulle vise jagttegn eller foto id men kun våbentilladelse.

    Svar
  13. paw.philipsen

    På de fine videoer jeg har set ang riffelprøve har der jo været fint vejr.

    Kan man risikere at aflægge prøve i møgvejr, eks hård regn, og er der nogle grænser mht vejret hvor man aflyser prøven.

    Svar
  14. claus.s.hermann

    Hej med Jer.

    Lige et spørgsmål ang. valg af riffel til prøve:

    Kan en Merkel RX Helix bruges, nu hvor man ikke kan tage bundstykket helt ud, så man kan kigge gennem løbet fra "den rigtige ende" ? 

    Og står der nogen steder i "loven" at man IKKE må kigge gennem løbet fra mundingen af og ned i kammeret?

    MVH

    Claus S. Hermann, Karup J.

    Svar
  15. J.A.Jensen

    Hej Michael. 3-9 x 40 bør være ok til skud på 100 meter, og dermed er kikkerten udemærket til prøven, og efter min mening også til jagt i danmark, man skal bare være opmærksom på egne og udstyrets begrænsninger, så er det jo ligemeget hvor stor kikkert man har på. Find en kugle der passer godt til riflen, og så er resten afhængigt af træning.

    Knæk og bræk.

    Svar
  16. michael.lind

    hej

    jeg overvejer at købe en Remington riffel model 770 med en  3 – 9 x 40 Bushnell kikkert monteret i kaliber 308 er der nogen der ved noget om den kikkert er god nok til at bestå riffel prøven og bagefter gå på jagt i danmark med

     

    på forhånd tak

     

    hilsen

    Michael

    Svar
  17. Anders Holt

    Hej,

    Jeg vil gerne vide, om der er mindstekrav til kaliber ved jagtprøven?

    Jeg har en .17 riffel.

    Svar
    • Nikolaj Brandt

      Hej Anders,

      Våben og ammunition som medbringes til riffelprøven skal opfylde kravene jf. jagtloven til skydning på råvildt, altså anslagsenergi på mindst 800 J og kuglevægt på 3,2 g (50 gr).
      (Du må dog gerne anvende fuldkappet ammunition til prøven blot anslagsenergi og kuglevægt er opfyldt. Husk du må selvfølgelig ikke jage råvildt med fuldkappet ammunition).

      Så ja, der er krav til mindste riffel kaliber ved riffelprøven.

      .17 Remington har typisk en kuglevægt på 20-25 gr. (ca. 1,3 – 1,6 g) og E100 på typisk mellem 700 og 800 J, da denne riffel kaliber er for lille til bukkejagt, må den heller ikke anvendes til riffelprøven.

      Mvh.

      Nikolaj

      Svar
  18. Jeppe

    Der står man skal kigge ned i løbet, skal det ske når man ligge ned, og så kigger op i kammeret, eller kigger men ned i løbet før man ligger sig ned

    Svar
    • Nikolaj Brandt

      Hej Jeppe,

      Kig aldrig igennem et geværløb fra den ende, hvor projektilet kommer ud.
      Du kigger igennem løbet, fra kammerat af, inden du sætter låsen i. Dermed er du sikker på, at løbet ikke af tilstoppet af et eller andet. Det er ikke afgørende om du gør dette inden du ligger dig ned eller når du ligger ned.

      Mvh.
      Nikolaj

      Svar
  19. Jan Jensen SIE-Hunting.com

    Hej Anders

    Hvis at du har en riffel med en 4×32, som er klar i optikken, skulle det ikke være noget problem at ramme på 100m, men er det en kikkert som at du vil anskaffe dig, ud over riflen, ville jeg i dag nok vælge en kikkert med variabel forstørrelse, med mulighed for at få en forstørrelse på 9, 10 eller 12 gange ved max. forstørrelse,og hvor laveste forstørrelse samtidigt kan reguleres ned til under de 4 ganges forstørrelse, typisk 2,5x eller 3x, hviket giver en stor fleksibilitet.

    Svar
  20. Anders

    Jeg har tænkt mig at anskaffe en riffel for senere art gå op til riffelprøven. Med hensyn til optik eller sigtemiddel – er det nok at have en kikkert på 4×32? Kan man ramme på 100 meter…?

    Svar
    • Christian

      Rigeligt!

      MEN sørg alligevel for at træne lidt og bliv kendt med dit våben inden du går til prøve.

      Da jeg bestod min jagtprøve lå der en ved siden af mig, som havde et 3-12×56 Zeiss sigte på sin fine nye riffel. Og hans skud sad også pænt samlet – ca. 5 cm. under skiven!

      Jeg bestod med en halvslidt riffel, med en 6×40 noname kikkert – fordi jeg havde trænet!

      /Christian

      Svar
      • Lars

        Ja Christian , sådan går det når man har skudt sin riffel og kikkert ind i en tunnel skydebane . Men jeg kan love dig for at det intet har med hans Zeiss optik at gøre !

  21. Bo

    Hejsa jeg skal op til prøve den 8 nov. jeg vil høre om man må bruge støtteben der er monteret på våbnet. Hilsen Bo

    Svar
    • Lars Henriksen

      Hej Bo
      Det må du gerne. Jeg havde selv fastmonteret støtteben på min jagtriffel til min riffelprøve. Det var der ingen problemer ved.
      Knæk og bræk d. 8. november.
      Mvh.
      Lars Henriksen

      Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj