Debatten om fremtidens forvaltning af vores fælles kronvildt handler blandt jægere oftest om, hvordan og hvem der skal fastsætte jagttiden, på hvor stort et areal der må jages, hvor store hjorte må nedlægges og skal man tvinges ind i et hjortelag for at deltage i regulering? Det er vigtige emner for jægeren, men glemmer vi nogen gange at se kronvildtdebatten fra en anden vinkel?

Her kommer et indlæg fra Jonas Kjær Jensen fra Jysk Landbrugsrådgivning, vildt- og naturrådgiver, tlf. 76 60 21 68.

Rigtig mange landmænd nyder at se det største fritlevende pattedyr, vi har i Danmark. Synet af 50 eller måske 100 krondyr er fantastisk, men for andre er krondyrene lig med betydeligt tab i indtægt på grund af markskader.

Samtidig spiller jagtinteresser en stor rolle, så det er noget af en gordisk knude, som vildtforvaltningsrådet nu skal løse, når den senere i år skal forsøge at fastlægge en forvaltningsplan for hjortevildt i Danmark.

Hvorfor løser jagt ikke problemet?

Man hører tit det synspunkt, at en landmand, der er plaget af markskader fra krondyr, bare kan skyde de dyr, der udgør problemet. Det er bare ikke så nemt, som det lyder. Dyrene går gerne flere kilometer for at komme hen, hvor maden smager godt, og det betyder, at de opholder sig helt andre steder i de timer, hvor de er jagtbare – ofte inde i en skov i området.

Blandt jægere er det samtidig en udbredt opfattelse, at ”bare fordi man har 15 krondyr på sin jagt, så behøver man maks. at skyde 1-2 om året”. Da der samtidig er langt mere prestige i at skyde en stor hjort, så går ”produktionsdyrene” – hind og kalve – ofte fri. Selvom det rent afskydningsmæssigt var det rigtige at skyde 2-3 hinder og 3-4 kalve. En hindkalv kan i teorien på 8 år blive til 23 stk. kronvildt!

Jagtinteresserne

Skovejerne og lejerne af jagter har sjældent klare målsætninger for kronvildtet på deres areal. Uanset om man ønsker at gennemføre trykjagter og helst se en masse kronvildt – eller om man bare gerne vil skyde 1-2 hjorte om året – så kan det opnås, uden at der er en kæmpestor bestand.

Men får krondyrene bare lov at passe sig selv, og der måske oveni købet serveres vinterfoder for dem i skoven, så vil de stortrives og anrette store skader på skoven og afgrøderne i området.

Afværgemidler og skadesanalyse

Jysk Landbrugsrådgivning rådgiver om afværgemidler, lige fra gammeldags fugleskræmsler til gaskanoner, bevægelsessensor og højttalere. Hvad der virker på én lokalitet, virker ikke nødvendigvis på den næste!

I nogle år har Jysk Landbrugsrådgivning desuden på foranledning af Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening registreret markskader fra kronvildt. Det resulterer hvert år i en analyse, som indgår i den nationale hjortevildtgruppes arbejde.

Vi modtager gerne henvendelser om markskader i hele det sydjyske område.

Bedre regulering

Den værst ramte landmand i Jysk Landbrugsrådgivnings område havde i den seneste opgørelse et udbyttetab og ekstra omkostninger på tæt ved 300.000 kr. forårsaget af krondyr. Ud af vedkommendes 470 ha var over halvdelen ramt af skader.

I alt er der 226 landmænd, der har registreret tab, heraf har de 28 virkelig store skader, som i gennemsnit beløber sig til 58.000 kr. pr. bedrift.

Møde 23. februar 2016

Jysk Landbrug og Sydvestjysk Landboforening har arrangeret møde den 23. februar kl. 19.00 i Billund.  Mødet er forbeholdt landmænd med markskader af hensyn til der kan føres en fokuseret debat. Det kan være svært for jægere og andre natur interesserede personer, at forstå hvordan det er at miste for 50, 100 eller 300 tusind kr. på bekostning af en massiv kronvildt bestand.