Register
A password will be e-mailed to you.

Skovflåter bærer rundt på mange andre sygdomme end kun borrelia viser foreløbige resultater fra en ny undersøgelse.

De er mere inficerede og med flere ting, end vi har troet. Uanset hvor vi har været, har vi fundet 2-3 forskellige sygdomme i samme skov”, fortæller Rene Bødker, der er epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet til dr.dk

Han står bag en stor flåtundersøgelse for Fødevarestyrelsen, som bliver færdig senere på sommeren. Udover borrelia og TBE (hjernebetændelse), som er de sygdomme vi bekymrer os mest om, når vi får et flåtbid, så bærer de rundt på en række andre sygdomme.

Følgende andre sygdomme er registreret i forbindelse med undersøgelsen:

Flåtinfektioner Beskrivelse
Rickettsia helvetica Det er en bakterie som kan give langvarige influenza-symptioner, og som er lige så udbredt som borrelia.
Bartonella Også kendt som kattekradssyge viser sig typisk først ved en rød papel samt lokale betændelsestegn på stedet, hvor katten har bidt, slikket eller kradset. Men findes nu også i flåter. Efter 1-7 uger kommer regionalt hævede lymfeknuder, og der kan være feber og almen sygdomsfølelse. Kilde:SSI
Babesia Sygdommen giver malarialignende symptomer med kulderystelser og episoder med høj feber, muskelsmerter og udvikling af blodmangel og blodig urin. Kilde Sundhed.dk
Ehrlichia Bakterie som forårsager influenzalignende symptomer, feber og muskelsmerter. Kilde SSI
N. mikurensis Kan give høj feber i længere tid.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

7 Responses

  1. Jørgen Jørgensen

    Ja, jeg blev i 1998 meget syg af et flåtbid og blev indlagt da min ene mundvig hang. Heldigvis var de hurtige til at opdage det og 10 dages penicilinkur samt indlæggelse gjorde, at jeg igen kom på højkant. Er siden blevet bidt adskillige gange, dog uden de gener jeg tidligere led af.

    Svar
  2. Lisborg Rye Lotte

    Ja ved ikke hvad det ellers skulle være. Blev bidt lige over knæet, mens vi sad ude og grillede. Mærkelig nok kommer det ligesom frem stadigvæk og klør ligeledes stadigvæk. Klør jeg på det blusser det op.

    Svar
  3. Kim

    Foruroligende – jeg piller nogen gange op til 5-6 stykker af mig selv, efter at have været i forbindelse med feks. et stykke råvildt. De sidste opdager man sjældent før der er gået nogle dage og de begynder at klø. Jeg er dog sluppet billigt … en enkelt penizilinkur.
    Jeg er begyndt at tage det mere alvorligt!!

    Svar
    • Mads Holm Lauridsen

      Gaitors er en rigtig god løsning når man er på jagt eller i skoven. De klatrer dårligt på nylon og bliver ofte fejet væk af underskoven. Jeg har kun haft en der er fæstet efter jeg er begyndt at bruge dem. De er varme om sommer men klart at foretrække

      Svar
  4. Dennis frederiksen

    Sidste år fik jeg 2 bid og 4 tæger xD var på gå tur i en sump med gutterne men det var kun mig der var så uheldig at blive offer for bid, skete ingenting derefter.

    Svar
  5. Henning P. Hansen

    Jeg er kun blevet bidt en gang i mit liv, og der kom en rød ring efter et par dage. Røg til lægen og fik en 10 dages pencillinkur. Det var det.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj