Register
A password will be e-mailed to you.

Min første bukD. 16/5 2007.

Jeg sad i tårnet i den lille skov, som vi kaldte “remisen”, i 2005 havde jeg fået riffeltegn, men først i år var der blevet en plads til bukkejagten ledig på den jagt jeg havde været med på siden 1995, jeg havde igennem de sidste 12 år siddet her rigtigt mange gange med kikkerten, og havde oplevet en masse, jeg havde set grævling, legende rævehvalpe, en hun-duehøg der slog en harrekilling i lysningen blot 20 meter fra mig og efter at have fortæret hvad den kunne rumme fløj afsted med resterne sandsynligvis til en rede med sultne unger, og meget… meget mere var oplevet herfra, det var et skønt sted og nu sad jeg her igen, denne gang med riflen, og var på min første bukkejagt. Nattergalen gav den fuld gas, fasan-kokkene var så småt begyndt at give lyd fra sig rundt omkring og en kæmpeflok gæs fløj ind over mig, og selvom de var et par hundrede meter oppe, lød det nærmest som om de sad og “snakkede” lige her i tårnet… der må være en forfærdelig larm oppe i sådan en flok.

En af kammeraterne og jeg var taget herned dagen før og overnattet i jagthytten så vi kunne være tidligt ude. 20 minutter til solopgang, jeg fik afsat nogle punkter med min ny-erhvervede afstandsmåler, 210 meter til modsatte ende af lysningen, 130 meter til den store sten, 50 meter til de unge pile osv. osv…

Jeg kunne ikke være mere forberedt, igennem den sidste måned havde jeg skudt ca. 300 skud med træningsammunition, og 50 med jagtammunitionen, det havde “hevet” lidt i økonomien, men det var det hele værd. 10 minutter til solopgang, en gøg landede på sin flaksende facon i et træ 15 meter væk og begyndte at “kuk-kukke” for fuldt skrald, et skønt syn men den kunne nu godt ha skruet lidt ned for lyd-styrken, efter et par minutter flaksede den ned i den anden ende af lysningen, og nu var det jo helt behageligt at lytte til, og jeg kunne igen høre nattergalen.

Pludseligt trådte et stykke råvildt ind i lysnigen 200 meter ude, hver en fiber i kroppen blev spændt, jeg nåede lige at få kikkerten op før den var bag rørbevoksningen i midten af lysningen, jeg kunne hele tiden skimte lidt af den og det var tydeligt at retningen var lige imod mig, kunne jeg dog bare få set om der var noget på hovedet, det skete ikke og da den var omkring 70 meter ude blev kikkerten byttet ud med riflen, bare så jeg var klar. Nu trådte den ud til højre for rørene, hvor den blev stående lidt… JO… det var en buk, men en spøjs en, opsatsen var slet ikke fejet og den ene stang stod skråt ud til siden, vinterpelsen var helt intakt og af krop var han meget lille… som uerfaren bukkejæger blev jeg lidt i tvivl… burde han skydes…? Han gav mig selv svaret da han igen begyndte at gå, han haltede voldsomt på højre forløb og tvivlen var væk, han gik spidst på, nu nåede han pilene 50 meter ude og her drejede han… jeg “BØVEDE” og han stoppede og sikrede i en vinkel på ca 45 grader, ingen problemer i at sætte et godt skud pga den korte afstand, trådkorset godt frem på skulderen, 5 cm op og så bare klemme, han røg forendt til jorden, jeg repeterede og holdt sigtet på ham i et par minutter, der var ikke så meget som et spjæt.

Jeg havde meget besvær med at få tændt en smøg, for selvom der ikke var en vind der rørte sig, fo’r både flamme og lighter rundt, jeg rystede som en gal og selv tårnet gav nogle faretruende lyde fra sig, alt andet var blevet stille efter skuddet, men nu begyndte nattergalen igen og kragerne ude på marken stemte i, en broget fluesnapper jagede insekter lige ved siden af bukken som om intet var hændt, men det var der… jeg havde skudt min første buk… og nu var det tid til at komme derned, fremme ved ham blev jeg overrasket over HVOR lille han var, jeg undersøgte højre forløb for skader, og fandt en ekstra biklov på 4 cm. som må have generet ham meget siden han haltede sådan. Jeg sendte en sms til kammeraten om hvad der var sket, og imens jeg brækkede dukkede han op, vi fik en pilsner, og han fortalte at han havde talt med en jagtkammerat som ikke bor langt derfra, og da han havde hørt at jeg havde fået min første buk, blev vi nærmest beordret til at komme hjem til ham og spise morgenmad, så han kunne få historien… En skøn morgen, og jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre debut som bukkejæger.

Det viste sig at være en ren hjerte-kugle. Bukken vejede 14 kg. brækket, forløbet med den ekstra bi-klov blev saltet og tørret og er et lidt sjovt og anderledes trofæ.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj