Jægernes Magasin har sammen med to erfarne instruktører, testet betydningen af træning op til bukkejagten. Konklusionen er klar; selv erfarne jægere har betydelig gavn af træning. Ikke bare en håndfuld skud for at sikre at indskydningen er ok fra sidste år. Træning i forskellige jagtsituationer er udslagsgivende for succes på bukkejagten.  

Af Jonas Torp

”Groft sagt møder vi tre typer af jægere,” starter Thomas Røslau, riffelinstruktør gennem en årrække og underviser på Jægerskolen og i skydebiografen Hunters Game.

”Den første gruppe møder op med det fineste udstyr. De er ofte nye jægere, og allerede på banen oplever vi udfordringer med sikkerhed – og træfsikkerheden. Vi træner lidt – men de kan ikke ramme, og så takker de af og siger ”det bliver spændende i Polen i næste uge”.

Thomas ryster på hovedet og slår ud med armene. I årene som instruktør har han oplevet alt for mange, der overvurderer egne evner. Og prisen er en mislykket jagt – ofte med anskydninger til følge.

Vi er samlet i Hunters Game, en skydebio i Albertslund vest for København. Alverdens jagtsituationer kan afspilles på hallernes bagvægge, så mulighederne for at træne live-jagt er store. Stedets slogan ”Shoot for real” skal hurtigt vise sig at holde stik.

Jægernes Magasin har sat Willads, 15 år og nyjæger stævne sammen med Jens, 71 år og 56 års erfaring som jæger i ind- og udland, mest med riffel. Og undertegnede, 49 år og 33 år som jæger, heraf 23 år som riffeljæger.  

Ambitionen er at se, hvordan en nyjæger, en erfaren og en meget erfaren riffeljæger udvikler sig med tre træningsaftner i dem forskellige jagt-situationer.  

Thomas og hans instruktør-makker Henrik Grejsen skal over de tre dage træne – og teste – de tre skytter med vidt forskelligt udgangspunkt og i fem forskellige situationer for skudafgivelse. Men først tilbage til Thomas beskrivelse af typerne.  

”Så har vi den anden gruppe, der møder op måske tre gange til træning her i Hunters Game, inden de skal på jagt, oftest i Polen eller Sverige. De arbejder sig op og bliver bedre og bedre, og det samme gør resultatet,” siger han og runder af: ”Og så har vi det, vi kalder stamgæsterne. De kommer ofte og bliver bare bedre og bedre.”  

Den mest erfarne af prøvekaninerne for Jægernes Magasins test af betydningen af træning er Jens Tholstrup. Han er 71 år, og fik sit jagttegn som 16-årig. Siden har passionen for jagt ført ham ikke blot ud i naturen, men på jagt mange steder i verden, også langt udenfor de klassiske jagtmarker for danske jægere. Han passer ganske godt på Thomas kategori ”stamgæsterne”.  

”Jeg har prøvet sådan en træning mange gange, og det gør en stor forskel i mange situationer. Psyken, selvfølgelig. Men især når man skal skyde til et dyr i høj fart, hvad vi ofte kommer ud for på jagt efter vildsvin i Polen eller Sverige,” fortæller han.  

Thomas bakker ham op: ”Der er rigtig meget psyke i det her. Også når man skal træffe valgte IKKE at skyde,” siger han.  

Forud for dagens træning har Jens været på skydebane for at indskyde sin kaliber 243. På parkeringspladsen udenfor Hunters Game fortæller han med opgivende øjne.  

”Jeg havde købt ny ammunition, og kuglerne sad spredt over, under til højre og til venstre. Jeg skød og skød, men måtte køre hjem uden jeg var tilfreds.”  

Han tog på skydebanen igen – samme resultat. Og så spillede psyken ham et puds.  

”Det gik mig altså på. Så meget, at jeg tog en jagtkammerat med på skydebanen, så de kunne skyde med min riffel. Det var det samme. Så skiftede jeg til min 7 Rem Magnum og min vanlige ammunition, og så sad de, som de skulle,” siger han med lettelse i stemmen.  

Selv en erfaren jæger som Jens kan blive slået ud, når tingene ikke fungerer, og han begyndte at tvivle på sine øjne, ammunitionen eller riflen.  

Den tvivl, bliver imidlertid hurtigt sendt en tur i skammekrogen, da vi stiller op ved tre skydepulte i en af Hunters Games skydebiografer. Tre skud på en skydeskive til lige at varme op sidder alle inden for en fem-krone. Stående og uden støtte af nogen art. Et smil breder sig på læben, da instruktørerne nikker anerkendende. 5, 5, 4 – hvor 5 er bulls-eye.  

Overraskelsen kommer, da Willads gør sig klar. Han er 15 og har afgivet ét enkelt skud med en jagtriffel inden dette besøg. Han har lånt undertegnedes kaliber 223 med en Zeiss V8 2,8-20×56, så premieren som riffelskytte kan ikke undskyldes med udstyrets mangler.  

Thomas instruerer om placering af fødderne, balancen i kroppen, overkroppen lidt frem, vejrtrækning, og så afgiver Willads sine første tre skud. Stående og ingen støtte – han sætter de tre skud i 5, 4 og 2. Da det sidste skud er afgivet er det stille nogle sekunder – mens øjenbrynene løfter sig en del centimeter op mod hårgrænsen på alle andre i rummet. Og så kommer roserne.  

”Jeg har jo spillet Hunting Clash på min telefon, så jeg har jo trænet lidt. I spillet lærer man, hvor man skal ramme, og at holde riflen stille, og det er svært,” siger Willads nærmest undskyldende.  

Da vi træner de to følgende uger beviser han, at det ikke var held – anden gang sidder skuddene i 5,4 og 3 – mens det tredje gang sidder i 5, 5 og 5. Stående og uden støtte.  

Undertegnede skal nu skyde – og erkendt; presset fra en 15-årig nyjæger kan da mærkes, men det bliver til 5, 5 og 4.  

”Men nu skal vi til det rigtige, og så må vi se, om I klarer jer i forskellige jagt-situationer,” siger Thomas.  

Der er udvalgt fire jagt-situationer i forskellige sværhedsgrader efter de indledende prøveskud. For at måle effekten af træningen har vi inddelt skud-afgivelsen i tre kategorier – forbier, anskydning og sikkert, dræbende skud. Skydebiografen er indrettet således, at filmen stopper, når der afgives skud, og en rød plet markerer, hvor kuglen har ramt. Instruktør og leder af Jægerskolen Henrik Grejsen styrer teknikken og noterer ”scoren” for hvert skud.  

Første test er en buk, der kommer gående langsomt i skovens dybe stille ro, stopper op nogle sekunder, inden det langsomt får videre. En overkommelig øvelse, skal det vise sig.  

Willads er først ved skydepulten. Ved alle tre træningssessioner leverer han to perfekte kugler og en anskydning.  

Undertegnede leverer næsten det samme, dog en enkelt gang tre perfekte skud.  

Jens har – som ventet – tre perfekte skud første gang, mens han anden gang har en anskydning. Ved tredje besøg går der lidt cowboy i den, og han afgiver tre skud hurtigt, for at presse sig selv og laver en forbier og en anskydning.  

Anden test er lidt mere udfordrende. Også her er bukken i bevægelse – men hurtigere og han stopper kun kort. Resultaterne er nogenlunde på niveau med første test.  

Tredje test er det en buk, der løber ud af skoven, den stopper i fint sideskud et sekund, men forstyrres og tager flugten retur i skoven.  

”Det er en klassisk situation på jagten, og ikke helt let,” siger Henrik, da han sætter videoen i gang. Inden skudafgivelse bruger Thomas tid på at instruere – om timing, holdning, men også om, hvornår man skal vælge ikke at skyde.  

”Du har ikke lang tid. Følg dyret, træk med dyret til det stopper, hen til forløbet og op i kroppen. Lad kuglen gå, når du er der.”  

Her kommer Willads på en prøve, som spillet på telefonen ikke kan hjælpe med i tilstrækkeligt omfang. Første forsøg er to anskydninger og en forbier.  Andet besøg en anskydning, en forbier og til sidst en fuldtræffer. Tredje besøg er to perfekte og en anskydning, altså en markant forbedring.  

Da Jonas skal til, er der også udfordrende. To fuldtræffere og en anskydning første gang. Anden gang to anskydninger og en fuldtræffer – tredje gang to fuldtræffere og en anskydning.  

Jeg synes egentlig, denne situation er meget velkendt fra jagten, men alligevel ikke uden fejl.  

”Kan du mærke, at du trækker for hurtigt af. Som om du rykker for meget i riflen. Det kan være udtryk for selvtillid eller at du er for ivrig. Du skal være mere rolig i aftrækket,” påpeger Thomas, der står og kigger over skulderen på mig og observerer mine bevægelser ok særligt selve aftrækket.  

”Her kan vi se, at sværheden begynder at udfordre. Som sagt – en meget klassisk jagtsituation, hvor det er svært, men også hvor fingeren nogle gange ikke skal bøjes,” vurderer Henrik.  

Sidste udfordring er tre stykker råvildt i bevægelse. De stopper ikke, men lunter hen over marken på række.  

Willads har svært ved denne situation første gang – med to anskydninger og en forbier. Anden gang to anskydninger og en fuldtræffer, mens tredje træningsdag er tæt på perfekt med to fuldtræffere og en anskydning.  

Jonas lægger ud med to forbiere og en fuldtræffer, mens andet og tredje besøg i skydebio’en byder på tre fuldtræffere.  

Jens starter med to fuldtræffere og en forbier efterfulgt af to anskydninger og en fuldtræffer – afsluttet med en anskydning og to forbiere.  

Thomas og Jens diskuterer skydeteknikken. Jens foretrækker såkaldt “fast foran-hold, men Thomas vil have ham til at bruge en anden teknik.  

”Det er en smagssag, men personligt foretrækker jeg, at du følger dyret med trådkorset, hvor du vil skyde, når du har styr på det, accelererer du frem på dyret og lader kuglen gå. Ellers risikerer du at skyde for langt tilbage,” siger Thomas.  

Der er ingen tvivl om, at Jens’ mange træninger giver ham en solid erfaring, men han stopper ikke her med tre træninger op til bukkejagten.  

“Jeg er ved at bestille to træningsaftener mere med gode venner. For mig er det vigtigt, at jeg hele tiden træner, så jeg er klar til de udfordringer, jagten byder mig,” siger han.  

Det er netop den holdning, der har Thomas’ særlige fokus, når han træner riffelskytter. Skud til løbende vildt stiller krav, og kun træning kan afhjælpe det, vi alle frygter. Det er nemlig i de situationer, de fleste anskydninger indtræffer.  

”Det vi typisk ser for nye såvel som erfarne skytter er, at de kører hen på et stykke løbende vildt, så kører de trådkorset hen til det sted, hvor de vil skyde dyret – og trykker af. Det giver ofte en anskydning, hvor vi træffer dyret i maven.”  

Han fortsætter:

“Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at holde fokus ude på dyret, i stedet for at trække fokus ind på trådkorset. Aimpoint, hvor man har begge øjne åbne, hjælper. Ellers en kikkert hvor der er lille forstørrelse og lyset tændt – på den måde kan man holde fokus på dyret og få en rolig bevægelse, der følger dyrets fart.”

Træningen har båret frugt.  

“Ikke overraskende er det ungjægeren – Willads – der har forbedret sin skydning mest.  I hele træskolængder er hans træfsikkerher cirka fordoblet på tre træninger,” konkluderer Henrik.  

Jonas med 23 år som riffeljæger og nogen træning i skydebio og på banen er også forbedret pænt, mens Jens er nogenlunde status quo – på et højt niveau.