Æggene fra rævens dværgbændelorm spredes. Foto: Mohammad Nafi Solaiman Al-Sabi/DTU Veterinærinstituttet

DTU Veterinærinstitut har siden 2011 overvåget vilde dyr i Danmark for dværgbændelormen (Echinococcus multilocularis).

I alt 855 dyr er undersøgt, heraf 691 ræve, 150 mårhunde, 11 grævlinger, 3 vaskebjørne og ulven fra Thy. Dværgbændelormen, som er en parasit, er blevet fundet i seks af rævene, hvor alle er fra Højer i Sønderjylland.

Der er i alt undersøgt 31 ræve fra Højer området, og hele 19% er testet positive for parasiten.

Det første fund nogensinde af dværgbændelormen i Jylland blev gjort i 2012 og i 2013 blev yderligere tre ræve testet positive for samme område.

“Vores fund bekræfter, at der er en høj forekomst af ræve med dværgbændelorm i Højer-regionen, men det er nyt, at vi ser så store ormebyrder hos et enkelt dyr. Ved de tidligere danske fund er der blevet påvist mellem 2 og 27 orm i de enkelte ræve, så de nye fund med hele 1527 orm i en ræv understreger, at dværgbændelormen har etableret sig i området, og at der er risiko for spredning til resten at landet” siger seniorforsker Heidi L. Enemark fra Sektion for Bakteriologi, Patologi og Parasitologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Jagthunde og jægere

Bør min jagthund behandles mod orm?

Kommer din jagthund regelmæssigt i kontakt med smågnavere, færdes løs eller kommer i kontakt med ræve, bør du få undersøgt hos dyrlægen, om hunden er smittet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at hunde fra Tønder Kommune behandles mod orm regelmæssigt hver 4. uge.

Hvordan beskytter jeg mig mod smitte? 
Smitten sker gennem munden, så det gælder om at holde en god håndhygiejne gennem vask af hænderne eller brug af handsker ved håndtering af ræve. Ræven kan lægges i en sæk ved at krænge posen ned over ræven – som man samler hundeefterladenskaber op – så kommer man ikke i kontakt med ræven. Ved strefning af en ræv bør man anvende mundbind, således at man undgår at få æg fra pelsen i munden.

Hvordan spredes smitten i naturen?
Rævens dværgbændelorm spredes gennem mikroskopiske æg, der findes i ræveafføring. Mellemværten – små gnavere – æder æggene og udvikler små blærer i de indre organer med parasitten i. Når ræven – eller et andet rovdyr – æder mellemværten, vil nye voksne bændelorm udvikles i tarmen på dyret, og udskillelsen af æg i afføringen kan begynde.

Kan mennesker smittes af ræven?
Ja. Dværgbændelormen kan også smitte til mennesker. Mennesker smittes ved indtagelse af bændelormens æg.

Kan andre rovdyr være hovedvært for dværgbændelormen?
Ja, en lang række andre rovdyr – såsom mårhund og grævling – kan være smittet. Der har endnu ikke været fundet smitte i danske mårhunde eller grævling. Alle mårhunde, der obduceres, bliver undersøgt for parasitten.

Kan rådyr eller andre hjorte være mellemvært lige som mennesket?
Nej, de er ikke mellemvært for dværgbændelormen.

Overlever æg fra dværgbændelormen i et rævekadaver?
Smittefarlige æg kan findes i såvel tarmen som på pelsen. Æggenes overlevelse afhænger af temperatur og fugtighed. I kølige og fugtige miljøer kan æggene overleve i flere måneder, og de kan tåle frost. I varme og tørre perioder vil æggene kun overleve i kort tid (få dage).

Kilde: DTU Veterinærinstituttet