Selvom jagttidsbekendtgørelsen sagde et, gjorde jægerne noget andet.
Jagttidsbekendtgørelsen er vigtig, det ved de mere end 175.000 jægere i Danmark. Men der kan altså også indsnige sig fejl i bekendtgørelser, ligesom du og jeg indimellem laver fejl.
Der er nemlig indsneget sig en fejl i jagttidsbekendtgørelsen for dåvildt i Midt- og Vestjylland (Herning, Holstebro, Struer og Lemvig kommuner). Fejlen gjorde, at det var muligt at skyde dåvildt allerede fra den 1. september i området.
Problemet er, at bestanden er så lille, at voksent dåvildt ikke bør jages overhovedet. Det var i starten af 00´erne at bestanden blev opbygget, og selvom bestanden er vokset, bør dåvildt ikke jages. Det er kun kalvene, der i en kort periode i december må skydes, alt andet dåvildt er fredet, da bestanden ikke er stærk nok til at kunne udbrede sig mere i området for nærværende.
Jagttidsbekendtgørelsen gjorde dog, at der i 14 dage i september måned måtte skydes dåvildt. Selvom om jægerne i det midt/vestjyske havde det juridiske i orden, viste det sig at etikken også er i orden blandt jægerne, da der ikke er indberettet et eneste skud mod dåvildt i perioden.
Fejlen er nu blevet rettet, og den opdaterede bekendtgørelse er lagt på nettet den 15. September 2014.
Leave a Reply