Gordon setterens historie

Gordon setteren hører til de stående jagthunde og er, som navnet siger, i familie med de tre andre settere: den irske setter, den irske rød/hvide setter og den engelske setter. Hunde, der tog stand, var generelt populære jagthunde, men i England, Skotland og Irland udviklede man dem til at sidde stille, når de havde opsporet vildtet, og vente på, jægeren kom. Disse hunde blev kaldt settere. Gordon setteren er den tungeste og stærkeste af de fire setterracer, men den er også den langsomste. Den er dog hurtig nok, når den får færten af fugl.

Gordon setteren har som den eneste af de fire settere sin oprindelse i Skotland. Den race, vi kender i dag, med den dybe sorte farve og de kastanjefarvede aftegninger stammer tilbage fra 1700-tallet. På hertugen af Richmond og Gordons gods i Banffshire, Skotland, skabte man hunden på baggrund af en ældre type, som var hvid med sorte og brune partier. Sort/brune settere fandtes dog længe før, racen blev officielt etableret som race. Gordon setteren fik navn efter Gordon Castle nord for Aberdeen.

De er avlet på spaniels, som har uovertrufne jagtegenskaber, og der har gået rygter om, at der både skulle være collie-blod og aner fra blodhunde i gordon setteren. Collien er en fantastisk vildtfinder, mens blodhunden har en enestående næse, hvorfor man kunne have haft en interesse i at blande flere racer ind i den robuste skotte, men disse rygter er dog ikke blevet bekræftet. Det mest sandsynlige er nok, at gordon setteren er en afart af den engelske setter.

I 1875 kom hunden til Danmark – importeret af Herman Christiansen, der var medstifter af ”Dansk Jagt” og formand for Dansk Kennel Klub (1897-1901). Han indførte Kent og Cora (født i Skotland) til herregården Rask ved Horsens, og de kom til at danne grundlag for en af de mest berømte gordon setter-stammer nogen sinde. Rask-blodet findes stadig i alle nulevende settere i Danmark.

I 20’erne var racen så populær, at den var alle andre racer overlegen – både på jagt og til sport. Desværre ødelagde strenge farvekrav det gode arbejde, og populariteten dalede. I 1985 kunne man spore nogen fremgang, men gordon setteren er i dag den mindst udbredte setter i Danmark og står lidt i skyggen af den irske setter og den irske rød/hvide setter. Til gengæld er den meget udbredt i Norge, hvor man betragter den som aldeles fremragende på skovjagt. I andre lande er den også yderst populær og værdsat for sine jagtegenskaber, og det er egentlig lidt overraskende, at den ikke er mere udbredt her til lands, da vi på samme tid har at gøre med en meget fin og smuk hund og en yderst kompetent og robust jæger.

Gordon setterens temperament

Gordon setteren er meget aktiv og har pga. sit udprægede jagtinstinkt ligesom de andre settere brug for en masse motion. Får den ikke det, kan den blive frustreret og stikke af eller strejfe. Den har tendens til at knytte sig til ét medlem af familien, men fungerer ellers godt som familiehund, så længe den bare får rørt sig nok. Gordon setteren har også brug for en masse mentalt stimulerende øvelser og en nær social kontakt. Over for fremmede er den noget tilbageholdende, men venlig. Børn er den også o.k. med, men kan finde på at vælte dem, hvis de er små i forhold til den temmelig store hund. Andre hunde er den også venlig over for, mens den kan finde på at jagte kæledyr, der ikke er af hundefamilien.

Gordon setterens udseende

Gordon setteren er ligesom den irske setter meget smuk med silkeblød pels og lange faner på ører, mave, ben og hale. Den er mere robust at se på end de andre settere og er også tungere.

Træning & pleje

Gordon setteren har brug for tidligt at blive vænnet til børn og social kontakt, da den ligesom den irske setter bliver sent moden. Herudover har den brug for mange mentalt stimulerende øvelser og skal have masser af motion. Sætter man ikke nogle meget faste rammer for hunden, kan den udvise hierarkirelateret aggression. Den egner sig under ingen omstændigheder til at være udelukkende selskabshund, og det kan heller ikke anbefales at anskaffe sig en gordon setter, hvis man er førstegangs hundeejer, for den kræver en del hundeerfaring.

Det er en god idé at træne den varieret i korte og tempofyldte sekvenser med masser af godbidder/belønninger. Lad gerne hunden apportere så meget som muligt, men læg hovedvægten på indkald.

Pelsen er mellemlang og lige. Den har meget pels på ører, ben, mave og hale. Det er tilstrækkeligt at frisere hele hunden ugentligt, men fanerne skal friseres dagligt for ikke at filtre, da uldede og filtrede hårtotter kan være meget ubehagelige for hunden. Ligeledes sætter der sig let en masse snavs og skidt i de mellemlange hår, så frisering er også nødvendigt, hvis man vil undgå en hovedrengøring, hver gang man har været ude at lufte.

Film om stående jagthunde

Det er første del i miniserien om stående jagthunde, og ejeren har en Gordon Setter kan se øverst på siden.