Mark- og vejfredsloven og hundeloven skal revideres så skydning af omstrejfende hunde forbydes. Amerikansk staffordshire terrier er en af de 13 hunderacer, som er forbudt i Danmark. Foto Nico Nelson, Flickr.

Siden 1991 har Pitbull terrier og Tosa Inu været forbudt i Danmark, siden 2010 fulgte flere racer med truende fortid. I alt er 13 hunderacer omfattet af forbuddet og det er hunderacerne, Pitbull terrier, Tosa inu, Amerikansk staffordshire terrier, Fila brasileiro, Dogo argentino, Amerikansk bulldog, Boerboel, Kangal, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Sydrussisk ovtcharka, Tornjak og Sarplaninac.

Loven om aflivning af hunde der har påført bid på mennesker og andre hunde af en sådan grad, at såret skal sys, skal nu granskes. Indtil nu er hunde blevet uretfærdigt aflivet, hvor betegnelsen skambid skulle have været præciseret. Sådanne sager skal igennem en domstol før hunden bliver aflivet.
Ifølge Karen Hækkerup skal hundeejere fremover have mulighed for at en dyrlæge eller læge vurderer sagen inden hunden skal aflives. Indtil videre fortsætter aflivningen under den nuværende lov.

Fremadrettet vil Fødevareministeriet følge udviklingen i bidskader opgjort efter hunderace med henblik på at vurdere behovet for evt. mulige ændringer i forbudsordningen.

Hos Enhedslisten har man længe presset på hos fødevareministeren, for at få lavet et såkaldt aflivningsstop. Men det har der ikke været interesse for.

Strejfende hunde

I dag er muligt at skyde strejfende hunde under reglerne i Mark- og vejfredsloven. Dette ønsker Fødevareministeren ændret, således at det de bestemmelser som vedrører hunde, overføres til hundeloven. I samme forbindelse ophæves reglen om skydning af omstrejfende hunde.

Fremover skal Politiet tage sig af den slags sager, og hundene kan så blive interneret på hundepensioner og dyreinternater for hundeejerens regning, så det i stedet bliver en bekostelig affære, som så forhåbentlig holder bedre styr på sin hund i fremtiden.

Høring

Forslaget til ny hundelov er i høring fra 20. september 2013 til 18. oktober 2013.
Fødevareudvalget holder en høring om hundeloven 2. oktober 2013.
Efter høringen fremlægges det endelige lovforslag for folketinget.

Hvad mener du?

Har politiet tid og ressourcer til at håndtere anmeldelser om strejfende hunde?

2 Responses

1. 

   BrianTol 1. oktober , 2013

   Syntes den er svær – jeg er imod den såkaldte mulighed for at bare kunne skyde strejfende hunde. Det kan blive misbrugt og uskyldige hunde må lade livet pga. en potentiel “tosse” der måske lovgivningsmæssigt har ret, men situationen ikke er så græl at det rent faktisk kræver en aflivning.
   Men at det skal blive en politisag er heller ikke optimalt som Torben er inde på – ressourcerne er der ikke i dag til de ting de skal gøre. Og det vil blive nedprioriteret anyhow af dem over mere vigtige sager.

   Må ligge grundlag for private firmaer der kan oprettes som “hundefangere” og netop ejeren af hunden der må betale regningen.
   Skaber arbejdspladser, vil koste dyrt hos dem der bare ikke fatter at holde styr på deres hund (og de tænker sig bedre om) og ingen behøver dø uden en dyrlæge har givet sin vurdering.

   Svar
2. 

   Torben Jensen 30. september , 2013

   Tænkt at sagen om jægeren der skød hunden for et års tiden siden kan få pøblen til at reagere på en sådan måde. Vi jægere skyder jo ikke folks hunde bare sådan uden videre, der er klare regler for, hvordan loven skal overholdes og hvilke omstændigheder der skal være tilstede før det kan lade sig gøre.
   Det er da helt ude af propertioner at lade politiet håndtere disse sager. De kan dårlig nu de ting skal nå i dag, hvordan skulle de så tid til at rykke ud med patruljevogn og to betjeneter elle flere, og indfange løse hunde, kører dem til internering, tage kontakt til ejeren, oprette en sag og om nødvendigt fører den til domstolene.
   Min holdning, politisk makværk igen igen. Lad den gamle lov være, den virkede fint og efter hensigten.

   Svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.