Edderfugle. Foto Stefan Berndtsson, Flickr.

Århus Universitet (DCE) har analyseret de sidste 50 års jagtidsændringer og sammenholdt det med jægernes udbytte i samme periode. Konklusionen er klar, jægere nedlægger stort set det samme antal stykker vildt, selv om jagttiden på en art reduceres. Kortere jagttid fremføres oftest som et virkemiddel, når der argumenteres for kortere jagttider.
Analysen er offentliggjort i tidsskriftet Wildlife Biology under titlen ”How does harvest size vary with hunting season length?” og udført af seniorforsker Peter Sunde og seniorbiolog Tommy Asferg, Aarhus Universitet (DCE).

Jagttid

Jagttid er den periode, hvor et antal af Danmarks vilde dyre- og fuglearter må jages. Indtil jagtsæsonen 2014-15 var der fastsat jagttid for ti pattedyrarter og 33 fuglearter, typisk fra september til og med januar.

I analysen har forskerne set på 63 jagttidsændringer i årene 1957-2007 for 28 arter og på jægernes indberettede udbytte over de 50 år til vildtudbyttestatistikken. Analysen viser, at ændringerne generelt har haft en minimal indflydelse på jægernes udbytte, ikke mindst for stationære, altså ikke-trækkende vildtarter.

Årsag

En forklaring på den manglende nedgang i jægernes udbytte ved en afkortning af en jagttid kan være, at den enkelte jæger har et ”fast” mål for sit udbytte af en specifik art i en jagtsæson uanset dennes længde, nævner forskerne i analysen.

”Historisk har ændringer i jagttidernes længde været brugt som redskab til at lette eller øge jagttrykket på vildtbestande. Man har dog aldrig rigtigt vidst, hvor godt dette redskab virkede” siger seniorforsker Peter Sunde og fortsætter:

”Efter at have analyseret effekten af de 63 ændringer i jagttiders længde, kan vi konstatere, at effekten, generelt set, er minimal om overhovedet til stede. Formentligt skyldes dette, at danske jagtider generelt er tilstrækkeligt lange til, at jægere kan kompensere for indskrænkninger i den samlede jagttids længde ved at koncentrere deres indsats i den tilbageværende jagttidsperiode, og omvendt ikke øger deres samlede jagtindsats væsentligt, hvis de får tildelt en længere jagttid.”

Konklusion

Peter Sunde og Tommy Asferg konkluderer, at medmindre man har særlig grund til at tro, at jægeres indsats er begrænset af jagttidens samlede længde, skal man ikke forvente, at ændringer i jagsæsonens længde har nogen påviselig effekt på antallet af dyr, der nedlægges.

Af samme årsag må ændringer af jagtider generelt set betegnes som en ineffektiv metode til at opnå ændringer i jagttrykket på bestande, fremfører de.

Jægerforbundet

”Det er egentlig ikke så overraskende en konklusion, og da vi for fleste jagtbare vildtarters vedkommende har rigtig gode og store bestande, er der ikke nogen grund til at tænke i retning af forkortelse af jagttiderne”, siger formand for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen på forbundets hjemmeside.

Vi har tidligere talt med formanden for Danmarks Jægerforbund om bl.a. jagt, regulering og jagttidsforhandlinger.

Sådan foregår jagttidsforhandlingerne

Jagttid vs. regulering

Kilde: DCE – National Center for Miljø og Energi