Register
A password will be e-mailed to you.

I dag har Justitsministeriet sendt en ny våben- og eksplosivbekendtgørelse samt våbencirkulære i høring, og disse lægger op til, at der kan gives tilladelse til lyddæmpere til montering på skydevåben til brug ved jagt. Dette har gennem flere år været en af Jægerforbundets mærkesager og det ser nu ud til, at det hårde arbejde endelig har båret frugt.

Skal lyddæmpere være lovlige til jagt?

Vi har tidligere spurgt her på Jægernes Magasin, om I synes lyddæmpere til jagt skal lovliggøres, og her svarede hele 90,4 % Ja.
Godkendes bekendtgørelserne og våbencirkulæret efter høringsfristens udløb den 22. oktober 2013, så vil lyddæmpere til jagt i Danmark være en realitet, og dette vil glæde mange danske jægere.

Fordele ved lyddæmpere

  • En lyddæmper mindsker gasskyen bagved projektilet, hvilket er medvirkende til en øget træfsikkerhed.
  • Lyddæmperen mindsker riflens rekyl på tilsvarende måde som en rekylbremse.
  • Lyddæmpere gør ikke skuddet lydløst, som mange tror, men dæmper støjen for skytten.

Lovliggørelse af lyddæmpere til jagt i Danmark vil medvirke til en reducering af høreskader og sandsynligvis have en positiv indflydelse på antallet af anskydninger.

Vi har tidligere bedt Våbensmeden Kristian Petersen demonstere, hvordan en lyddæmper fungere.

Opret en tråd om denne nyhed

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

12 Responses

  1. Ove Nielsen

    Lyddæmper er rigtig godt for os riffelinstruktører, der er meget på bane, samtidig
    er rekyle reduceret, det betyder meget for de jægere der skal til riffelprøver, der er
    ingen tvivl om at der vil komme færre anskydninger. Med hensyn til “krybskytter”
    er lyddæmper ingen fordel, for man kan stadigvæk høre skud selvom lyd bliver
    flyttet.

    Svar
  2. BrianTol

    Naturligvis bør det være lovligt – hvis man kigger på de fakta der rent faktisk er omkring lyddæmpere vil det hurtigt blive tydeligt at de skræmme kampagner der er om dem er ren luft.
    Sammenligningen med sigtekikkert er faktisk helt fin, for at sætte det i perspektiv.

    Svar
    • Svend

      De lovløs, plejer de ikke at save våbnet over, fordi de synes de er forlange, eller er de holdt op med det.

      Svar
  3. Søren Ulrich Thomsen

    Der er igen her der tager stilling til at uandset hvor god en lyddæmper er for jægeren, kan bruges ulovligt? Gerne høre nogle af de jæger der roser brugen af lyddæmper, hvad holdning de har til ulovligt brug af lyddemper.

    Svar
    • Pallem

      ” Gerne høre nogle af de jæger der roser brugen af lyddæmper, hvad holdning de har til ulovligt brug af lyddemper.”

      Min holding er, at det ikke er lyddæmperen man bruger ulovligt, men derimod det våben lyddæmperen er monteret på. Hvis en forbryder i forvejen har et ulovligt våben, vil jeg mene at denne forbryder vil være ret så ligeglad om hans lyddæmper er ulovlig eller ej.
      Hvis man skyder nogen med en riffel der er monteret en kikkert på, giver det heller ikke mening at gøre kikkerter forbudt.
      Stor set alt kan bruges på en måde det ikke er tiltænkt, så det kan forvolde skade på andre mennesker. Det er derfor vi har politiet.

      Svar
    • lund

      Det er vel ikke et spørgsmål om ulovlig brug af lyddæmper, men derimod ulovlig brug af det våben hvor på det er monteret, med mindre man vil bruge lyddæmperen som knippel.

      Fordele for voldsmænd ved anvende lyddæmpere skulle så være at de ikke fik
      høreskader!
      Tror ikke lige det er det de tænker på det, våbnet bliver jo altså ikke helt lydløs af lyddæmperen.

      Kan ikke lige forestille mig en bandemedlem rende rundt med jagtriffel, der er yderligere forlænget med en lyddæmper, gemt under jakken på indre Nørrebro.

      Desuden er de fleste af de skydevåben de anvender vel ulovlig anskaffet, og hvis de vil have lyddæmper på, anskaffer de nok også disse ulovligt.

      Vi forbyder jo heller ikke alle at køre bil, fordi enkelte kører uansvarlig og ulovligt.

      Svar
  4. Evan Miklasz-Pedersen

    Selvfølgelig skal det være lovlig at bruge lyddæmpere i Danmark.
    Tænk hvor mange af os har høreskade i dag som nemt kunne have været undgået, med lyddæmpere.
    Den med at det skulle være nemmere at være krybskytte godtager jeg ikke, der er stadig lyd på når skudet går. Det er ikke som på film hvor der ikke er lyd på.
    Det er lovlig at jage med bue og pil, som er helt lydløs.

    Hilsen
    Evan

    Svar
  5. keld Mortensen

    Hvorfor fanden er det så vigtigt at få lyddæmpere på vore rifler??? Vi har skudt uden lyddæmpere i flere hundrede år og nu kan vi pludselig ikke gå på riffel jagt uden!
    Større træfsikkerhed, Kan du ikke ramme, skal du ikke skyde på vildt. Træn på skydebanen.
    Mindre høreskader, Brug høreværn eller hørepropper.

    Synes absolut ikke de skal være lovlige. Der er kun en krybskytte eller rocker der skal tages med lyddæmper, så lægges alle danske jægere for had, har I tænkt over dette?!

    Er der nogen der kan komme med et sagligt argument man kan købe?

    Svar
    • Pallem

      Utroligt at der er folk som kan argumentere IMOD bedre vilkår for de danske jægere. Det er vel fordi de har skudt uden lyddæmper i så mange år at de ikke han høre alle de gode argumenter.
      Mindre risiko for høreskader samt bedre balance og dermed træfsikkerhed, ja tak siger jeg.

      Svar
    • lund

      hvorfor er det så vigtig at få kikertsigte på vore rifler?? Vi har skudt i flere hundrede år uden kikkertsigter, større træfsikkerhed, kan du ikke ramme uden, skal du ikke skyde til vildt.
      Hvorfor er det så vigtig med rifler??? Vi har jaget i hundrede år uden rifler……osv.

      Lyddæmpere fordi der kun er fordele ved dem, du kan jo bare forstætte din jagt

      uden. Alle der dyrker skydning er da ikke blevet lagt for had grundet rockere mm., dum argument!

      Svar
  6. Berit Frandsen

    Spændende nyhed. Det synes bare ikke rigtigt, at sådan en lovliggørelse netop skal komme i dagens Danmark, hvor jagten og ikke mindst kontrollen med våben indskærpes, men en glædelig nyhed for os jægere.

    Svar
  7. Jens Nielsen

    Det lyder alt for godt til at være sandt!
    Jeg venter til efter den 22 med at juble, men håber.

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj