Register
A password will be e-mailed to you.

Der er omkring 25.000 vilde næsehorn tilbage i naturen, omkring 80 % af bestanden lever i Sydafrika.

Miljødepartementet i Sydafrika (Department of Environmental Affairs) har vurderet at næsten 1.200 næsehorn blev dræbt sidste år af krybskytter. Året forinden var tallet omkring 1.000. Fortsætter krybskytteriet i samme omfang vil næsehornet være udryddet i 2035.

Sydafrika er næsten på størrelse med det vesteuropæiske fastland. Det er umuligt at beskytte næsehornene mod krybskytteri på så stort et område. Det er også kun i sjældne tilfælde at krybskytter tages på fersk gerning.

Sydafrika vs Europa

Nye metoder

Derfor tages der nu andre metoder i brug. Næsehornene udstyres med GPS, hjertemåler og kamera. I tilfælde af at næsehornet føler sig truet, vil hjerterytmen stige og hjertemåleren udløser en alarm der sender dyrets position via satellit til et kontrolcenter.

Kontrolcenteret kan via videokameraet se om der er tale om krybskytte. Er det tilfældet alarmeres nærmeste anti-krybskytte enhed, som kan rykke ud meget hurtigt vha. helikopter og forhåbentlig anholde krybskytterne. Videomaterialet kan anvendes i en efterfølgende retssag.

Næsehorn

Et hold rangers arbejder med at montere systemet på et næsehorn. Billederne er lånt af Weareprotect.org

Vil systemet forhindre krybskytteri?

Formentlig ikke, systemet kan forhåbentlig være med til at knække kurven, sætte krybskytter bag lås og slå samt forsinke udryddelsen. Det eneste der vil virke mod krybskytteri på den lange bane, er faldende efterspørgsel.

På nuværende tidspunkt ses den største efterspørgsel fra Vietnam og Kina.

I Vietnam anvendes hornene dels i traditionel medicin, men er i takt med Vietnams økonomiske vækst, også blevet et udtryk for velstand og sociale status.

I Kina anvendes hornene i traditionel kinesisk medicin. Traditionelt er hornene blevet anvendt til behandling af feber, kramper, blødninger og til at rense leveren efter indtag af alkohol.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj