Register
A password will be e-mailed to you.

Små 15 km vest for Vejle ligger Nordeuropas største og mest omfattende skydebaneanlæg, Vingsted Skydebaner. Her er Skydebaneforeningen Danmarks hovedkvarter og også Skyttebutikkens fysiske beliggenhed. Skydebaneforeningen Danmark varetager sportsskytternes interesser og støtter de faciliteter og de skydeaktiviteter der hører under sportsskydning i skytteforeningerne.

De seneste 10 år har antallet af jagttegnsløsere været stigende til 177.439 i 2015, dette indebærer også en øget tilgang af brugere til Vingsted Skydebaner, der har set en fremgang på op mod 30 % flere bookinger af baner fra jægerne, en af årsagerne hertil er de nye haglprøver der stiller krav til nyjægeres skydefærdigheder. De mange nye kunder udtrykker behov for fornyelse og udfordringer, som Skydebaneforeningen Danmark arbejder på at imødekomme, så hurtigt som det er politisk og økonomisk muligt.

Vingsted Skydebaner

Vingsted Skydebaner tilbyder jagtbaner fra 50-300 m og løbende hjort, alle med elektronisk markering fra Kongsberg. Haglbanerne har fået et ansigtsløft i form af nye lerduekastere der har erstattet de næsten 30 år gamle maskiner, driftssikkerheden øges dermed og muligheden for at kunder indstiller maskinerne forkert fjernes.

En brugerundersøgelse

En brugerundersøgelse foretaget blandt jægere har belyst nogle af de områder, som jægere især ønsker forbedringer på, her drejer det sig primært om det gamle bookingsystem, der kræver man booker online minimum 3 dage før man skal anvende banen eller telefonisk dagen før. Der er indkøbt et nyt bookingsystem der er under implementering, som understøtter booking direkte, så man fremadrettet kan stå på skydebanen og booke en bane direkte fra sin smartphone. I samme omgang ændres det gamle låsesystem, til kodelåse som er åbne i det tidsrum man har booket banen og dermed slipper man for at hente sin nøgle i skabet ved Skyttebutikken.

Sportingbane og grisebane

Projekter som Sportingbane, grisebane og ny webshop, er alle store opgaver som Skydebaneforeningen Danmark ønsker at kunne tilbyde sine kunder. Nye baner kræver godkendelser fra både bestyrelser og miljøstyrelsen, samt en væsentlig økonomisk udgift før det endelige resultat kan give oplevelser og udfordringer til kunderne. Vi havde under arrangementet ”Skyd for naturen” af Danmarks Jægerforbund, besøg af LaserKino som fremviste deres produkt og arbejder på at etablere lokaler til netop dette formål.

Skyttebutikken

Skyttebutikken og den tilhørende webshop, har på det seneste taget flere jagtrelaterede artikler ind til deres sortiment, for at kunne tilbyde de mange jægere i butikken andet end billig ammunition. Derfor er der nu et udpluk af haglgeværer og jagtrifler, fra den prisbillige Mossberg 4×4 til den altid præcise Schulz & Larsen riffel, så er der noget for enhver smag. Gennem deltagelse i flere af de internationale jagt og outdoor messer, er der forsøgt at indhente spændende nye produkter, såsom halvautomatiske rifler og nye optik til rifler i butikken, samt forsøgt at skaffe kvalitets ammunition til bedre priser. Skyttebutikken har i mange år været kendt for billig ammunition og våbenskabe, begge bliver udfordret at udefrakommende faktorer. For ammunitionen, har producenterne øget priserne så markant, at Skyttebutikken har ændret rabatstrukturen så der ved mængdekøb kan opnås fornuftige rabatter, for både jægere og sportsskytter.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj