Register
A password will be e-mailed to you.

Første kronhjort

Første kronhjort
Som titlen angiver har jeg i sidste uge skudt mit første stykke kronvildt, en stor hjort. Jeg blev i august inviteret med til Skotland på jagt efter kronvildt og råvildt.

Jeg har en bekendt hvis familie har grantræer i Skotland, og han inviterede mig så med over til en uges jagt i højlandet nord for Doune og Stirling. Som relativ ung jæger (24 år…) har jeg gået meget på hagljagt, og mindre med riffel.

Efter et par dages morgen og aften pürsch fandt min kammerat Sune og jeg en morgen, en “spiker” (spids-kronhjort) der stod og brølede midt på en eng. Efter en halv times tid observation kom hinderne frem, og samtidigt kunne vi høre en større hjort 150m til venstre i skovkanten. Vi ventede, og ganske rigtigt kom han frem. Han gik frem mod spikeren, som hurtigt forlod engen. Klokken var nu blevet lidt over halv 9, og det var ved at være lyst. Jeg følte mig derfor klar til at tage skuddet, så vi listede endnu 40m frem, fik skydestokken sat op og lagt an til skud. Pludseligt begyndte de alle at lunte tilbage mod skovkanten, men han stoppede op fordi han hørte en ukendt lyd.
Jeg kunne nu se at det var en flot 8-ender, som i øjeblikket stod i fint sideskud, og jeg tog skuddet. Han faldt gav tegn, gik 20m frem, og lagde sig pænt.

Det var en rigtig fin jagtoplevelse, en smuk morgen og på et tidspunkt, et flot trofæ af en 8-ender. Samtidigt fik min kammerat og jeg en rigtig god oplevelse sammen.

Frederik Dalum

3 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.