Registrer
Et kodeord vil blive e-mailet til dig.

Da jeg d. 30/6 2000 hentede min Jack-Russel terrier “Victor” som nu var 8 uger, var jeg jo sygeligt spændt, jeg havde været oppe og se ham en masse gange, første gang da han var under et døgn gammel. Jeg er opvokset med golden retriever, som jo også er skønne hunde men da jeg som knægt så en Jack-Russel første gang, blev jeg nærmest “forelsket” i racen, og nu sad jeg i bilen med min “første egen” hund. Da vi kom hjem, fik han lov til at gå og snuse lidt rundt imens jeg sad på gulvet og bare nød det… efter kort tid kom han hen til mig igen med hele bagkroppen logrende, jeg havde i forvejen bundet et par uldsokker sammen, og det skulle være “vores legetøj” sammen, dem smed jeg nu hen ad gulvet, og han røg lige efter, tog dem og vendte tilbage, hvor jeg sad klar med en godbid og masser af ros. I de følgende dage viste det sig hurtigt at det var det at hente ting han nød mere end både godbidder og ros, dermed blev hans belønning i løbet af bare et par dage, når vi trænede lydighed, til at han fik lov at apportere forskellige ting. 10 uger gammel apporterede han en hel husskade (som jeg havde i fryseren til samme formål) og på daværende tidspunkt havde han jo ikke engang lært at sætte sig på komando. Alt det jeg havde læst, og al min forberedelse af træningen, blev jo vendt helt på hovedet, men nu var det jo sådan, og så måtte jeg jo “indordne” mig…

Da jagt-sæssonen startede, stolede jeg fuldt ud på hans evner til at hente fugle (han var nu 4 mndr. gammel). Hunden og jeg tog på duejagt, og jeg var vildt spændt, hans transportkasse blev brugt til at bære lokke-duerne i, og da de var sat ud, og jeg sad klar i skjulet, lå han nu derinde med et stort tæppe som han hurtigt fik lavet en ren hule ud af, noget der senere viste sig at være en god “hånd-varmer” på kolde dage, det var bare at stikke hænderne ind og klø ham lidt bag ørene, så kom der hurtigt varme i de frosne fingre… Der var denne dag masser af duer på himlen, de havde bare lagt deres normale træk-rute om, og fløj langs åen 80 meter fra skjulet, og lokke-duerne var åbenbart slet ikke “spændene” i dag… Pludseligt svævede en sølvmåge forbi, som efter et relativt nemt skud, røg “sten-død” til jorden, transporkassen blev åbnet og hunden strøg afsted, da han var 10 meter fra den “sten-døde måge” rejste denne sig, og da han nåede frem, hakkede den sig fast i tuden på ham… han hylede som en gal, og jeg spænede derud, han fik hevet sig løs og da han så at hjælpen var på vej, røg han lige på igen og fik nærmest lagt sig ovenpå den store fugl (efter hans størrelse) mågen var forendt før jeg behøvede at gøre noget, og en stolt ung hund kunne bære den tilbage til skjulet, med sit eget lille trofæ, i form af et ar lige over snuden, som aldrig forsvandt. Senere på dagen blev det også til 4 duer som han apporterede helt uden hjælp. En skøn start på et godt 11 års jagt-samarbejde.

2 Responses

  1. J.A.Jensen

    Hej Peter.

    Jeg købte min af en veninde, der var ikke papirer på ham men det var heller ikke vigtigt for mig (i starten) Han viste sig bare at have det i sig, at han apporterede så hurtigt forventer jeg ikke at min næste JRT kommer til, man må i mine øjne "læse" hunden og træne derefter… Jeg vil dog helt sikkert "lege" jagten ind igen, men man må jo tage det i det tempo den enkelte hund kan magte (og det er jo uanset race)

    Gravjagt lå også bare i ham, og det var da ham jeg trænede hos spurgte ind til papirer, da han meget gerne ville have ham med ind i avlen, at jeg ærgede mig over at der ikke var nogen.

    Jeg kender ikke kennelerne, og min gamle kammerat og træner avler vidst ikke mere… Hvor i landet bor du, for så vil jeg gerne spørge mig for om der er nogle kenneler i nærheden der har gode hunde. Kender et par stykker der er godt inde i det.

    Mvh J.A.Jensen

    Svar
  2. Td.mumm

    Hej J.A.Jensen

    rigtig fin artikel du har skrevet. Jeg har selv tidligere haft en JRT som apporterede, men var dog ikke super stabil.

    jeg overvejer igen, at skulle have en JRT og vil prøve, at finde en med linjer efter apporterede forældre.

    hvor købte du din og kender du evt. gode kenneler hvor jeg kunne lede?

    Venlig hilsen

    Peter

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.