Register
A password will be e-mailed to you.

Hjemme igen efter en god lang dag med harejagt (trampejagt), hvor regnen bare silede ned stort set hele dagen. Harerne trykkede hårdt og du skulle nærmest træde på dem før de spring fra sædet. Og mange har vi gået intetanende forbi. Sådan er jagt også, men det gør bestemt ikke jagtdagen dårligere.

vildtparaden lå der 4 harer.
Jeg fik den ene med hjem til gryden og samtidig kunne ungerne få lov at se, hvordan en hare ser ud. Derudover smager hare fortrinligt.

Dagen efter da jeg har hentet ungerne i vuggestue og børnehave (min dreng er 4,5 år og min datter er 2 år) viser jeg dem haren. De får altid lov at se det forskellige vildt jeg har med hjem efter jagt og sommetider hjælper – nok mest ser på – mens vildtet ordnes.

De kiggede begge meget interesserede og begejstrede på haren og jeg spurgte:” Kan I se hvilken dyr det er?”

Begge rystede på hovedet.

Det er en hare” – Da jeg sagde dette, ændrede min søn fuldstændig ansigtsudtryk. Han kiggede på mig med alvorlige og bebrejdende øjne…

Farmand! Man må ikke skyde harer!”….

Hvem skal så komme med påskeægget”….

Nu skulle der tænkes hurtigt. I sådan en situation skal man ikke risikere at få sagt noget forkert, så knægten de næste mange vil have et dårligt syn på jagt. Jeg svarede:

Man skyder ikke alle harer og det betyder ikke noget at der skydes lidt, det går ikke ud over påskeæggene

Min søn stod og funderede lidt over det svar, hvortil han siger:

Farmand, må jeg så godt få påskeægget fra haren

Og der stod jeg med et kæmpe smil 🙂

Postet 25.10.2012

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

One Response

  1. J.A.Jensen

    Haha… ja de kommer med nogle "guldkorn" de små… Jeg kommer til at tænke på da jeg for ni år siden, havde min 7-årige "pap-datter" med på duejagt for første gang, jeg havde skudt en due som nu lå og hoppede og dansede på marken, det syntes hun var lidt syndt… så imens hunden apporterede, beroligede jeg hende med at "den VAR død" men at der godt kan være lidt nerver tilbage, som fik den til at bevæge sig,,,, hvortil hun svarede "det kan også bare være at dens sjæl ikke rigtigt kan komme ud".

    Der fik jeg også et godt smil på.  

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj