I dag ringede Chris til mig og sagde ” det blæser fra øst i dag, tågen kommer ind over bjergkammen ” og jeg vidste med det samme hvad han var ude på, vi skulle på hjorte jagt!

Østenvinden er det bedste vind for os, da vinden kommer ned fra bjerget og gør at vi kan snige os ind på dyrene, som kommer ned fra bjerget om aftenen for at esse på de kløver dækkede marker. Da vi kommer ud på stykket sidder vi i en times tid og glasser som det hedder hernede, det menes at vi undersøger terrænet med vores kikkerter for at se om der skulle være nogle hjorte ude og, hvilke vi vil have den største chance for at komme på skud hold af.

Da vi besluttede os at prøve at gå efter 3 hjorte på en bjergkam lidt væk fra os da vi her kan køre i ly af en anden og pürsche os ind på skudhold af dem med den rigtige vind. Da vi kommer kørende op til, hvor vi vil parkere bilen får vi øje på 4 hjorte blot 600 meter væk, vi slukker hurtigt bilen som er i ly for hjortene bag en manageri busk. Vi kommer ud af bilen, får vores ting og skynder os afsted i ly af små buske kommer vi lidt tættere men nu har vi et problem.. et stort åbent stykke som vi er nødt til at skal over for at holde vinden rigtig, hvis hjortene kommer længere ned af bjerget!

Chris siger vi er nødt til at prøve bare at gå og så se om vi er så heldige at de tror vi er andre hjorte, og som sagt så gjort. Vi bevæger os langsomt over det åbene stykke og over i ly af den næste bakkekam, ”har de set os” spørger jeg Chris, der stikker hovedet over en busk for at se på dem, ”Jep” siger han, men vi prøver at snige os rundt og holder os i ly af buske og satser på at hjortene vælger at spise videre, og ganske rigtigt, hjortene aner ikke uråd de spiser ganske herligt videre og vi er nu på 200 meter af hjortene. Jeg tæller sprosser mens pulsen hamre løs, både af den hårde bjergvandring og hjorte feberen, der banker i mine åre!!
Der går en 12, 10 og to 8 endere sammen, men vi bliver enige om at de ikke er fejede endnu og at jeg skal skyde den mindste hjort. Jeg finder den mindste som er en lille 8 ender og levere et perfekt stik skud, som får hjorten til at forende på stedet, de andre tre hjorte løber nu forvirrede rundt inden de beslutter at løbe op ad bjerget hvor de passere os på 100 meters afstand og hold fast et syn, 3 gode hjorte på 100 meters afstand, der løber majestætisk op af bjergkammen, det er bare et fantastisk syn og det var virkelig hele turen værd.

Da jeg kommer ned til hjorten er den stadig ret blød i opsatsen og Chris kan derfor få penge for stængerne, da de bliver solgt til Kina hvor de spiser dem som potens forstærkende middel. New zealandske familier forsørger dem selv med kød og er derfor afhængig af at få 5 til 10 stykker kronvildt i fryseren hvert år, samtidig vil de helst have hjortene som de skal spise, mens de er i bast da de er fede der og ikke smager grimt, derfor går man på hjorte jagt her mens hjortene endnu er i bast. Men selvom at det var en bast hjort var jagten mindst lige så spændende, som hvis den havde været hård og ja det var virkelig en oplevelse at se de kronede konger løbe op over bjergkammen.