Register
A password will be e-mailed to you.

Riffeljagt og dårligt vejr

riffeljagt i regn
En god jagtkammeret, som desværre er alvorlig syg, ringede og spurgte om jeg kunne hjælpe med at skyde et rålam til fryseren, og selvfølgelig kunne jeg det.

Jeg skulle komme omkring frokosttid. Formiddagsvejret var fint med sol og næsten skyfrit, så jeg kontrollerede ikke vejrudsigten, da alt tydede på en dag med godt jagtvejr. Men det skulle vise sig at være lidt dumt 🙂

Efter et par kopper kaffe og en hyggelig snak var det tid til at komme ud på terrænet. Jeg begyndte at pürsche over engen, da området på den modsatte side er lidt højere og giver et bedre udsyn og et godt kuglefang. Det begyndte at dryppe lidt på dette tidspunkt. Ca. tre kvarter senere stod jeg på den modsatte side, og nu silede regnen ned og vinden havde taget til. Jeg fandt et velegnet sted, satte mig på jagtstolen, nødt en mad og så begyndte det for alvor at blæse op.

Jeg valgte at blive siddende yderligere to timer inden jeg pakkede sammen. Råvildtet var klogt nok til at blive i læ inde i granskoven…

Tilbage i huset til endnu en kop kaffe at varme sig på og en hyggesnak inden turen gik hjemad til familien. Det blev ikke til noget rålam på denne riffeljagt, men der er stadig en månedstid tilbage af jagtsæsonen.

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

2 Responses

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj