Jeg satte mig på den 3-benede stol ud for brakken kl. ca. 20. En times tid efter krydsede en rå stykket i høj hastighed – ellers intet. 3 minutter før lukketid kigger jeg til venstre (har skydestok og riffel pegende mod højre, hvor dyrene normalt kommer). Der ser jeg et dyr – køn ukendt. Ned af stolen og riflen op på den, så jeg har fast anlæg. Ser uden kikkert at det er en (god) buk. Afventer første skudchance. Da bukken stopper op (ca. 60 m. ude) falder skuddet. Jeg fornemmer et ok skud, men det er et underligt skudtegn – hvis det er et skudtegn… For bukken løber bare fremad i rolige spring – ingen panik. Jeg kan følge den 20m, hvorefter den forsvinder i højt græs og ukrudt.

Hmnnn, hvad er der sket her. Nerverne kommer lige så stille. Efter 7-8 minutter går jeg derover, og kan ikke finde noget schweiss. Ingenting. Har jeg skudt forbi – på 60 m ??? Kl. 22.10 ringer jeg til vores lokale schweiss-hundefører og fortæller historien. “Jeg stopper lige hunden ind i bilen og kommer med det samme”. 15 minutter efter kommer han. Vi ser på hvor jeg sad og går over til skudstedet. Hunden følger bagsporet lidt tid, men da den kommer tilbage rykker den lidt kraftigere. Følger det rigtige spor og efter 20 m råber hundeføreren at der er schweiss. “Shit”, når jeg lige at tænke. “20 m væk??? Det er noget lort”. Kort efter kommer råbet: “den ligger her – og den er flot” (20 m længere væk). Hold da op, kanon! Man kan roligt sige at hele følelsesregisteret har været i brug.

Set i bakspejlet og efter lidt snak med hundeføreren når vi frem til 2 ting:

1. Bukken har nok taget et lille skridt fremefter lige før skuddet, for indgangshullet sidder lidt bagligt (lunge og lever).
2. Bukken har stået noget mere skævt end jeg regnede med, for kuglen er gået ud af bagkøllen uden at ekspandere…

Og dermed er der simpelthen ingen schweiss. Det schweisshunden finder efter 20 m er fra indgangshullet – udgangshullet gennem køllen har overhovedet ikke blødt.

Og så er det man er glad for at der er nogle personer der gider at bruge deres fritid på at hjælpe os andre. Uden en schweisshund tror jeg aldrig jeg havde fundet bukken. Ingen schweiss og 40 m i høj brak. Jeg er bange for at jeg havde opgivet eftersøgningen inden jeg tilfældigt var faldet over bukken.

Konklusion: uanset hvad, så skal man tilkalde en schweisshund, hvis man har afgivet skud og ikke kan finde dyret