Landmand Peter S. Nygaard fra Glejbjerg har anlagt mange vildtstriber på sine marker. På hans 53 ha er der plantet tre kilometer læhegn.

Billedet herover viser Peter S. Nygaard med sin jagthund i en af sine mange vildtstriber.
”Da jeg anlagde den første vildtstribe i foråret 2010 var jeg spændt på, om det ville få nogen effekt. Men da sneen dækkede markerne sidste vinter, var der slet ikke tvivl om, at råvildtet søgte ind og fandt føde på vildtstriberne. Og harerne – som ellers går tilbage alle steder – så jeg på et tidspunkt otte af på samme tid i vildtstriben” fortæller en entusiastisk Peter S. Nygaard.

Vildtstriber og insektvolde er ikke i første omgang anlagt for jagtens skyld.

Sporene i sneen viser tydeligt, at vildtet har søgt føde i vildtstriben. Foto Peter S. Nygaard

Hektarstøtten påvirkes ikke

Det moderne landbrug bør tænke vildt- og naturtiltag ind i markplanen. Det er i dag muligt at udlægge og etablere vildtstriber, insektvolde og barjordsstriber uden at hektarstøtten påvirkes.

Derudover findes der støtteordninger, hvor tilskud gives specifikt til vildt- og naturtiltag, men jf. Peter S. Nygaard vil dette kun være relevant i store projekter, hvor en konsulentbistand er påkrævet.

Vildt på markerne

”Jeg vil ha’ liv på mine marker. Det er dejligt at følge råvildtet, og det er skønt at se en flok agerhøns flyve op”, fortæller Peter S. Nygaard, der glæder sig over at have fået en fast bestand på to agerhøns flokke.

Læs også: Landmændene hjælper harer og agerhøns

Hvordan sår man to kg fine frø i vildtstriben? Peter S. Nygaard købte en saltspreder til 100 kr., som viste sig at være ideel til formålet. Den spreder frøene i tre meters bredde. Foto Peter S. Nygaard

Peter S. Nygaard har hele livet arbejdet med læplantning, så interessen for at etablere biotoper til vildtet var hel naturlig. Han er formand for Region Sydjylland og bestyrelsesmedlem i landsforeningen Plantning & Landskab.

”Indenfor læplantningen bevæger vi os i retning af naturpleje. Og nu hvor det er muligt at etablere vildtstriber, insektvolde og barjordsstriber – uden at det påvirker den enkeltes hektarstøtte – så fornemmer jeg, at rigtig mange landmænd gerne vil i gang”.

Sommeren 2010 deltog 70 landmænd i et arrangement, som Jysk Landbrugsrådgivning arrangerede hos Peter S. Nygaard, og hvor de forskellige tiltag i forhold til vildtet blev vist frem.

”Nu er det hele groet op, og jeg har erfaringer med både første og andet år, og min konklusion er, at vildttiltagene virkelig giver noget, og at hver eneste landmand bør gøre noget på sin bedrift. For vildtet, for jagtens og for naturens skyld”, pointerer Peter S. Nygaard.

Peter S. Nygaards vildt- og naturtiltag

Vildtstribe i korn

Vildtstriben er 200 meter lang og ca. 5,5 meter bred. Ved at placere striben midt i marken opnås der bedre skjul for vildtet i forhold til rævene, som helst færdes langs med læhegnene.  Rovfuglene sidder i trætoppene i læhegnet, og de har sværere ved at se, hvad der skjuler sig i vildtstriben midt på marken.

Insektvolde

Volden er skabt ved at pløje en halv meter jord op fra begge sider i to meters bredde. Placeringen af insektvolden skal gå i retningen øst-vest, hvormed der skabes en varm og kølig side. Det giver stort variation i insektlivet, da forskellige arter søger varme og kulde.

Insektvolden bør ikke være længere end 100 meter lang og placeringen må ikke blive påvirket fra fx automatisk vandingsanlæg. Hos Peter S. Nygaard er insektvolden anlagt i periferien af, hvad to vandingsanlæg kan nå. Jo ældre insektvolden bliver, desto bedre for vildtet.

Hver insektvold skaber en biotop, som kan danne levesteder for et agerhønsepar, lærker og meget andet forskelligt dyreliv.

Udnyttelse af vandingsspor

I vandingssporene i majsmarkerne sår Peter S. Nygaard vinterdækmix i nogle striber og andre striber efterlades bar, hvormed fuglevildtet får rig mulighed for at støvbade.

Vildtstribe som ikke er sammenhængende med de læhegnene. Foto Peter S. Nygaard

Sådan kommer du i gang

Peter S. Nygaard anbefaler at der begyndes ved at tage små skridt.

En vildtstribe kan eksempelvis såes til med vinterdækmix til markvildt og derudover fodermarvkål, stupturnips, cikorie, honningurt, quinoa og hvidkløver. I forbindelse med så-arbejdet springes en såbredde over, hvorved vildtstriben opstår. Vildtstriben må være maksimalt være 6 meter bred.

Husk at placere vildtstriben midt på marken og sørg for den ikke er sammenhængende med læhegn. Jo længere vildtstriben bliver, desto bedre.

I majsmarker, kan der meget nemt laves vildtstriber ved at så en vildtblanding eller lidt græs i vandingssporene. Sporene skal selvfølgelig hverken sprøjtes eller høstes.

Barjordsstriber er også en mulighed. Hvis man finder det for tidskrævende, er det nemt blot at undlade at så i et vandingsspor, gerne i tilknytning til en vildtstribe, så agerhønsene og andre hurtigt kan søge skjul, hvis de bliver forstyrret under jordbadningen.

Jysk Landbrugsrådgivning

Planteavlskonsulent ved Jysk Landbrugsrådgivning, Bjarne Rose, har stor erfaring med at rådgive lodsejere, der kombinerer landbrugsdriften med vildtvenlige tiltag. Han træffes på 76 60 21 62 og bro@jlbr.dk.

Kilde: Lilli Snekmose på Jysk Landbrugsrådgivning