Der var flere, der havde set den i området omkring mit og min fars jagtrevir. Mårhunden. Det invasive rovdyr som kan ødelægge det for andre vildtarter, og som der på det tidspunkt var relativt stor mediefokus på. Derfor besluttede jeg mig for at købe tre fælder. Hvis der virkelig var en mårhund i området, så skulle den fanges.

Bekæmpelse af mårhunde er et blandt flere tiltag for at gavne vildtet på vores revir. For mig er det nemlig det, som vildtpleje går ud på. Det er f.eks. tiltag, der giver vildtet bedre muligheder for at søge skjul, føde og vand. For mig har det også været et krav, at vildtplejen ikke kostede mange penge, og at det omfangsmæssigt passede til vores jagtareal på 60 hektar, der primært er landbrugsjord.

Fodring

Den første form for vildtpleje, jeg kastede mig over, var fodring. Jeg havde let adgang til hvede, og jeg fik fat i nogle billige fodertønder. Jeg startede ambitiøst med at placere ni fodertønder på reviret. Det kostede meget arbejde og omkring 1,2 ton hvede det første år. Jeg havde brug for en lettere løsning, så året efter blev det reduceret til tre foderpladser med tre fodertønder på hver. Det nedsatte arbejdsbyrden og foderforbruget væsentligt. Vildtkameraet, som var sat op ved fodertønderne, viste, at fodringen var effektiv. Flere vildtarter brugte foderpladserne, og der kom en del gode billeder. Et forår fangede vildkameraet blandt andet en rå og to bukke på samme billede. Derudover har vildtkameraet afsløret, at fasaner, duer og en grævling har været forbi fodertønderne.

Plantning

Jeg fik derefter lyst til at prøve flere tiltag af sammen med min far. Først og fremmest ville vi plante noget mere, og vi købte derfor 500 pilestiklinger i forskellige vildtvenlige sorter. Formålet var at skabe dækning og føde. Pilens blade har et højt proteinindhold, som skulle være godt for harer og rådyr, mens de også giver dækning til fuglevildtet. Allerede det første år blev pilen gnavet helt ned af råvildt og harer. De fleste af pilene overlevede, og for min far og jeg var det et tydeligt tegn på, at vildtet var vild med pilen.

Vandhul

For yderligere at optimere betingelserne for vildtet valgte vi også at lave et lille vandhul i en af vores remisser. Det var ikke meningen, at den skal kunne lokke ænder til, men blot give vildtet mulighed for at drikke. Det kostede da heller ikke andet end en times arbejde med en minilæsser og en håndskovl at lave vandhullet. Siden har vi kunne se spor fra blandt andet råvildt og hønsefugle i kanten omkring vandet, hver gang vi har været forbi.

Indirekte vildtplejetiltag

Derudover har vi også lavet en række indirekte vildtplejetiltag. Hver vinter bruger min far og jeg et par dage på at tynde ud i krat og beplantninger. Det sikrer, at den gamle og ”døde” bevoksning skæres ned, så nyt og grønt kan springe ud i foråret. På den måde undgår vi, at der kommer steder i vores remisser, hvor beplantningen bliver for tæt og dør. Af andre tiltag kan jeg nævne, at der altid høstes med en ”vildtvenlig teknik” på landbrugsjorden. Det gøres ved, at marken forbliver uhøstet eller ”holdes åben” i en side, mens høstarbejdet står på, så vildtet altid kan flygte uden at skulle krydse et stykke høstet mark.

Tilbage til mårhunden…

De tre fælder blev sat op forskellige steder på reviret, og vi ventede med spænding på, om ”mårhunden gav pote” så at sige. Der skete ikke noget de første par uger. Men så en dag, så vi et dyr i en af fælderne. På afstand lignede det den mårhund, vi havde jagtet. Min far og jeg skyndte os hen for at tilse fælden, men skuffelsen var stor, da det var en lille grævling. Grævlingen blev sluppet fri, og i de efterfølgende måneder var det kun naboens kat, der flere gange gik i fælden. Det var både vi og katten efterhånden ved at være trætte af så derfor indstillede vi fældefangsten og håbede, at mårhunden frivilligt havde valgt at forlade området. Måske havde den heller aldrig været der.

I de fire år sæsoner, jeg har arbejdet med vildtpleje, har jeg erfaret, at man kun skal lave de vildttiltag, man kan overkomme, som f.eks. fodring. Mit vildtplejearbejde har givet en masse sjove oplevelse, men jeg har også lært, at ikke alt går som planlagt som i tilfældet med mårhunden.

 Næste vildtplejeprojekt

Vildtpleje er individuelt, og indsatsen skal afstemmes i forhold til ens revir og ønsker. Det er også en vedvarende proces, fordi man f.eks. ikke bare kan stoppe fodringen midt i en sæson. Mit næste vildtplejeprojekt bliver at få etableret et par kunstgrave til rævejagt, så rævene ikke får smag for de fasaner, jeg fodrer, og så vil jeg plante lidt mere pil. Drømmen er at få inddraget lidt landbrugsjord til plantning af skov og at få anlagt en sø.

Denne historie deltager i Vildtpleje konkurrencen.