Register
A password will be e-mailed to you.

europæisk bisonI slutningen af maj måned i år udsættes der vilde europæiske bisoner (Bison Bonasus) på Bornholm. Bisonen er Europas tungeste landdyr med en vægt på og til ca. 900 kg og en længde på 2 – 3,5 meter.

Bisonerne udsættes i en 200 ha stor indhegning i Almindingen, som er Danmarks 5. største skov på i alt ca. 6.000 ha.

Der udsættes i alt 7 bisoner og ideen er at de skal observeres i hegningen gennem de næste 5 år. Her vil man følge bisonerne og se hvordan de trives i naturen og hvordan samspillet bliver mellem de mange besøgende og de store dyr.
I første omgang må publikum dog nyde de store dyr på den anden side af hegningen, men på sigt er ideen at der skal være offentlig adgang.

Bisonen vil gøre noget ved vores natur, som vi ikke er vant til, fx holde arealer omkring moser og vådområder åbne, skrabe og vende op og ned i jord og mudder samt påvirke naturen på en måde, som vil være til gavn og glæde for insekter og andre vildtarter.

Hele projektet indvies af Miljøminister, Ida Auken, d. 9. juni kl. 13.00.

Europæisk bison

Den sidste vildtlevende europæiske bison blev skudt i Kaukasus i 1919 og på dette tidspunkt eksisterede der kun 54 dyr i alt, alle i zoologiske haver. Siden 1951 er europæiske bisoner blevet genudsat i naturen og i 2009 skønnes antallet af dyr at være ca. 4.200 individer.

Kilde: Wikipedia

About The Author

Jæger & Nålepude

Jeg har været interesseret i naturen, dyrelivet og jagt så længe jeg kan huske. Hver gang der var mulighed for at komme med morfar på jagt og i naturen eller hjælpe til med opdræt og udsætning af fasaner og ænder, pasning og fodring, plantning og beskæring af træer, remiser mv, ja så var jeg med. Jagten har fulgt rigtig meget i mit liv og det gør den stadig. Jeg begyndte i 2009 at blogge om jagt og dette har siden udviklet sig Jægernes Magasin. Et medie jeg er stolt af at have været med til skabe og som i dag er med til at formidle viden om jagt i Danmark til kommende, nye og erfarne jægere. Jægernes Magasin havde ikke været det samme uden Jeres deltagelse, aktivitet og mange input i form af jagthistorier, kommentarer, debatter osv. Siden da er jeg begyndt at lave jagtfilm med mange spændende personer indenfor jagtens verdens, som alle ved en hel del mere om jagt end jeg selv. Forhåbentlig kan vi sammen formidle viden om jagt i Danmark endnu bedre til gavn for alle. Du er meget velkommen til at følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Nikolaj-Brandt/598311336890488

Related Posts

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj