Bretonens historie

Bretonen er meget anderledes end de andre medlemmer af ’de stående jagthunde’-familien. Den er mindre, har kuperet hale og er en meget energisk og alsidig jagthund.

Bretonens historie

Bretonen, som vi kender den i dag, stammer fra Frankrig fra 1700-tallet. I Pontou i Bretagne i midten af 1800-tallet fandt racens seneste udvikling sted. Den var ved at uddø i starten af det 20. århundrede, men blev heldigvis reddet af en lokal fransk opdrætter, Arthur Enaud, og blev i 1930 bl.a. importeret til USA. Bretonen er en af de ældste racer af spaniel-typen. De ældste betegnelser går tilbage til 150 år før vores tidsregning, hvor en romer beretter om den smukke breton med den slanke krop og fine lugtesans. De ældste afbildninger går tilbage til 1600-tallet.

Bretonen er rigtig dygtig til at sætte og rejse vildtet, hvorfor mange tror, det er en spaniel, hvilket den også til ærgrelse for beton-tilhængere bliver kaldt i flere lande (brittany spaniel). Men bretonen ER en stående jagthund, der dog er væsentlig mindre end de andre stående jagthunde, hvorfor den også i størrelse minder om en spaniel. Også bretonens hale varierer fra de andre medlemmer af ’de stående jagthunde’-familien – den er nemlig fra naturens side stump – verdens eneste med stump hale. I Frankrig er bretonen den mest populære indfødte race, men er også udbredt i USA (hvor den er den mest udbredte stående jagthund) og Canada som den fortrinlige jæger, den er. Selv om den på nogle punkter måske kan minde om en spaniel, er den trofaste breton primært en pointer eller setter i sin adfærd, bortset fra at den også apporterer fra vand.

Bretonens temperament

Bretonen er meget mild og en pålidelig, trofast og lydig kammerat. Den elsker at lege og vil gerne gøre sin ejer tilpas. Næst efter fugle er mennesket nok det mest interessante for en breton. Som andre jagthunde elsker den at arbejde, men er nok mere energisk end de andre stående jagthunde. En breton er ikke god til at være alene. Den vil gerne lege, arbejde og please sin ejer, så hvis man selv er en arbejdsnarkoman, der er meget væk, skal man ikke anskaffe sig en lige så arbejdslysten hund. Den hungrer nemlig efter selskab og leg og er bl.a. derfor velegnet til mange former for hundesport.

Normalt er den venlig over for fremmede, men visse blodlinjer siges at udvise aggressiv adfærd over for nye mennesker. Den er venlig over for andre hunde og kæledyr og er legesyg sammen med børn.
Bretonens alsidighed og legesyge temperament har gjort den populær hos mange danske jægere og deres familier.

Bretonens udseende

Den forholdsvis lille stående jagthund er karakteristisk med sin stumpe hale og sin brogede eller skimlede pels og bevæger sig i en flydende, hurtig og effektiv gangart. Bretonen skal i forhold til avlsstandarder være kompakt og kvadratisk.

Træning & pleje

Bretonen er en meget alsidig stående jagthund. Den er egnet til alt slags vildt og alt slags terræn. Den er yderst kompetent til sporsøg, vedholdende stand og apportering (også i vand), og så er den lydhør og holder god kontakt. Bretonen er tidligt udviklet, så den er hurtigt modtagelig for træning og vil gerne trænes og opdrages, så den del volder sjældent problemer. Dog er den følsom over for hårdhændet behandling, så den skal trænes blidt og varieret og med masser af godbidder/belønninger.

Hundens pels er forholdsvis let at pleje og kræver kun en jævnlig frisering. Pelsen er fin, men ikke silkeagtig. Den er let bølget, men ikke krøllet – en pels, der ikke filtrer eller slæber uanede mængder af skidt og snavs med ind. Bretonen har ikke meget pels, men alligevel nok til, at den beskytter mod regn og kulde, hvorfor den ikke er kuldskær.