Register
A password will be e-mailed to you.

Vi har på Jægernes Magasin testet fire forskellige slags høreværn med fokus på formstøbte værn. Disse høreværn bliver støbt i forhold til din egen øregang og minder derfor mest af alt om en avanceret øreprop, men med den ideelle beskyttelse.

Læs også: Sådan foregår støbning af formstøbte høreværn

De fire formstøbte høreværn, vi har testet, er produceret af henholdsvis Phonak, Siemens og Audiovox. Alle fire høreværn er udstyret med elektronik i høreværnet, der gør det muligt at høre lyde omkring sig, men de blokere alle lyde, der overskrider det skadelige lydniveau. Derudover har vi valgt at inkludere et traditionelt høreværn af mærket Peltor, for at kunne sammenligne fordele og ulemper, de formstøbte måtte have, i forhold til den nyeste generation af traditionelle høreværn.

Testen

Vi testede alle modeller af høreværn på lige vilkår. Selve testen bestod af følgende 5 dele:

  1. 25 skud med haglgevær (En fuld serie på en Sportingbane)
  2. 10 skud med riffel (5 liggende og 5 stående på 100m.)
  3. Bedømmelse af lydretning (testpersonen har bind for øjnene. Der genereres en lyd ved hjælp af et klaptræ. Testpersonen skal derefter bedømme retningen)
  4. Komfort (Testpersonen gik med høreværnene i fire timer i træk)
  5. Vind (Hvor meget støj fra vind var der i mikrofonen)

SecureEar™

Type: Formstøbt øreprop

Producent: Siemens

Vejledende pris: 5.250,00 kr.

Batterilevetid: 230 timer

SecureEar er den perfekte blanding af komfort og brugervenlighed. Fokus har fra producenten ligget på at tage så lidt som muligt fra jagtoplevelsen, hvilket produktet tydeligt bærer præg af.
Indførsel i ørene går nemt og hurtigt med den tilhørende indførselsgel. At tage høreværnene ud igen er også gjort nemmere ved at fastsætte en lille nylonsnor til nænsomt at trække dem ud med.
Ved skudløsning var dæmpningen behagelig. Dæmpningen sker hurtigt, hvorefter lyden vender tilbage. Begge høreværn har en volumenfunktion, hvor man kan tilpasse den individuelle lydstyrke afhængigt af formålet. Hvis man er på skydebanen bør man benytte et lavt niveau, hvorimod hvis man er ude på jagten kunne man drage fordel af et højre niveau, for at kunne høre hver en lyd. Det skal dog nævnes, at volumenindstillingen ikke har indflydelse på, hvor meget lyden dæmpes. Selv ved høj volumenindstilling dæmpes der helt ned til de sikre 80 db. Nedenfor ses et billede af høreværnet.

Lydstyrken kan justeres på de små volumenknapper. Det er også på ydersiden af høreværnet, at batteriet kan udskiftes. Den lille nylonsnor gør det nemmere at pille høreværnet ud igen.

Lydstyrken kan justeres på de små volumenknapper. Det er også på ydersiden af høreværnet, at batteriet kan udskiftes. Den lille nylonsnor gør det nemmere at pille høreværnet ud igen.

Serenity DP+

Type: Formstøbt øreprop med halsslynge

Producent: Phonak

Vejledende pris: 4998,90 kr.

Batterilevetid: 500 timer

Serenity DP+ er adskiller sig fra de andre formstøbte høreværn, idet selve ”ørepropperne” kun indeholder mikrofon og højtaler. Dette resulterer i en meget let øreprop, der højner komforten. Lyden fra ørepropperne førers via en tynd foret ledning ned til en halsslynge og videre ned til en lille computer, der behandler signalet, som derefter sendes tilbage til højtaleren. Lydcomputeren hænger ned på brystet fra halsslyngen. Det er meget et spørgsmål om temperament, om man synes det er irriterende med halsslyngen. Det giver behageligere, lettere ørepropper, men man har ikke helt samme frihedsfølelse, som man får med modellerne uden halsslynge. På trods af ledninger, der hænger ned fra ørepropperne, mødte vi dog ingen problemer med at lægger geværet til kinden, ledningerne kommer ikke i nærheden af skæfte/kolbe.

Det at Serenity DP+ er udstyret med en computer, der behandler lyden og sender den tilbage til de to stereo højtalere i ørepropperne, bevirker, at man får en helt fortrinlig retningssans. Da vi lavede retningstesten, udmærkede dette høreværn sig specielt. I forhold til vindstøjstesten brillerer dette høreværn igen. Med høreværnet følger to vindstoppere, der sættes udenpå mikrofonen. Dette nedbringer kraftigt vindstøj.

Som de andre høreværn dæmper også Serenity DP+ til perfektion. Man går fra det ene øjeblik at kunne høre alt omkring sig klart, og i stille omgivelser endda forstærket, til kun at kunne høre den dumpe lyd, man også hører ved de traditionelle høreværn. Overgangen mellem dæmpningen til lyden atter vender tilbage er fuldstændig gnidningsfri.

Med hensyn til komforten, skiller Serenity DP+ sig ud ved sine lette ørepropper, der udover at sidde behageligt i øret over længere perioder og griber godt fat i det ydre øre. Dette giver en ekstra sikkerhed for brugeren om at proppen bliver siddende, og man glemmer hurtigt, at man har dem på. Serenity DP+ har som det eneste af de fire formstøbte høreværn udskiftelige propper. Det vil sige, at man kan skifte den skal, der udgør selve øreproppen. På den måde kan man eventuelt dele et sæt med en jagtkammerat eller lignende, hvis man ikke regner med at skulle bruge høreværnet på samme tid.

Alt taget i betragtning er Serenity DP+ et rigtig godt høreværn. Der er mulighed for at skrue op og ned for lyden samt at tilkøbe mulighed for at tilslutte walkie-talkie eller mobiltelefon. Hvis man ikke har noget imod at gå med halsslyngen, er dette et rigtig godt bud på et fuldendt høreværn. Desuden sikrer ledningerne også, at man ikke så let forlægger ørepropperne. Nedenfor ses et billede af høreværnet.

Den sorte boks er selve lydcomputeren, som behandler signalerne sendt ned fra mikrofonen i de grønne ørepropper. Den kan hænges om halsen i halsslyngen og gemmes væk under jakken. På siden af computeren sidder volumenkontrollen.
Den sorte boks er selve lydcomputeren, som behandler signalerne sendt ned fra mikrofonen i de grønne ørepropper. Den kan hænges om halsen i halsslyngen og gemmes væk under jakken. På siden af computeren sidder volumenkontrollen.

 

Soundscope Pro-Tect

Type: Formstøbt øreprop
Producent: Audiovox
Pris: På nuværende tidspunkt uvist

Soundscope Pro-Tect er et par elegante små ørepropper, der kommer med en handy æske til at have med i lommen på jagt eller skydebanen. Som den anden model fra Audiovox og dem fra simens er det to separate propper, der drives af litium-ion batterier. De indsættes nemt i øret og sidder sikkert helt ind på indersiden af det andet ”knæk” i øregangen. Dette sikrer ideel dæmpning og proppen sidder sikkert i øret. Der er nem betjening af volumenknappen på siden af hver prop.

Under skydningen oplevede vi en hurtig og effektiv dæmpning af skuddet, hvorefter lyden vender tilbage. Komfortmæssigt er Soundscope Pro-Tect et meget behageligt høreværn. Vægten er meget lav, og man glemmer hurtigt, at man har dem i på grund af den gode lydgengivelse. Der er ydermere ingen ledninger eller dele, der kan komme i vejen for en hurtig skudafvikling. Vi oplevede også en god retningsbestemmelse med høreværnet, dog er der i kraftigt blæsevejr en smule støj, der kan virke forstyrrende.

Alt i alt, er det et virkelig godt høreværn. Det er sidste skud på stammen fra Audiovox dynamiske formstøbte høreværn beregnet til jagt. Det mærkes, at der er knivskarp gengivelse af lyden og designet er gjort mere praktisk i forhold til udskiftning af batterier og volumenindstilling.

Soundscope Pro-Tect høreværn

 

WS SportTac™

Type: Kop (Traditionelt høreværn)
Producent: Peltor™
Pris: 2995,00 Kr.
Batterilevetid: Uden Bluetooth tilsluttet 100 timer (2 genopladelige AA batterier)

WS SportTac™ er det sidste skud på stammen inden for kop-høreværn til jægere. Denne model er lige som de formstøbte høreværn udstyret med et interaktivt lyddæmpningssystem, der gøre det muligt at følge med i alt, der foregår omkring dig, og stadig får dæmpet lyden i skudøjeblikket for at undgå høreskader. Ydermere er WS SportTac™ udstyret med en Bluetooth funktion, der gør det muligt, uden tilkøb, at tilkoble mobiltelefonen eller radio trådløst. Dette kan være praktisk, når der jages på store område, hvor det er nødvendigt at bruge radio. Med høreværnet følger også en oplader, som sættes direkte i høreværnet, samt to sæt ”skaller” til at sætte udenpå høreværnet. Det ene er mørkegrønt og det andet er orange, så det kan give ekstra synlighed i terrænet for den, der bærer det.

Lyden optages igennem to mikrofoner, der sidder udenpå kopperne, en i hver side. De er begge dækket med et lag skum, der er med til at nedbringe vindstøj i højtalerne til et minimum. Retningsbestemmelsen på WS SportTac™ er ganske udmærket, selvom der enkelte gange kan være lidt tvivl. Dog skal det nævnes, at lydbilledet i dette høreværn er exceptionelt godt.

Komforten på WS SportTac™ er rigtig god, selvom det ikke giver helt den samme frihed, som et par små formstøbte ørepropper. Efter længere tids brug begynder man at mærke trykket på det ydre øre, og det kan give ømhed og irritation, specielt hvis høreværnet sidder udenpå briller eller kasket. Under skydningen bemærkede vi også, at man indimellem kom til at slå til høreværnet, hvis geværet blev lagt til skulderen hurtigt. Dette kan være til gene, men kan helt klart undgås ved lidt træning og tilvænning.
Dæmpningen i WS SportTac er formidabel. Overgangen mellem lyd og dæmpning er umærkelig, selv på det relativt kraftige skral, der kommer ved et riffelskud, dæmper WS SportTac DP+ effektivt.

Et fuldendt høreværn, hvis man ikke har noget imod de traditionelle kopper. Dertil skal man lægge, at de holder ørene varme om vinteren, og efterlader lidt mere i tegnebogen.

Peltor WS Sport Tac høreværn

Konklusion

Vi har med fuldt overlæg ikke kåret en vinder af vores test, da høreværnene er meget forskellige. Det er i høj grad et spørgsmål om personlige præferencer, hvad man lægger vægt på. Der er dog ingen tvivl om at alle ovenstående høreværn vil give en behagelig oplevelse på jagt og ikke mindst en bedre hørelse på sigt for brugeren. Det er vigtigt for os at understrege, at denne test er lavet som en brugertest.

 

One Response

  1. Torben

    Synes ikke I har kommenteret på vindfølsomheden og retningsbestemmelse på Siemens modellen, som i har med de andre i testen? Det er efter min mening nogle af de vigtigste parametre i valget af høreværn, og ikke bare om de dæmper godt nok og har volume justering. Så skal testen være mere brugbar, så burde de evt. have karakterer ud fra de samme parametre, eller som minimum have kritik på de samme punkter.

    Mvh
    Torben

    Svar

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig Jægerbrevet

Jægerbrevet er Jægernes Magasins nyhedsbrev, og det giver dig eksklusiv adgang til bl.a.:

✅ Tips, tricks, guides og jagthistorier af jagteksperter

✅ Konkurrencer og rabatkoder til jagtbutikker

✅ Tests af jagtudstyr og jagttøj